søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Synology DiskStation DS214se

Anmeldelse: Synology DiskStation DS214se

synology-ds214se-01

Synology har den seneste tid lanceret en del nye modeller, der alle kendetegnes ved at slutte på 14 i modelnummeret, dette fortæller at der er tale om en 2014-udgave. Blandt nyhederne er DS214se, der blev præsenteret d. 05 november 2013, en 2-bay NAS server med understøttelse af det velkendte og populære DSM (Synology’s styresystem), der er dog tale om en meget prisstærk NAS server der kan anskaffes for omkring 1200,- og det betyder så man til gengæld har droslet hardwaren en smule ned – spørgsmålet er så om Synology DiskStation DS214se kan levere samme oplevelse som en større og dyrere model, bare lidt langsommere? Læs testen og få svaret!

Hvad er der i kassen?

Den anonyme brune pap-kasse som Synology DiskStation DS214se ankommer i, inderholder, ikke overaskende i forhold til andre modeller, følgende:

  • Synology DiskStation DS214se
  • Strømforsyning med strømkabel
  • Skruer til montering af harddiske
  • Vejledning og CD-ROM

Se vores unboxing af Synology DiskStation DS214se nedenfor.

[youtube id=”GEUOOOcd8mA” width=”600″ height=”350″]

Specifikationer

  • Single Core 800MHz
  • 256MB DDR3-RAM
  • Op til 2x 3,5″ eller 2,5″ harddiske
  • Gigabit ethernet
  • Støjer 18,4 dB
  • Bruger 19,14W ved adgang, 3,59W ved dvale

synology-ds214se-02

Design

Synology DiskStation DS214se ligner mange af de andre Synology NAS servere vi har anmeldt gennem tiden, ex. DS213J. DS214se er udført i blank hvid plastik og har en mørk stribe i højre side, hvor dioderne er placeret, nederst er tænd/sluk knappen. På begge sider er Synology’s logo præget ind i siden, og hullerne er samtidig perforerede og fungerer derfor samtidig som ventilations huller. På bagsiden er tilslutningerne placeret og da der er tale om en budget-venlig model, er udvidelsesmulighederne heller ikke så store. Dog er der stadig blevet plads til 2 stk. USB 2.0 porte for tilslutning af eksempelvis eksterne harddiske, printere ol., samt gigabit ethernet for tilslutning til netværk. Øverst er en stor 92mm blæser der sikre nedkøling af de op til 2 stk. 3,5″ eller 2,5″ harddiske den kan indeholde. Skal NAS serveren sikres, kan dette gøres via en Kensington lås og slutteligt er der naturligvis tilslutning for strømforsyningen.

Synology DiskStation DS214se står på 4 solide gummi-fødder, der udfylder 2 roller, først og fremmest sikre de at vibrationer ikke forplanter sig i underlaget, samtidig sikre de at enheden står godt fast.

synology-ds214se-03

Installation og opsætning

Installation af harddiske i Synology DiskStation DS214se er rimelig ligetil, enheden “slides” fra hinanden og 1 eller 2 SATA harddiske monteres i metalrammen og fæstnes med skruer, se evt. vores tidligere videoguide til montering af harddiske i Synology NAS server.

Ved 1. opstart skal DSM installeres på de monterede harddiske og enheden opsættes første gang – dette foregår enten vha. den medfølgende CD-ROM eller ved at gå direkte til enheden IP-adresse via browseren og starte Web Assistant. Selve installationen er rimelig let at gå til, og endda på dansk – dog tager det lidt tid afhængigt af harddiskenes størrelse og alt efter om man vælger at køre RAID.

