Filmen lægger ud med at vise en tid, hvor den britiske by er i blomstring og lever i sus og dus med deres velfungerende stålfabrik og velfungerende lokalsamfund. Derefter vender fokusset over 20 år frem i tiden, hvor vi følger seks arbejdsløse mænd, som bruger til på at stjæle stål fra den stålfabrik, de tidligere havde arbejdet på. Deres situation bliver ikke bedre af, at deres privatliv sejler lige så meget som deres karriere, og samtidig har alle kvinderne i kvarteret fået en ny dille – mandestrip på den lokale klub. Gutterne synes i første omgang, at det er til grin, men da de opdager pengemulighederne, begynder de så småt at afprøve deres eget held i feltet. Tykke, tynde og usoignerede mænd danner truppen for en helt ny form for mandestrip!
Briterne har altid været kendt for at have produceret nogle ret så charmerende og anderledes produktioner i gennem tidens løb. Deres karismatiske dialekt rummer en god mængde humor i sig selv, og denne lille, absurde perle af en film er ikke en undtagelse. Filmen behandler et dystert tema som negativ forandring og arbejdsløshed med så stålfast og komisk et greb, at man ikke kan andet end at grine af de sjove personligheder. En historie om seks midaldrende mænd, som beslutter sig for at strippe for at genvinde deres koners respekt og tjene til tilværelsen, er vist aldrig rigtig set før, og denne fænomenalt morsomme film leverer denne absurde historie med finesse. Historien er velskrevet og tilpas skæv i humoren til, at man ikke kan lade være med at smile over hele femøren fra start til slut.
Men historien i sig selv ville ikke være blevet en succes, hvis ikke det var for samarbejdet med de formidable skuespillere. Mest bemærkelsesværdig er Robert Carlyle i front, som den nævenyttige, karismatiske og narrøvsagtige type, der ikke lader noget negativt kue ham i sin hverdag. Derudover er der også den morsomme, flommede Mark Addy, der fungerer som det komiske afbræk og den klassiske ’hyggefætter’ i sammenhængen. Selvom de fire andre mænd i gruppen ikke får lige så meget tid i søgelyset, fortjener de også at få ros, da de med hver deres mærkelige adfærd leverer et solidt sammenstrikket crew til filmen. De starter virkelig helt fra bunden, da disse mænd aldrig har set dagen af en eneste danselektion eller en tur i motionscenteret, og denne uøvede tilgang til stripperfaget øger absurditeten til det maksimale – og vi elsker det!
Filmen vender kønsrollerne på hovedet, og skildrer en hverdag, hvor kvinderne har magten og mændene, som hovedpersonen selv siger, lever som dinosaurer. Kvinderne ser strip i stedet for mænd, og kvinderne arbejder, mens mændene er arbejdsløse – denne bevidste omvæltning af klassiske stereotype kønsroller giver en solid dynamik i handlingen, som sætter spørgsmålstegn ved, hvor mandestrip egentlig hører hjemme i samfundet. Hvad gør mænd i et samfund, som ikke længere har brug for dem? Humoren blandet sammen med den alvorlige tone behandler nogle solide tematikker, som fokuserer på, at man har brug for et mål for at komme frem i livet. Stripper-faget virker måske absurd, men deres samarbejde og den daglige aktivitet kan måske skubbe dem videre i systemet og mod en bedre tilværelse.
Konklusion
Samlet set er The Full Monty – også kaldet Det’ Bare Mænd – en formidabel komediefilm, som balancerer mellem gravalvorlige samfundsproblematikker og hjernedød underholdning. Skuespillet er helt i gennem fantastisk og underlægningsmusikken er med til at danne den helt rigtige stemning i filmen. Briterne har virkelig ramt plet med denne lille perle, og denne skæve handling rammer plet på alle punkter mulige i komediegenren.
Pris og tilgængelighed
Release: Udkom i 1997.
Find forhandler og den bedste pris på The Full Monty
The Full Monty Trailer
[youtube id=”nA3W36JVnRc” width=”600″ height=”350″]
