søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Synology DiskStation DS415Play

Anmeldelse: Synology DiskStation DS415Play

ds415play-front

Synology har netop lanceret en af Deres første 2015-modeller og de starter hårdt ud med en storebror til DS214play som vi også tidligere har anmeldt, hvor den største forskel er at der nu er plads til 4 harddiske og ikke kun 2 som i DS214play.

Som lillebroderen, er denne model specifikt velegnet til mediebrug, altså streaming af musik, film og billeder til forskellige enheder, bl.a. tablets, smartphones, Smart TV og lign. Den understøtter 1080p Video Transcoding “on the fly” som gerne skulle betyde at video afspilles mere flydende og i bedre kvalitet, uden at belaste den enhed det afspilles på, det kommer vi naturligvis nærmere ind på lidt senere.

Hvad er der i kassen?

Synology DiskStation DS415Play leveres, som alle andre Synology NAS-servere, i en brun emballage der ikke er specielt ophidsende. I kassen finder man standard-udstyret der dækker over:

  • Synology DiskStation DS415Play
  • Strømforsyning samt strømkabel
  • Skruer til montering af harddiske
  • Ethernet kabel
  • Quick Start Guide

Indholdet, eller mængden i hvert fald, er identisk med det vi tidligere har set fra Synology og den adskiller sig derfor ikke væsentligt fra mængden på dette punkt.

Se vores unboxing af Synology DiskStation DS415Play i videoen nedenfor.

[youtube id=”opM1TJhTFYI” width=”600″ height=”350″]

DS415play specifikationer

  • Dual Core Intel Atom 1,6GHz
  • 1GB DDR3-RAM
  • Op til 4x 3,5″ eller 2,5″ (HDD eller SSD)
  • Gigabit ethernet
  • 3 USB 2.0, 2x USB 3.0

Design

Designet på DS415play er 100% identisk med det vi kender fra DS412+ som efterhånden er en “ældre herre” – en overflade i mat, ru plast og en aftagelig front i blank sort plastik, simpelt og ganske nydeligt.

På forsiden er der LED’s der indikere hvilke harddiske der er aktive, én enkelt USB 2.0 der er nem og hurtig at komme til samt on/off knap. Bag den blanke sort front, gemmer sig de 4 drevbåse hvor i der monteres 3,5″ harddiske UDEN brug af værktøj via det smarte “tool-less” monteringssystem som vi også tidligere har stiftet bekendskab med. Ønsker man at installere 2,5″ harddiske, kræver det dog stadig brug af skruer. Skufferne/holderne er stadig i plastik, men virker ganske solide og så slipper man for al for meget resonans, ift. hvis skufferne er udført i metal.

På siderne er Synology’s logoet skåret ud i plastiken og fungerer i vanlig stil som ventilation. På bagsiden er der først og fremmest placeret 2 store blæsere der sikre køling af komponenter og harddiske, takket være brugen af 2 stk., i denne størrelse, kører de ikke ret hurtigt og er dermed enormt støjsvage, derudover har man, i DSM, mulighed for at vælge om blæserne skal være mest støjsvage eller mest effektive, i den støjsvage udgave er den praktisk talt lydløs og kun en svag susen vil kunne høres ved normal drift. Der er også mulighed for udskiftning af blæserne, hvis og såfremt de skulle gå i stykker.

ds415play-side

Nedenunder blæserne finder man 2x USB 2.0 for tilslutning af printere, eksterne harddiske ol., samt Gigabit ethernet. Ved siden af disse, 2x USB 3.0 porte for tilslutning af eksterne harddiske eksempelvis og kensingston lås for sikring af enheden, slutteligt indgang til strømforsyningen – der desværre stadig er ekstern og fylder godt i landskabet – mit håb er stadig at Synology kigger konkurrenterne lidt over skulderen og får strømforsyningen indbygget i fremtidige modeller – det gør det hele lidt nemmere og mindre besværligt når ikke skal finde plads til en stor, klodset, strømforsyning.

ds415play-back

DS415Play byder på rigelige mængder USB porte, hele 3x USB 2.0 og 2x USB 3.0 – så ens behov for tilslutninger af USB enheden bør være dækket. Der er ingen eSATA eller kortlæser som er set i andre modeller, men eSATA slog vist aldrig helt igennem og da en NAS typisk vil blive gemt lidt væk, er kortlæseren nok heller ikke et must for nogle – jeg tror personlig aldrig selv jeg ville få den brugt i dagligdagen i hvert fald. Én ting som man måske kunne savne en smule, er 2x Gigabit ethernet, men da det er en udgave rettet mod forbrugere og ikke erhverv, giver det nok meget god mening at dette er undladt/sparet væk.

