søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Targus Black Leather Sleeve for Ultrabook

Anmeldelse: Targus Black Leather Sleeve for Ultrabook

511e52f4-54ae-4b5e-8f93-dea4222c1033

De lette, slanke og lækre “Ultrabooks” vinder stille og roligt frem og særligt efter vi begyndte at se Ultrabooks til 4000-5000 kr. begyndte der at være interesse for dem.

Med introduktionen af Ultrabooks, der typisk er udstyret med 13″ skærm og er noget slankere og lettere end vi er vant til, skabes der dermed også et helt nyt marked for taske der passer præcist de de nye slanke Ultrabooks.

Targus er en af de få leverandører der har tasker dedikeret til Ultrabooks og vi har tidligere anmeldt Targus Lomax Ultrabook Topload Case, en traditionel skuldertaske med mål der passer en 13″ Ultrabook. Denne gang er tasken ligeledes fra Targus, men der er tale om en mere simpel taske, faktisk blot et sleeve.

Design og funktionalitet

Targus Black Leather Sleeve er udført i sort, ÆGTE, læder og allerede her sætter Targus “kvalitets-baren” ret højt. Nederst i det ene hjørne er præget et diskret Targus logo ind i læderet, mens der i midten er en stribe med perforeret sort læder, for at bryde den ensartede overflade. I siderne er ikke brugt læder, men derimod elastik for at sleevet kan udvide sig alt efter tykkelsen på computeren.

Øverst er en bred læder-strop der bruges til at holde computeren i sleevet, den er dog hverken magnetisk eller med knaplås, så den sidder ikke specielt godt fast og kan nemt åbnes, dette kan både have fordele og ulemper, fordelen er at det er nemt at få computeren ud og i tasken, mens ulempen er at computeren faktisk ikke holdes særlig godt fast i sleevet.

Indvendigt er sleevet foret med et lækkert og blødt materiale som ikke bør kunne give ridser eller skrammer og kombineret med den forholdsvis tykke læderoverflade er computeren faktisk ret godt beskyttet i Targus Black Leather Sleeve.

Dette sleeve kan bruges på 2 måder, enten hvor man smider den i en anden taske for beskyttelse af computeren, eller alene hvor man bruger Targus Black Leather Sleeve som “taske” og bærer den under armen. Desværre er der hverken håndtag, skulderrem eller plads til andet end kun computeren, så den er nok mest oplagt til brug sammen med anden taske. Omvendt så har disse nye Ultrabook’s ofte batterier der holder en hel arbejdsdag, så det er ikke umuligt at folk stikker afsted hjemmefra uden en strømforsyning.

Targus Black Leather Sleeve kan bruges til Ultrabooks op til 13,3″ Samt MacBook 13,3″, vi har testet den med en Lenovo U310 13″ Ultrabook og en MacBook Air 13″ og begge passer perfekt deri og selvom der er forskel på tykkelsen af de to, gør de elastiske sider at computeren alligevel ligger i spænd og ikke kurer rundt i selve sleevet.

2107981

Konklusion

Ingen tvivl om at Targus Black Leather Sleeve er lækkert, for kvaliteten, finishen og brugen af ægte læder går rent hjem. Funktionaliteten kan så diskuteres, for selvom den yder en fin beskyttelse, så forudsætter det brugen af en anden taske, ligesom der ej heller er plads til noget som helst andet end computeren i dette sleeve.

De fleste vil derfor nok kunne finde andre produkter der giver et mere “bredt” anvendelsesområde, men er man på udkig efter et sleeve i ekstraordinær lækker kvalitet og kan man leve med de begrænsninger dette medfører, så er Targus Black Leather Sleeve et rigtig lækker produkt.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,-
Set til 246,-

Find forhandler og den bedste pris på Targus Black Leather Sleeve for Ultrabook

Udlånt af

Targus

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

De lette, slanke og lækre "Ultrabooks" vinder stille og roligt frem og særligt efter vi begyndte at se Ultrabooks til 4000-5000 kr. begyndte der at være interesse for dem. Med introduktionen af Ultrabooks, der typisk er udstyret med 13" skærm og er noget slankere og...Anmeldelse: Targus Black Leather Sleeve for Ultrabook