søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Synology DiskStation DS215j

Anmeldelse: Synology DiskStation DS215j

DS215j er en NAS (Network Attached Storage), og er en opdatering af forrige års succesfulde DS213j. Det er en NAS i den lave ende af prisskalaen, men som altid så har Synology ikke sparet på features af den grund. Lad os se lidt nærmere på den.

Hvad er der i kassen?

Synology DS215j bliver leveret i en sort papkasse, med de vigtigste specifikationer printet på et klistermærke. Det er oplagt at Synology benytter samme indpakning til flere af deres modeller, hvor forskellen så kun vil fremgå af klistermærket.

LLO_1707_Lars

I kassen finder vi:

  • DS215j
  • Strømforsyning
  • Ethernetkabel
  • Quickguide

LLO_1708_Lars

 

Specifikationer

CPU
MARVELL Armada 375 88F6720
Dual Core 800 MHz

Capacity
512 MB DDR3 System Memory
2 Storage Drive Bays

External Ports
1 USB 2.0 Port
1 USB 3.0 Port

Size
165 mm X 100 mm X 225.5 mm
0.88 kg

Others
1 RJ-45 1GbE LAN Port
Wake on LAN/WAN
1 92 mm X 92 mm System Fan
18.5 dB(A) Noise Level

Power Consumption
13.42W (Access)
5.28W (HDD Hibernation)

Design og funktionalitet

Synology DS215j ligner stort set forrige udgave, DS213j, som vi har anmeldt her. DS215j er lavet i blankt hvidt plastik, hvor der er skåret åbninger i logoet på siden så der kan komme luftcirkulation i kabinettet. DS215j kan monteres med 2 harddiske, og understøtter RAID opsætning.

LLO_1709_Lars

LLO_1712_Lars

LLO_1711_Lars

På fronten er 4 status lysdioder og en powerknap, ganske som vi så på det DS213j.

LLO_1713_Lars

På bagsiden ser vi den store (dog nærmest lydløse) blæser der holder diskene og elektronikken på en fornuftig temperatur. Vi finder et USB2.0, og som noget nyt også et USB3.0 stik. Det er også på bagsiden DS215j skal tilsluttes ethernet og strøm. USB stikkene kan bruges til at udvide kapaciteten med USB diske, eller til at dele en printer på nettet. De bruges også til at kopiere data til og fra en USB disk, uden data skal over netærket for maksimal hastighed.

Man åbner den ved at fjerne to skruer bagerst, hvorefter man kan trække de to sider fra hinanden.

LLO_1716_Lars

De to diske skrues fast i DS215j med de medfølgende skruer, og for at holde vibrationsniveauet nede, så er skruehullerne foret med gummi.

LLO_1715_Lars

Selve opsætning var ganske simpel. Diskene blev monteret, DS215j blev tilsluttet strøm og netværk. Så tastede jeg DS215j’s IP-adresse i en browser og startede en simpel installations wizard.

ds25jSetip01

Efter få minutter var diskene initialiserede, og jeg blev spurgt om jeg ville installere de anbefalede udvidelsespakker.

ds25jSetip03

Efter jeg valgte at installere alle de anbefalede pakker, så genstartede ds215j, og derefter var den klar til brug.

ds25jSetip02

Hjertet i DS215j er DSM (Disk Station Manager) der er selve operativsystemet. DSM er nået til version 5.1, og det hele kører i en browser. Der er mange producenter af NAS, og der er ikke rigtigt den store forskel på hardwaren (inden for samme prisklasse), så den virkelige forskel ligger i operativsystemet, og her er DSM klart det mest brugervenlige, og indbydende jeg har brugt. Det er opbygget som vi kender det fra PC/Mac, med et skrivebord og ikoner og menuer.

ds25jSetip04

Det er her man opsætter brugere, administrerer diskene og styrer sikkerheden. Hvis man kender lidt til netværksopsætning, så er det lige til at gå til. Hvis man vil udvide basis funktionaliteten, så starter man Package Center. Package Center en slags App-store, hvor man med få klik kan installere applikationer på DS215j.

Package

Her er alt lige fra mailservere, databaseservere, download service, clouddrives, antivirus og meget mere. I skrivende stund er der 59 applikationer.

Jeg vil kigge lidt nærmere på et par applikationer som jeg selv har brugt mest.

Den første er Photo Station 6, som er et online galleri for dine fotos, der gør det nemt at dele dem med andre. Det installeres med et enkelt klik i Package Center.

Når man har tilføjet sine fotos til Photo Station, så begynder DS215j at lave thumbnails af dem, og den process kan godt tage 10-15 sekunder pr. foto, så her kan man godt mærke at DS215j ikke har den hurtigste CPU. Når thumbnails er klar, så kan man tilgå sine fotos på sit netværk, og hvis man har givet adgang, også fra internettet, og fra den udmærkede DS Photo+ app på mobilen.