Installation og opsætning

Vanen tro leveres DS415Play uden harddiske, så man bestemmer selv hvilke, hvor mange og hvor meget kapacitet disse skal have. Det er dog anbefalelsesværdigt at begynde sin søgning på Synology’s website hvor man finder en liste over kompatible harddiske – så man undgår at stå med op til 4 x3,5″ harddiske der af en eller anden årsag ikke fungerer sammen med DS415Play. (Link: http://www.synology.com/da-dk/support/hd)

Den fysiske installation af en eller flere harddiske er meget ligetil, da drevbåde og rammer er tilgængelige fra forsiden. De trækkes ganske enkelt blot ud, harddisken(e) monteres og fastgøres i de “tool-less” rammer og skubbes tilbage i drevbåsen, der er intet problem i at starte ud med eksempelvis 2 harddiske og senere udvide med flere harddiske, det kræver bare at man som udgangspunkt benytter Synology’s egne Hybrid RAID – da denne understøtter udskiftning af diske og kan håndtere diske af forskellig størrelse. Vil du vide mere omkring Synology’s Hybrid RAID findes der en artiklen på dansk på Synology’s website (Link: http://www.synology.com/da-dk/support/tutorials/492)

Når man har udvalgt, monteret og installeret de ønskede harddiske eller SSD’er er det blot at tilslutte ét ethernet kabel mellem DS415Play og ens router, switch eller lign., tilslutte den eksterne strømforsyning og derefter er man klar til installation af DSM. DSM står for DiskStation Manager og dette er styresystemet som DS415Play benytter, svarende til Mac OS X eller Windows som de fleste kender fra Deres Mac eller PC.

Installationen af DSM på en helt ny enhed tager små 10-15 minutter, så er man faktisk klar til at bruge enheden – dog klargøre den bl.a. harddiskene i baggrunden efter den grundlæggende opsætning. For hver gang Synology opdatere DSM bliver det nemmere at installere/opsætte nye enheder, i skrivende stund skal man blot tilgå find.synology.com via en browser på en PC eller Mac på samme netværk – NAS’en findes da automatisk og man guides gennem opsætningen, det er virkelig nemt – både for nørden og hr. og fru Danmark.

I galleriet nedenfor gennemgås opsætningen trin for trin.

//media.ereviews.dk/#!album-130

Funktionalitet – Hardware og software

DS415Play er ret godt specificeret, med bl.a. 1,6GHz Dual Core processor og 1GB RAM, derudover kan den transcode Full HD “on the fly” så video streamet til et Smart TV, tablet eller anden enhed afspilles og præsenteres i bedst muligt kvalitet, uden at tage pusten fra den enhed det afspilles på, sidsttnævnte feature mødte vi første gang i DS214play og mon ikke det er en feature som Synology har tænkt sig at inkludere i flere modeller fremadrettet?

Har man brug for udvidelse af lager-kapaciteten, kortvarigt eller i en længere periode, kan det nemt ske ved blot at tilslutte én eller flere USB 2.0 eller USB 3.0 baserede harddiske, der kræves ingen særlig installation, men de er tilgængelige og kan deles på netværket straks efter de er sat til. Det gør det også nemt at overfører filer til og fra eksterne medier, eller lave en backup af indholdet på DS415Play  til en ekstern harddisk eksempelvis.

Synology’s operativsystem, DSM 5.0 har vi allerede vendt i mange af Vor tidligere anmeldelser, og rost til skyerne – så den del går vi ikke i dybden med i denne anmeldelse. Vil du vide mere omkring DSM 5.0 finder du en kort gennemgang i Vores tidligere anmeldelse af Synology DiskStation DS214play. Kort kan man dog sige at DSM hele tiden opdateres og det er frit at opdatere til nyeste DSM når der frigives nye udgaver, disse kan både indeholder fejlrettelser samt nye features.

//media.ereviews.dk/#!album-123

Hvad kan en NAS som DS415play bruges til?

