søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sonos Play:1

Anmeldelse: Sonos Play:1

Hvis man taler om trådløs lyd, så kommer man ikke uden om Sonos. De har siden starten i 2002 sat standarden for brugervenlig, trådløs lyd i høj kvalitet. De har netop lanceret deres billigste og mest kompakte enhed til dato, deres Play:1. Vi har kigget nærmere på den.

Hvad er der i kassen?

Sonos Play:1 bliver leveret i en sort kasse med farvestrålende grafik. I kassen finder vi

  • Sonos Play:1
  • Et strømkabel
  • Et karakteristisk fladt ethernet kabel
  • En Quickstart guide
  • En informationsfolder om de andre produkter i Sonos sortiment
  • En folder med sikkerhedsanvisninger og juridiske godkendelser

Design

Sonos Play:1 bliver leveret i enten sort eller hvid. Jeg har modtaget den hvide udgave. Sonos Play:1 er kompakt og måler kun godt 16 cm i højde og 12 cm i breden.

Selve Play:1 er domineret af et flot metal gitter der glider hele vejen rundt om enheden.

LLO_6802_Lars

 

Toppen er i hvidt plast, og her finder vi de eneste knapper på enheden, nemlig play/pause og volumen op/ned.

LLO_6808_Lars

LLO_6801_Lars

På bagsiden finder vi et ethernet stik og et gevind til et vægbeslag der kan købes som ekstraudstyr.

LLO_6800_Lars

Bunden er afsluttet med gummifødder så Play:1 ikke hopper rundt når man spiller højt. Det er også her at det special-designede strømkabel kobles til.

LLO_6804_Lars

Designet er flot, og virkelig gennemført. Byggekvaliteten er helt i top, her er ingenting der knirker, virker løst eller uafsluttet. Det er en kompakt, og solid enhed. Vægten på omkring 2 kilo giver da også indtryk af at man får en fornuftig højttaler for pengene.

Funktionalitet

Play:1 (og resten af Sonos produkter for den sags skyld) er utroligt nemme at betjene.  Man henter en app til sin mobil, tablet eller computer og styrer den derfra. Men først skal man have koblet Sonos Play:1 på sit netværk. Sonos enheder benytter sit eget trådløse netværk til at kommunikere mellem hinanden, men en enkelt enhed skal dog være kablet til det eksisterende netværk. Man kan enten trækker et ethernet kabel til en enhed, eller man kan benytte en Sonos Bridge som man kabler til sit netværk. Lige meget om man bruger en Bridge eller har trukket kabel til en af sine Sonos enheder, så kan resten af ens Sonos enheder herefter arbejde trådløst. Installationen er overraskende nem, man starter sin app, og så får man besked på at trykke play/pause og volumen op, samtidig. Og efter få sekunder er Sonos Play:1 forbundet til controller app’en og man kan begynde at pege ud hvor man har sin musik lagret. Jeg havde en Sonos enhed på mit netværk i forvejen, så jeg koblede Play:1 trådløst op via den. Det er virkelig den nemmeste enhed jeg nogensinde har sat op. Med hensyn til musikkilder, så understøtter Sonos selvfølgelig musik på netværket, om det er på en NAS, en USB-harddisk der er koblet til routeren, en tændt computer med et delt drev så kan den scanne det hele og kombinere musikken i den samme søgbare database. Derudover understøtter Sonos også et væld af streaming tjenester: Spotify, Wimp, TDC play og YouMusic for bare at nævne nogle få. Man behøver altså ikke at have f.eks. bluetooth tændt på sin mobil eller computer, eller holde den i nærheden når man spiller musik, den bliver kun brugt som en avanceret fjernbetjening til Sonos enhederne.