Når man har uploadet sine fotos, så kan man administrere dem fra et flot brugerinterface

PhotoStationAdmin

Når man har roteret de fotos der skal roteres og har sat adgangskontrollen op, så kan man se sine billeder sammen med informationer om kameraindstillinger og placering (hvis der er GPS aktiveret i det kamera der har taget dem)

PhotoStation

Her ses Photo Station i Synologys DS Photo+ App på en iPhone6

PS App

Photo Station virker rigtigt godt, jeg har ikke noget at sætte en finger på. Det viser at Synology virkelig gør sig umage med deres softwareløsninger.

En anden funktion jeg har brugt er Cloud Station. Cloud Station bruges til at synkronisere foldere på tværs af computere, mobiler og andre DiskStations. Så har man altid nyeste version af sine filer, lige meget om man er ved sin computer eller mobil.

CloudStation

Og selvfølgelig er der også en Download applikation, som Synology kalder Download Station.

DownloadStation

Download Station kan klare downloads fra en lang række kilder som HTTP, FTP, BitTorrent og mange flere. Fordelen ved at have en Download Station er at hvis man er i gang med en stor (eller langsom) download, så behøver man ikke have en computer stående tændt mens man downloader, det klarer DS215j selv. Der findes også en DS download app til mobilen, hvor man kan starte download opgaver, og se status på igangværende downloads. Download station kører stærkt, og hvis afsenderen kan levere data hurtigt nok, så kan den nemt udnytte hele min 80 Mbps forbindelse til en download.

Benchmark

Jeg har kørt benchmarks med DS215j kablet til en Gigabit router, hvor min Win7 computer ligeledes var kablet til med gigabit netforbindelse. DS215j var monteret med to styk Western Digital RED, i RAID1 konfiguration.

ATTO Disk Benchmark

DiskBenchmark

  • Max læsehastighed: 77 MB/s
  • Max skrivehastighed: 95 MB/s

Det er en ganske fin ydelse for en NAS i denne prisklasse.

LAN Speed Tesst (1000mb)

LANSpeed

  • Læsehastighed: 471 Mbps
  • Skrivehastighed: 494 Mbps

Det er også en meget fornuftig hastighed DS215j kan levere. Som altid skal benchmarks tages med et gran salt, de afhænger meget af testhardwaren, netværket og diskene. I dagligt brug så synes jeg den yder rigtigt godt, af en “entry-level” NAS at være.

Konklusion

Synology DS215j er en ganske fornuftig 2-disk NAS til hjemmebrug. Opsætning og daglig brug er en fornøjelse med DSM 5.1. Den har rigelig power til de fleste opgaver man vil bruge en hjemme NAS til. Designet er flot og den er næsten lydløs under brug. Den har godt nok ikke den mest kraftige processor, men i hverdagen har jeg ikke haft nogle problemer, den svarer hurtigt og DSM kører flydende i en browser. Til prisen får man rigtigt meget NAS for pengene, og når man tillige har mulighed for at downloade en flok gode og gennemarbejdede mobil applikationer, så ender vi på den sjældne topkarakter for en NAS i dette prisleje!

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 1300,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

6 KOMMENTARER

  1. Hej Kim

    Plex er ikke officielt understøttet, og findes ikke i deres Package Center. Jeg har ikke selv erfaring med Plex, men har læst mig frem til at DS215j CPU nok er for svag til at køre Plex tilfredsstillende. Det er også den “mindste” 2-bay NAS i Synology’s sortiment. Så hvis du skal køre Plex, skal du nok op i en NAS med lidt flere kræfter.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.eReviews.dk

  2. Jeg overvejer at droppe vores faste computer , og kun bruge iPad og iphone , men skal jo bruge noget harddisk plads til alle vores billeder, film og dokumenter, hvis jeg køber sådan en Nas, kan jeg så helt undvære en computer, og køre alt lige fra iTunes, billeder og film via iPad og iphone.
    Mvh Benjamin.

  3. I princippet ja, så er der både iTunes server og galleri til både film og video indbygget i DS215j, og nogle gode apps til iPhone og iPad. Men jeg ville nok ikke droppe computeren helt, det er altså meget nemmere at administrere DS215j fra en “rigtig” computer. Fordelen er at computeren ikke skal være tændt hele tiden, kun når man skal installere apps og updates på NAS’en.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.eReviews.dk

  4. Er det rigtigt forstået, at man kan nøjes med én harddisk, hvis man ikke vil køre Raid, men blot vil have sikkerhedskopier? Med én harddisk har man jo trods alt én kopi på computeren og én på NAS’en..?

  5. Hej Morten

    Det er korrekt, det kan man godt. Men jeg vil nu altid anbefale to diske i Raid 1, så har du stadig en backup selvom den ene NAS disk skulle få fejl. Men der er ikke noget i vejen med at køre den med blot en disk.

    Med venlig hilsen
    Lars Lund Olsen
    http://www.eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

DS215j er en NAS (Network Attached Storage), og er en opdatering af forrige års succesfulde DS213j. Det er en NAS i den lave ende af prisskalaen, men som altid så har Synology ikke sparet på features af den grund. Lad os se lidt nærmere...Anmeldelse: Synology DiskStation DS215j