Termer såsom NAS, Netværksharddisk eller netværksserver er nok stadig lidt “fjerne” for Hr. og Fru Danmark og vi har i denne anmeldelse derfor valgt at give en række eksempler på hvad DS414slim kan bruges til i en helt almindelig husstand, for at opstille et eller flere scenarier som Vor brugere kan forholde sig og forhåbentlig også relatere til.

DS415Play er rettet mod hjemmebrugeren som har brug for meget kapacitet med understøttelse af helt op til 20TB og med mulighed for transcoding af Full HD materiale on-the-fly er det klart brugen som medielager og til streaming af film og andre medier der er i fokus.

Samle familiens filer ét sted

En Synology NAS er helt oplagt til at få samlet familiens filer ét sted, alt fra billeder, til videoer og dokumenter – man slipper for at have mere end ét eksemplar af hver fil og alle ved hvor filerne skal findes. Det sparer plads, giver et godt overblik og man er ikke afhængig af at have filerne liggende lokalt og optage plads.

Streaming af medier

En NAS som denne fra Synology er helt oplagt som medie-bibliotek, her kan alle billeder, musik og film placeres og streames til smartphones, tablets, medieafspillere og lign. Til tablets og smartphones fås app’s der gør det muligt at afspille medierne direkte fra NAS’en, uanset om man er hjemme på samme netværk, eller ude i verdenen. Med understøttelse af Full HD transcoding på farten, afspilles video i bedste kvalitet, selv på enheder der ikke er så godt specificeret på hardware-delen.

Opret din egen cloud

Cloud er et meget brugt ord i øjeblikket og de fleste er nok klar over at det “bare” dækker over lagring af data i skyen (Online). Med en NAS fra Synology kan man oprette sin egen cloud der fungerer meget lig Dropbox, men man ejer selv sin data, den er tilgængeligt lokalt når man er på samme netværk som NAS’en og man er ikke begrænset af et eller andet givent antal GB – man har al den plads tilgængelig som der er ledig på NAS’en.

Tag backup af PC’er og Mac’s

En Synology NAS er meget velegnet til automatisk backup af PC’erne og Mac’s. Til PC medfølger muligheden for at bruge en gratis applikation hvor man vælger hvad der skal tages backup af, samt hvor ofte det skal ske. Denne applikation skal naturligvis installeres og “aktiveres” på hver enkelt PC, men herefter kører alt automatisk og går PC’en død, bliver stjålet eller lign., har man en kopi liggende på NAS’en. Det samme gælder Mac’s, for alle Synology’s NAS understøtter TimeMachine der er Apple’s bud på en automatiseret backup-løsning.

Deling af printer på netværket

Har man en ældre printer som ikke understøtter trådløs udskrift, eller ikke er udstyret med netværkskort – kan den tilsluttes via USB og deles med alle på netværket. Det kræver dog at printeren er udstøttet, hvilket de fleste gængse brands og modeller er.

Download-server

Synology’s egen Download Manager er en fremragende download-klient, denne kan sættes til at hente filer på en række forskellige fil-netværk, også de lidt mere “suspekte” af slagsen. Det er muligt at planlægge downloads, således at downloads eksempelvis sker om natten eller i dagstimerne hvor der måske ikke er nær så meget rift om båndbredden i hjemmet.

Apps og services

Synology’s NAS-servere fungerer på den måde at man downloader og aktiverer/installerer de apps og services man har brug fo. Listen er lang og mulighederne mange – samtidig opdateres listen hele tiden, så for komplet overblik henvises til Synology’s website. (Link: http://www.synology.com/da-dk/dsm/app_packages)

Benchmark

Synology DiskStation DS415Play er testet på et Gigabit netværk med en TP-Link Archer C7 router og en Windows 8 baseret PC med Gigabit ethernet.

Der er til testen anvendt  2 stk. Seagate ST4000VN0 NAS 4TB harddiske, sat op i Synology’s Hybrid RAID.

