Anmeldelse: Sons of Anarchy: Sæson 1-6 boks (DVD)

For noget tid siden landede denne herlige boks på mit skrivebord og jeg havde førhen desværre aldrig nået at se noget af denne serie – det kom mig heldigvis til gode, da jeg begravede med i de første seks sæsoner af Sons of Anarchy.

Vi følger en bikergruppe ved navn Sons of Anarchy, som lever i en lille flække ved navn Charming – de lever af et autoværksted som dække over deres lyssky arbejde, og serien følger deres op- og nedture i livet som rebel.

Serien samler nogle af tidens mest ikoniske skurke-biroller, som aldrig rigtig har fået den nødvendige opmærksomhed. Heldigvis har denne serie vendt op og ned på denne manglende opmærksomhed, da disse skuespillere med meget distinktive ’forbryderudseender’ endelig kan komme frem og brillere som hovedrollerne. Ron Pearlman er den mest velfortjente skuespiller på dette hold, da han længe har været med til større produktioner, men aldrig rigtig fået sin fortjente klapsalve andet end i Hellboy I og II. Her er Pearlman er virkelig i sit es som en barsk biker, der formår at holde styr på sin klub med alle midler. Skuespillerne, som instruktør Kurt Sutter har valgt til serien, virker bare utroligt autentiske og er som skabt til dette miljø, og deres meget distinktive attituder og udseender spiller en væsentlig rolle i selve den billedlige fortælling. Denne autentiske fornemmelse gennemsyrer desuden også hele plottet, og det skyldes måske, at instruktøren tilbragte tid sammen med en bikergruppe for at lave research til sin kommende serie. Opbygningen af selve serien bringer seeren ind i midten af bikermiljøet, hvor man balancerer mellem en kamp for frihed og en kamp for at overleve på det kriminelle plan – der ligger så mange lag gemt i fortællingen, og det hele bliver langsomt optrevlet og nærstuderet gennem de seks sæsoner, og det er en sand fornøjelse.

Hele serien er gennemsydet af en lækker stemning, hvor personerne, handlingerne og omstændighederne balancerer på et knivsæg – skal man holde med dem, eller går de over stregen? Jeg elsker serier, hvor man skal stille sig til dommer for nogle gråzoner i livet. Disse typer i Sons of Anarchy er bestemt ikke Guds børn, men alligevel rummer de et moralsk kodeks, som lokker en til at holde med personerne. Den som stjæler størstedelen af opmærksomheden er uden tvivl Charlie Hunham i hovedrollen som ’Jax’, da han er en meget kompleks karakter. På den ene side er han en familiemand med benene på jorden og et smil på læben, men på den anden side er han også dedikeret tilhænger af biker-miljøet, hvilket betyder, at han må spilde blod, hvis det bliver nødvendigt. Hele serien følger hans balancegang på både godt og skidt, hvor man ofte ser ham hælde mere til den ene side og oplever ham derfor som en meget ustabil og interessant karakter.

Denne karaktermæssige udvikling er uden tvivl også noget, som gør en serie så underholdende, som den kan være. Filmens plot har ikke tid til at gå nær så meget i dybden med opbygningen af personernes baggrund og historie, men i serier har man utallige afsnit til rådighed i forhold til at bygge historien op trin for trin. Nu er Sons of Anarchy oppe på hele seks sæsoner, med en syvende som lige er startet for nogle dage siden, og med denne boks kan man tydeligt se, hvordan konceptet har udviklet sig. Om antallet af sæsoner var forudset fra starten, er svært at sige, men skaberne har i hvert fald formået at holde gnisten ved lige indtil nu. Hver sæson bygger mere og mere på historien og man kommer tættere og tættere på folkene i situationerne. Det fede ved at have denne boks er, at man har mulighed for at se det, så meget man vil, uden at man skal vente på næste afsnits premiere. Men det fedeste er dog, at man gradvist kan se, hvordan strukturen ændrer sig og hvordan personerne skifter rundt i hierarkiet – personer som man elskede i første sæson, kommer man pludselig til at hade i femte sæson eller omvendt. Det er herligt, når serier formår at forny sig selv så mange gange, og Sons of Anarchy ligger ret højt oppe på ranglisten, hvor den kan gnubbe skuldre med anderledes serier såsom Supernatural, Dexter og Sopranos.