Dernæst er enheden faktisk klar til brug og man kan logge på web-interfacet og starte med at oprette mapper, brugere og evt. installere forskellige applikationer og services som Synology DiskStation DS214se understøtter, for det er netop her Synology har deres helt store force, nemlig på alle de “ekstra” funktioner som DSM tilbyder.

http://media.ereviews.dk/#!album-108

Funktionalitet

Al indstilling og konfigurerin af Synology DiskStation DS214se sker via web-interfacet på DSM (Disk Station Manager) som er Synology’s eget operativsystem til Deres NAS-servere, interfacet minder mest af alt om et skrivebord på en PC og opbygningen er tiksvarende med ikoner til genveje og de mest benyttede funktioner og applikationer. Derfra styres brugere, rettigheder, mapper, installation af forskellige apps og services og alt andet der har med Synology DiskStation DS214se at gøre. Som tidligere nævnt er DSM på dansk og det gør det ret enkelt for førstegangsbrugeren at gennemskue DSM. Der er rigtig meget forskelligt der kan pilles ved, da DSM som udgangspunkt indeholder de samme muligheder uanset om man anskaffer sig en af de absolut billigste NAS-servere, eller en 8-bas løsning rettet mod mindre virksomheder.

Du kan få lov at prøve DSM i seneste versioni en Live Demo på Synology’s website, i skrivende stund er dette version 4.3, men en 5.0 lanceres i nærmeste fremtid. Prøv DSM Live Demo

http://media.ereviews.dk/#!album-111

Nøjagtig som tidligere modeller, er det op til den enkelte bruger selv at installerer de applikationer og aktiverer de services som man har brug for, eksempelvis er der ingen grund til at Audio Staion installeres og aktiveres, hvis man aldrig vil bruge app’en via webinterfacet eller en mobil enhed til afspilning af musik, ligesom det vil være tosset at installere og aktiverer mail-serveren hvis man ej heller planlagte at bruge dette. På den måde kan man, ret nemt og enkelt, optimere brugen af Synology DiskStation DS214se således kun de absolut nødvendige applikationer og services kører på enheden, og man sparer derfor både RAM og CPU ressourcer, hvilket er særlig vigtigt på en enhed som denne, der er lidt begrænset på netop CPU og RAM, uden den dog virker langsom i det daglige.

En enhed som denne, vil nok typisk blive brugt som netværksharddisk, altså traditionel deling af filer mellem flere computere på et hjemmenetværk, derudover er muligheden for at lave sin egen personlige “Cloud” også oplagt, ligesom deling af film, musik og billeder er helt oplagt og noget af det som Synology’s NAS servere generelt er meget velegnet til.

Vi har tidligere gennemgået et hav af forskellige applikationer til Synology DSM, se derfor evt. tidligere anmeldelser af NAS-servere, og gennemgå et par udvalgte nedenfor.

For komplet oversigt over aktuelle apps og services, besøg Synology’s website (Udvalget optimeres og udvides hele tiden)

Applikationer

CloudStation

Med DSM kan man oprette sin egen personlige “sky” hvor man altid har adgang til alle ens filer placeret her, faktisk fungerer det meget lig Google Drev, Dropbox eller lign., dog har man her selv 100% kontrol over filerne og de gemmes i den egen sky – altså har ingen andre adgang til dine filer. Via en applikation til PC og Mac, er CloudStation tilgængelig som et drev, der automatisk tilknyttes når enheden startes, filerne i “CloudStation” synkroniseres automatisk og øjeblikkeligt, og man kan således nemt skifte mellem at arbejde på flere forskellige enheder, filerne opdateres meget hurtigt og kun ændringer uploades, hvorfor den ikke konstant står og synkroniserer en masse data, sidstnævnte er særlig vigtigt da app’en DS Cloud giver mulighed for at tilgå samme filer via en smartphone eller tablet, og er man på farten med et dataabb., har man ikke nødvendigvis lyst til at synkroniserer flere 100 eller 1000 MB data.

Alle oprettede brugere kan have sin egen CloudStation konto, så i teorien kan du sagtens oprette til familie og venner, eller i den mindre virksomhed kan den enkelte ansatte have sit eget “drev”, som altid var opdateret uanset om man bruger pc, mac, tablet eller smartphone. På mobile enheder understøttes iOS og Android, Windows Phone er desværre ikke understøttet i skrivende stund.

http://media.ereviews.dk/#!album-112

Mobile applikationer

Synology er nok den producent der har den bedste understøttelse af mobile enheder, da både Apple, Android og Windows Phone er understøttet, dog er udvalget af apps ikke helt fuldendt til Windows Phone, men der er de mest benyttede, i hvert fald så længe vi snakker den gængse hjemmebruger.

