Historier om gamblingproblemer og uheldige skæbner er et velbevandret område af filmuniverset, hvor den euforiserende følelse af at vinde penge korrumperer den menneskelige fornuft. Sidste år blev en klassisk gambling-film The Gambler fra 1974 genindspillet med Mark Wahlberg i hovedrollen, og jeg har givet mig i kast med, hvorvidt han formår at skabe en ny fortælling i den moderne tidsalder.
Filmen følger litteraturprofessoren Jim Bennett (Mark Wahlberg), som langsomt har gravet sig ned i et hul, som han ikke kan komme ud af. Han skylder penge til hver en mand, og hans problemer stiger i takt med, at han ikke formår at tage situationen alvorligt. På hans selvmordssti møder han dog mennesker, som påvirker ham på forskellige måder – spørgsmålet er, hvorvidt han når at få styr på sit liv, før hans gæld tager livet af ham.
Jeg har personligt ikke selv set originalen med James Caan i hovedrollen, og kan derfor ikke sammenligne denne remake med sit forgænger – det giver både en ulempe i forhold til at se, hvorvidt filmen byder ind med noget nyt og hvor meget den blot kører i samme spor. På den anden side har det den fordel, at jeg objektivt kan se på den nye film og blot lade mig ’underholde’ af selve filmen. I sig selv er The Gambler nemlig en ganske underholdende film, som drejer sig om en douchebag-type, der ikke længere kan fokusere på de vigtige ting i sit liv. Handlingen er ikke blot en fortælling om gamblingproblemer og folk, som arbejder på lånt tid, men går i stedet i dybden med dybere følelser og tanker om at være en outsider i samfundet.
Mark Wahlberg passer helt perfekt til rollen, da han i sin attitude formår at skabe en troværdig personlighed, som elsker at leve på kanten af livet og ikke gider at spekulere på hvilke konsekvenser, hans valg har. Han tilfører den nødvendige bad-ass-attitude blandet med det urovækkende, kølige overblik, som gør ham til en speciel karakter, man ikke kan rokke ud af stedet. Det er ikke en Oscar-præstation, men i stedet et soleklart eksempel på en karakter, man både kan relatere til og stadigvæk ser som en rigtig drengerøv. På hovedpersonens rejse mod afgrunden møder han en række mystiske typer, og her dukker nogle solide biroller op – her bliver man nødt til at nævne den kære John Goodman, som efterhånden har smidt sit elskværdige image fra Roseanne væk, og i stedet påtaget sig en række usympatiske, ondsidige karaktertræk. Det tilfører en lækker thriller-effekt til filmen, og han formår at levere nogle fantastiske replikker.
Man kommer dog ikke udenom, at filmen fokuserer på lidt for mange dialoger i løbet af handlingen. Ofte bliver situationerne og tankerne diskuteret en smule for inderligt og langsommeligt, hvilket spærrer vejen for filmens hektiske tempoudvikling. Det handler selvfølgelig om en litteraturprofessor, som skal diskutere alt, men alligevel kunne man godt have vinklen visse dele af filmen lidt mere optimalt. Dog er filmen præget af en fantastisk klipning, som tilfører de nødvendige temposkift i handlingens uforudsigelige størrelse. Den vender den klassiske gambling-historie på hovedet, og lader hovedpersonen være stort set umulig at redde fra start af, hvilket nulstiller forventningerne og giver et anderledes handlingsoplevelse.
Samlet set er The Gambler bestemt en cool film, som dykker ned i denne menneskelige psyke på godt og ondt. Mark Wahlberg er den fødte drengerøvskarakter, og sammen med nogle solide biroller formår han at skabe et undergrundsunivers, hvor man ser skyggesiden af samfundet. Den er klassisk, simpel og ganske underholdende.
Pris og tilgængelighed
Release: 01-06-15 på DVD og blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
