Spartacus (111–71 f. Kr.) er navnet på den thrakiske gladiator, som indledte et massivt slaveoprør i Romerriget og for alvor vendte op og ned på klassesystemet i datidens samfund. Kirk Douglas portrætterede denne helteskikkelse i filmen Spartacus i 1960 og siden er historien blevet brugt i mange omgange. Tilbage i 2010 kom selskabet Starz på banen med et helt nyt koncept om gladiatorer, slaver, sex og vold – løst baseret på historien om Spartacus. Jeg har fået fingrene i boksen med alle sæsoner af denne serie og har dykket ned i blodige slagsmål og historiske fortællinger.
Det første som springer i øjnene i den generelle opfattelse af serien, er den Snyder-inspirerede tematik fra 300 med visuelt fremhævede voldssekvenser, sexscener og masser af hud. Generelt for hele alle sæsoner er det hektiske tempo, som gennem den imponerende visuelle side formår at bygge en vanvittig stemning op omkring historien – man ved godt, at det hele i sidste ende afsluttes med det endelige slaveoprør, men optakten og måden, hvorpå oprøret opbygges, er uhyre interessant. Den historiske kontekst overfor moderne, teknologiske virkemidler fungerer helt eminent, og man får en ucensureret fortælling om de barbariske tider i datidens Romerrige.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at dette absolut er en drengerøvsserie for alle pengene. Der er sex, vold, mere sex og ikke mindst ufatteligt mange fede, blodige slagsmål hele tiden. Det er virkelig et eksempel på guilty-pleasure, hvor man får tilfredsstillet nogle behov gennem seriens opbygning. Den fungerer som et sublimt tidsfordriv, men formår dog også at være tro mod kilden til historien ved nogle ret fede historiske referencer. Serien skal virkelig have ros for at bygge et fantastisk klimaks op mere og mere for hvert afsnit og man sidder hele tiden og nyder de gradvise tempoeskaleringer i historien.
Jeg har forsøgt at sætte et par ord på hver af de fire sæsoner i boksen.
Spartacus: Blood and Sand
Denne første sæson er uden tvivl den mest interessante og underholdende af dem alle. Man bliver introduceret til konceptet med en sådan slagkraft, at man med det samme bliver grebet af det hektiske tempo og den uhæmmede mængde af vold og sex. Den rummer nogle af de seksuelle tendenser fra True Blood, men har skruet mandehørmen på maksimalt niveau og blandet det med en masse hektiske slagsmål. Andy Whitfield portrætterer den ukendte slave, som langsomt kommer tættere og tættere på sin skæbne som Spartacus. Denne sæson er en herlig baggrundshistorie om Spartacus’ tidlige år og forfærdelige tilværelse under slaveregimet. Whitfield leverer en formidabel præstation med en meget emotionel alsidighed i sin karakter.
Første sæson har en fornem balance mellem alvor og drengerøvselementer, og afsnittene er meget mørke og dystre. Det skaber en fantastisk stemning i de i alt 13 afsnit, og man får virkelig en imponerende fortælling stablet på benene med det samme. Der er en masse indbyrdes interaktioner mellem de introducerede karakterer i løbet af denne sæson, og man får virkeligt et sprudlende karakterportræt. Der er ikke sparet på scenografiske finurligheder og historisk korrekthed, da folkene render rundt i de antikke klæder såvel som giver et ucensureret billede af, hvordan mange mænd og kvinder gik halvnøgne rundt dengang.
De første 13 afsnit udgør absolut den mest intelligente sæson af dem alle, og der er virkelig sat fokus på manuskriptet og handlingens struktur. Selve sæsonen er en herlig cocktail af alle de elementer, man normalt får censureret væk i de fleste amerikanske produktioner. Den rummer nogle af de lækre aspekter i f.eks. Gladiator fra 2000, men formår at gå linen ud og vise hele tilværelsens barskhed. Hele handlingen er pumpet med testosteron og mandighed, og man kan som mand ikke andet end at klappe i hænderne og bevæge sig videre til en udvidelse af universet i sæson 2.
Karakter: 4,5/5
Spartacus: Gods of the Arena
Den anden sæson fungerer som en lille miniserie, som danner grundlaget for Spartacus’ historie – en lille prequel, som fortæller om gladiatorerne og kongerne af arenaen før hans tilstedeværelse. Den var egentlig ikke planlagt, men måtte på grund af uheldige omstændigheder blive skabt, mens den reelle 2. sæson blev udskudt. Stjernen Andy Whitfield skulle nemlig fortsætte med at portrættere Spartacus-skikkelsen igen i 2. sæson, men da han blev diagnosticeret med blodkræft og senere døde i 2011, mistede serien og verden en af de helt store stjerner. Manglen af hans tilstedeværelse i produktionen forsinkede 2. sæson og til sidst blev det så til denne prequel uden stjernen i centrum.