DS File

http://media.ereviews.dk/#!album-109

Denne applikation er i alt sin enkelthed en “fil-browser” eller stifinder, så NAS’ens indhold kan gennemses, ligesom filer kan downloades direkte til den mobile enhed, det kan være alt fra dokumenter til film og musik.

DS Photo+

http://media.ereviews.dk/#!album-110

Omdanner automatisk dine digitale billeder til et galleri, såfremt billederne i forvejen er opdelt i mapper. Fra app’en er det muligt at downloade og dele filerne, ligesom der kan uploades nye billeder direkte fra telefon eller tablet.

Desværre understøtter dene udgave af app’en, til Windows Phone, ikke “instant upload” som iOS og Android versionen gør. Denne feature gør det muligt automatisk at uploade alle nye billeder taget med den mobile enhed, til NAS’en – det er en hamrende smart feature!

Benchmark

Synology DiskStation DS214se er testet på et Gigabit netværk med en TP-Link Archer C7 router og en Windows 8 baseret PC med Gigabit ethernet.

Atto Disk Benchmark

synology-ds214se-atto

Maks skrivehastighed: 83 MB/s
Maks læsehastighed: 83 MB/s

LAN Speed Test (1000MB fil)

synology-ds214se-lan-speed-test

Skrivehastighed: 546 Mbps
Læsehastighed: 585 Mbps

Konklusion

Synology DiskStation DS214se er den billigste 2-bay løsning som Synology tilbyder, men du får stadig den samme fuldendte og komplette oplevelse som ved både dyrere og mere kraftfulde modeller. Man mærker dog naturligvis at der her ikke er tale om en decideret kraftkarl, i hvert fald hvis man har andre modeller at sammenligne med, som indeholder kraftigere processorer og mere RAM. I dagligdagen opleves Synology DiskStation DS214se bestemt ikke som hverken langsom eller træg, måske er den lidt langsommere i interfacet når man multitasker og tager marginalt længere om at åbne og lukke vinduerne, men ellers kører den præcis som den bør. Der hvor man mærker, eller i hvert fald kan fornemme “begrænsningerne” er når der aktiveres flere services på enhed, eksempelvis hvis der både tages backup, mens der downloades og man streamer film til en medieafspiller, her begynder Synology DiskStation DS214se at blive en smule presset, men omvendt er den også bygget til at håndtere et par opgaver af gangen, og ikke tonsvis af opgaver på én gang, i den normalt husholdning vil man formentlig også enten streame fil, kopiere/hente data ol., mens den om natten kunne stå og hente filer via download-manageren.

Når det så er sagt, så testede jeg streaming af et 720p videoklip fra Synology DiskStation DS214se til en tablet, en smartphone og en PC via browseren – uden det mindste problem, så både børn og voksne kan sagtens streame film fra Synology DiskStation DS214se samtidigt.

Synology DiskStation DS214se er et rigtig stærkt bud fra Synology, og man får en 2-bay NAS server til under 1500,- med masser af muligheder for at løse forskellige opgaver, hvilket gør den perfekt til alle dem der måske indtil nu har syntes at Synology’s NAS-servere var smarte og kunne en masse, men måske har fundet dem fore dyre og en tand over-dimensionerende.

Synology DiskStation DS214se skal nok blive et populært valg – den får i hvert fald vores bedste anbefalinger som en prisstærk NAS med masser af muligheder.

[checklist]

  • Støjsvag
  • Energi-venlig
  • DSM styreystemet
  • Plads til 2 harddiske, mulighed for RAID

[/checklist]
[badlist]

  • Begrænset processorkraft

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 1500,-

Find forhandler og den bedste pris på Synology DiskStation DS214se

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Synology har den seneste tid lanceret en del nye modeller, der alle kendetegnes ved at slutte på 14 i modelnummeret, dette fortæller at der er tale om en 2014-udgave. Blandt nyhederne er DS214se, der blev præsenteret d. 05 november 2013, en 2-bay NAS server...Anmeldelse: Synology DiskStation DS214se