Man kan godt mærke i denne serie, at den som så mange andre produktioner arbejder sig hen imod en meget personlig vinkling på sagen, jo længere man kommer i sæsonerne. Sæson 1 fokuserer meget på små historier og en masse tumult af forskellig karakter, men allerede ved tredje sæson begynder sporet at følge et lidt mere kontrolleret forløb. Derfor kræver det, at man i de to første sæsoner er blevet fanget af stemningen og grebet af konceptet, da man skal være fan for at fortsætte. Dette gør, at fans af serien får langt mere ud af de senere sæsoner, da man kommer tættere på de ting i serien, som man sætter mest pris på. Omkring tredje og fjerde sæson bliver hele konceptet meget mørkt og dystert, og hele eskaleringen i plottet og karakterenes involvering i sagerne, er en fryd for øjet.

Hvert afsnit er præget af det samme princip – et problem opstår i starten og løsningen på problemet sker i slutningen af afsnittet. Dog er der en grundlæggende rød tråd mellem alle afsnit og stort set også alle sæsoner, da de hele tiden påvirker omgivelserne, aftalerne og personernes medvirken i sagerne. Det er utroligt lækkert at følge med i, da man ikke blot får en ny ting at forholde sig til i hvert afsnit, men faktisk også kan se den overordnede handling udvikle sig lige så langsomt i baggrunden.  Serien formår at balancerer utroligt mange tematikker på én gang – racisme, ændringer i hierarkiet, samfundsudvikling og personlige vendettaer. Det kræver et utroligt skarpt øje på manuskriptbordet at kunne tøjle så mange aspekter på én gang, og det formår folkene bag denne film heldigvis til punkt og prikke.

Det er svært at beskrive hver eneste sæson på så kort en anmeldelse, men jeg kan i stedet lige opsummere nogle få punkter til hver sæson for at give et lille indtryk af de enkelte dele af helheden.

Sæson 1

Starter fantastisk ud med karakteropbygning, hvor man lærer de forskellige karakterer at kende på formidabel vis. Sæson 1 danner grundlaget, introducerer figurerne og sætter stemningen for resten af serien. Sparker nyt liv i tv-genren og går dybt ind i hjertet af biker-livet.

Sæson 2

Overgår sin forgænger med nye tematikker, større splid i den ellers så tætte gruppe og ikke mindst en masse hektiske bandekrigsrelaterede vendettaer. Hvem kan stole på hvem? Hævn gennemsyder hele sæsonen og jo tættere hovedpersonen Jax kommer på sin fars dagbog, jo mere går det op for ham, hvad Sons of Anarchy er blevet til og hvad det burde have været.

Sæson 3

Fungerer også sublimt, men byder ikke ind med så meget vanvittigt og banebrydende materiale til at starte med, som man oplevede det i de to foregående sæsoner. Sæsonen indhenter dog hurtigt sit tempo og sparker en hektisk stemning direkte ind i solar plexus på seeren. Hele tematikken er blevet meget mørkere og mere barsk, hvilket gør underholdningen langt mere intensiv og autentisk.

Sæson 4

Denne sæson er mere fokuseret og ’ensporet’, end de foregående sæsoner, hvilket indikerer et tidspunkt, hvor fansene er vigtige for serien. Den byder mindre ind med nye aspekter og attraktive tilføjelser, men fokuserer i stedet for på de allerede velfungerende elementer i serien. Den er mere ’personlig’ så at sige, og man kommer helt tæt på de karakterer, man holder af.

Sæson 5

Her er tempoet blevet indhentet i endnu højere grad end forgængeren, og man er kommet langt tættere ind på kroppen af tematikken – hvor er balancen mellem skurk og helt? Selve bikertilværelsen er drastisk ændret fra de første sæsoner, og det er fantastisk at se, hvordan hele serien har udviklet sig. Karaktererne er meget mere i fokus på denne sæson.

Sæson 6

Selv i sjette sæson formår stemningen at fortsætte sin fantastiske triumf, og man føler slet ikke, at konceptet træder vande eller bliver overproduceret. Man har lidt på fornemmelsen, at denne sæson er lidt et ’springbræt’ til syvende og sidste sæson, da den ender i en formidabel cliffhanger eller plottwist. Absolut en fornøjelse fra start til slut.

Konklusion

Samlet set er Sons of Anarchy en fantastisk serie, som virkelig underholder fra start til slut med sit nytænkende plot med fokus på bikermiljøet og balancen mellem en god borger og en hårdkogt kriminel. I gennem de seks sæsoner bliver man introduceret til fantastiske præstationer og fascinerende historier og racekrig, kriminalitet og kærlighed, og jeg vil på det varmeste anbefale denne sæson til folk, som har lyst til noget mørkt, nyt og ikke mindst djævelsk vanedannende.

Pris og tilgængelighed

Release: 11-09-14 på DVD
Find forhandler og den bedste pris på Sons of Anarchy