Selvom man mangler hans tilstedeværelse, fungerer sæsonen egentlig som en lækker, lille teaser til den reelle fortsættelse af historien. Man kommer tæt på endnu flere detaljer og forviklinger inden Spartacus’ ankomst i gladiator-lejren og derved får man opbygget grundlaget for, hvorfor det kommende slaveoprør så småt ulmer under overfladen. Man kan sige, at denne sæson er en lille form for ’træde-vande’-sæson, da man endnu ikke har mulighed for at fortsætte æraen. Det ser jeg dog ikke som noget negativt, da man på den måde har 6 yderligere afsnit, hvor man kan se de hårde drenge slås i de vildeste gladiatorkampe. Man får desuden også et lidt mere personligt forhold til stilen og handlingens tematikker, og er derfor mere end forberedt til den endelige ankomst af anden sæson.
Dette er kun en mini-sæson bestående af de nævnte 6 afsnit, og derfor bliver det heller ikke en overvældende stor omgang. Den skal dog have kæmpe ros for at holde tempoet kørende og skabe endnu mere fokus på de ’beskidte’ detaljer i serien. Den går ikke nær så meget i dybden med vigtige handlingselementer og intelligente plottwists, men det er heller ikke nødvendigt – de 6 afsnit fungerer som en lille halvvejsunderholdningspakke, som fornemt holder faklen tændt og giver den videre til den tredje (egentlig anden) sæson.
Karakter:4/5
Spartacus: Vengeance
Med Andy Whitfield ude af produktionen (R.I.P), fik selskabet Liam McIntyre til at overtage styringen på Spartacus-karakteren. Selvom man måske mangler Whitfields originale karaktertræk og bidrag til figurens unikhed, så formår McIntyre faktisk at levere en ret så god præstation. Tempoet har i hvert fald ikke taget skade og der er nærmest kommet en endnu større indlevelse i konceptet end før. De blodige slagsmål har taget til i styrke og handlingen er for alvor eskaleret til en helt anden stil. Pludselig er det ikke længere bare undertrykte slavers fortabte drømme, men nu er muligheden for et frit liv faktisk muligt at ane i horisonten.
Karaktererne formår faktisk nærmest at skildre denne fornyede form for håb gennem deres indlevelse i serien, og sæsonen sprudler af fede scenarier og vanvittige plotudviklinger. Der virker også til at være skridt en tak op for den seksuelle del, da man kører lige på og hårdt med en masse sex, vold og vanvittig drengerøvsstemning. Handlingen har udviklet sig fra de sorte nuancer til lidt flere farverige omgivelser for at understrege den mere positive udvikling for personerne. Det giver en lidt anderledes fornemmelse i serien, men er bestemt ikke noget negativt. Den fortsætter i samme stil som sine forgængere og formår at få presset maksimale mængder ’forbudt’ materiale ind i handlingen.
Dette er uden tvivl den næstbedste sæson i serien, og man kommer for alvor tæt på gløderne i oprøret. Dynamikken mellem personerne er blevet noget dybere og man kan ikke andet end at holde af den nye Spartacus-stjerne – selvom man stadigvæk mindes den originale. Man kunne godt frygte, at denne næstsidste sæson blot ville være et springbræt til den afsluttende sæson, men skaberne har formået at fordele godterne ligeligt i mellem dem. Rendyrket underholdning hele vejen i gennem! Vi springer videre til tredje/fjerde og sidste sæson.
Karakter: 4,5/5
Denne sæson er tidligere anmeldt, læs anmeldelsen her.
Konklusion
Samlet set er denne boks et must-have for drengerøve! Den rummer alle de forbudte fornøjelser, som man normalt er sparet for i andre produktioner. Tempoet er eksplosivt i alle fire sæsoner og man føler sig virkelig grebet af historiens udvikling såvel som karakterernes udvikling. Stilen er blodig og grænseoverskridende, hvilket fungerer helt perfekt til en rigtig afslapningsdag med enten tømmermænd eller bare en hyggelig aften med drengene.
Det er uden tvivl en rigtig drengerøvsserie, som rummer alle de gode elementer – bøffede helte, nøgne kvinder af masser af hektiske slagsmål. Serien flyder over af testosteron og adrenalin, og man kan ikke andet at falde pladask for konceptet. Samlet set er denne tredje og sidste sæson i Spartacus-sagaen ligeså interessant som sine forgængere, og formår at afslutte det episke drama med manér.
Pris og tilgængelighed
Release: 27-11-14 på DVD og Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