photo 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sonos Play:1 er en mono højttaler, det vil sige at den kun indeholder en diskant og en bas enhed. Og størrelsen taget i betragtning, så giver det heller ingen mening hvis de havde bygget den som en stereo højttaler. For at få fornuftig stereo så skal der være en god afstand mellem højttalerne, noget der ikke kan lade sig gøre i så lille et kabinet. Men hvordan lyder den så? Ja til at starte med var jeg ikke super imponeret, bassen var lidt flad og lidt for dominerende i forhold til diskanten. Heldigvis kan man justere på lyden fra Sonos app’en, så jeg gik derind. Her så jeg at “Loudness” af en eller anden grund var slået til. Det slog jeg fra, og så var jeg imponeret! Lyden skiftede karakter og blev mere åben og behagelig. Lyden fra den her lille kasse er kæmpe stor! Lyden var afbalanceret, ikke nogen bulder-bas, eller skinger diskant. Javel, den spiller ikke den kælderdybe bas, det ville man heller kunne forvente af en højttaler i den størrelse, men den forsøger heller ikke. Ingeniørerne der har designet den, har kendt til begrænsningerne og har gjort det bedste med det de havde at arbejde med. Og det fortjener plus karakterer i min bog. Bassen er god og punchy, uden at være overvældende, diskanten er tilpas skarp uden at være skinger. Stemmer lyder fantastisk, akustisk musik ligeså, og den kan faktisk håndtere de meste rock og dance ganske godt. Husk nu bare at slå Loudness fra!

photo 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sonos Play:1 er konstrueret til at være fugt-resistent, det vil sige at man godt kan bruge den i et badeværelse der damper godt til, så længe man holder den væk fra direkte vandsprøjt. Hvis man i forvejen har huset fyldt med Sonos grej, så er det oplagt at man stiller en Play:1 i badeværelset. Da Sonos benytter sit eget trådløse netværk mellem enheder, så kan det nemlig noget som de fleste andre konkurrenter har det meget svært ved. Sonos kan nemlig dele enhederne ind i zoner, der hver spiller det samme. Man bestemmer selv hvilke enheder der skal være i de selvvalgte zoner, man kan således få hele huset til at spille det samme, eller lade enhederne i køkkenet spille noget, mens enhederne i stuen spiller noget andet. Det er faktisk ret svært at lave så det virker korrekt, der skal ikke meget forsinkelse på lydsignalerne til de forskellige enheder, før man hører det som ekko og generelt bare dårlig lyd, men jeg har lyttet kritisk til det, og det kan Sonos altså til topkarakter.

Exploded

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Play:1 er som sagt en mono højttaler, som det også ses af grafikken herover. Men har man to Play:1, så kan man sætte dem op som et stereopar, så den ene Play:1 spiller højre kanal, og den anden spiller venstre kanal. Det gøres nemt via Sonos app’en. Har man to Play:1, så har man et rigtigt godt, diskret stereoanlæg, der spiller forrygende.

Konklusion

Som man sikkert kan læse i min anmeldelse, så er jeg meget imponeret over Sonos Play:1, den spiller fantastisk størrelsen taget i betragtning. Jeg har prøvet den med alle mulig typer musik, og jeg har ikke fundet nogle rigtigt svage punkter, udover mangel på den kælderdybe bas. Men når man ser den lille Play:1, så forventer man ikke den dybe bas, og så overrasker den alligevel med at spille god bas, og er rigtig musikalsk. Når man skruer op, så opdager man at den faktisk kan spille temmelig højt, uden at forvrænge. Det, sammen med brugervenligheden og den meget rimelige pris, gør at vi her er oppe på den sjældne topkarakter!

[checklist]

  • Lydkvaliteten
  • Brugervenlighed
  • Designet

[/checklist]
[badlist]

  • Man får lyst til at købe to

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Sonos Play:1 er set til ca. 1500,-, og køber man inden 31. december 2013 får man en Sonos Bridge med i købet.

Kan købes hos www.hifiklubben.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man taler om trådløs lyd, så kommer man ikke uden om Sonos. De har siden starten i 2002 sat standarden for brugervenlig, trådløs lyd i høj kvalitet. De har netop lanceret deres billigste og mest kompakte enhed til dato, deres Play:1. Vi har...Anmeldelse: Sonos Play:1