ATTO Disk Benchmark

ds415play-atto-disk-benchmark

Maks skrivehastighed: 93 MB/s
Maks læsehastighed: 106 MB/s

LAN Speed Test (1000MB fil)

ds415play-lan-speed-test

Skrivehastighed: 549 Mbps
Læsehastighed: 603 Mbps

Konklusion

Jeg er meget tæt på at udnævne DS415Play som den ultimative NAS til hjemmebrugeren der hverken kan eller vil nøjes! Der er ikke sparet på hardwaren, hverken processor eller RAM og med plads til 4x 3,5″ eller 2,5″ kan man opnå op til 20TB kapacitet – hvilket burde være rigeligt til selv den største medie-nørd, er det alligevel ikke nok kan DS415Play udvides med helt op til 5x eksterne harddiske via USB 2.0 og 3.0.

Designet er ganske nydeligt, den ligner DS412plus på en prik og jeg antager det er samme “skabelon” der er brugt til begge modeller, men i DS415Play må man nøjes med 1x Gigabit ethernet og får så til gengæld understøttelse af Full HD transcoding on-the-fly. Sidstnævnte lyder teknisk, men er faktisk bare en feature der gør at video afspilles i bedre kvalitet og mere flydende på enheder der måske ikke lige er udstyret med den nyeste og kraftigste hardware, DS415Play gør arbejdet med andre ord – og det virker!

DSM 5.0 giver uanede muligheder for personalisering af interface samt funktionalitet, så man opnår en enhed der er optimeret til ens personlige, eller familiens, behov.

Hastigheden kan der heller ikke sættes en finger på, den klarer en forholdsvis høj læse og skrivehastighed, mens den i praksis opleves som super hurtig, hvadenten der overføres/flyttes filer eller bare tilgås data – jeg har ikke oplevet at den “hænger”, medmindre den lige skal vågne op fra dyb dvale, så går der lige et par sekunder før harddiskene aktiveres og data’en er tilgængelig. Det sker dog helt automatisk og kræver ingen indblanding fra brugeren.

Samlet set er der ikke tvivl om at DS415Play er noget nær den ultimative NAS til den kræsne hjemmebruger – med kraftig hardware, muligheder for at lagre enorme datamængder, brugervenligt og avanceret interface med mange muligheder samt gode udvidelsesmuligheder, slutteligt gør understøttelse af Full HD transcoding on-the-fly blot denne NAS endnu mere interessant for alle dem der streamer film til Deres Smart TV, tablets, smartphones, medieafspillere og lign.

[checklist]

  • Kraftig hardware
  • Full HD transcoding on-the-fly
  • Op til 20TB kapacitet!
  • Masser af USB porte til udvidelse, backup og lign.
  • DSM 5.0

[/checklist]
[badlist]

  • “Kun” 1x Gigabit ethernet
  • Klodset ekstern strømforsyning

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 365 EUR svarende til ca. 3400,- inkl. moms i Danmark

Find forhandler og den bedste pris på Synology DiskStation DS415Play

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

6 KOMMENTARER

  1. Både Synology DiskStation DS415Play og Synology DiskStation DS214Play kan ikke afspille underteksterne som .srt, .sub., det er værre noget, forbrugerne bør oplyses om det før de køber dem, for man kan ikke se film med understekster, som man kan se på sin pc.

  2. Hej,

    Nu skriver du ikke noget om “hvordan” du afspiller filerne, men jeg formoder du gør det via en medieafspiller, et TV eller lign. og så er det jo den enkelte enhed der afspilles fra, der skal understøtte undertekster. Jeg har selv afspillet video fra både DSxxxplay og andre Synology modeller og undertekster fungerer fint med min medieafspiller, en WDTV Live og gjorde også med en Boxee Box.

    Afspiller du direkte i en browser fra DSxxxPlay? Så lyder det mere som om det er browseren og/eller manglende codecs på den lokale PC der er problemet.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  3. Hej Noel – Lyder som et godt produkt. – Ved du om den kan snakke sammen med SONOS ?
    Vores router til hjemme-wifi’en præsterer en hastighed på 54 Mbps, er det hurtigt nok til ikke at forringe videokvaliteten ved streaming ?
    Og – kan vi gøre vores 4-5 år Samsung TV “smart” med noget ekstra hardware ?

    Tak for svar og vh,
    Christian

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Synology har netop lanceret en af Deres første 2015-modeller og de starter hårdt ud med en storebror til DS214play som vi også tidligere har anmeldt, hvor den største forskel er at der nu er plads til 4 harddiske og ikke kun 2 som i DS214play. Som lillebroderen,...Anmeldelse: Synology DiskStation DS415Play