mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Skullcandy SLYR Gaming headset

Anmeldelse: Skullcandy SLYR Gaming headset

blue2_2

Den efterhånden meget kendte lydproducent, Skullcandy, har kastet sig over at lave nogle headsets til gaming og det første af disse vi skal kigge på er det kablede der går under navnet Skullcandy SLYR. Tidligere erfaring med Skullcandy siger vi sagtens kan forvente et lydmæssigt godt produkt, men lad os se om Gaming produkterne også overrasker positivt.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Skullcandy SLYR har man valgt at være sort og med farven af selve produkt, i vores tilfælde blå. Hverken æsken eller unboxing er der gjort noget særligt ud af, hvilket nok vil gøre nogle mere ked af det end andre. Indholdet, foruden selve headsettet består af et almindeligt 3.5mm kabel der stikkes i headsettet med den ene ende og den anden ende enten direkte i pc/mobil eller i den medfølgende GMX in-mixer, som i sig selv er udstyret med et meget længere kabel, da det er meningen denne skal forbindes til konsol eller PC med forbedrede funktioner. Derudover medfølger et kabel til Xbox 360 chat og en meget kort og præcis manual, der viser, hvordan man forbinder Skullcandy SLYR til PC, mobil, PS3 og Xbox 360. På ydresiden af æsken står dog at kompatibiliteten indebærer Xbox One og PlayStation 4, men for at Skullcandy SLYR virker med Xbox One skal man dog bruge en adapter, som sælges separat.

Design

Skullcandy SLYR fås i forskellige farver og vores er en blanding af racing- og himmel-blå, hvilket faktisk er ret lækkert (De andre farver er hvid og sort). Det som til gengæld ikke er lækkert er det “feel” man får af produktet når man tager det i hænderne. Det er plastik og føles ikke helt som forventet, men det føles dog robust nok til at man ikke decideret tænker at der er tale om noget skrammel. Snarere noget midt imellem, hvilket Skullcandy godt kunne have gjort bedre. Samtidigt hermed vil man ved at nærstudere Skullcandy SLYR ligge mærke til at farven af hovedtelefonerne og hovedbøjlen er en nuance forskellig. Det ses nemmere under kraftigere belysning, hvor bunden er mere metallisk end den mere matte top. Den blå ramme bliver kun brudt med sorte detaljer ved ørepuderne, puden under hovedbøjlen og ydresiden af selve hovedtelefonerne, hvor der et blankt stykke sort plastik med designmæssig formål alene og naturligvis Skullcandy logoet.

Skullcandy SLYR er et on-ear headset, eller også er mine ører for store til at de kan være helt over dem, for de er store trods dette design. Puderne i både hovedtelefonerne og under hovedbøjlen er i stof, hvilket alt andet lige bør give mere luft til huden, der befinder sig derunder. Skullcandy SLYR føles i hvert fald rare at have på også efter længere tids brug. De er meget lette og faktisk slet ikke så store, som man ellers på billedet kunne få et indtryk af.

Det medfølgende minijack-stik, som sættes i selve hovedtelefonerne kan enten kobles direkte til computerens lydudgang eller sågar mobiltelefon/tablet. Derved kan man benytte Skullcandy SLYR på farten. Nogle vil naturligvis tænke at et gaming headset er for grimt at have med ude grundet mikrofonen, men denne problematik har Skullcandy fundet en løsning på, ved at mikrofonen er lavet en smule kort og er ligeledes placeret på indersiden af hovedtelefonerne, således at ved at man vipper den op så forsvinder den fra bybilledet og man kan have Skullcandy SLYR med sig uden problemer. GMX in-mixeren åbner til gengæld op for andre muligheder og lader en forbinde headset og Xbox 360 controller til enheden, samt lyd gennem phono-stik og USB. Kablet på GMX in-mixeren er meget langt og kan sagtens bruges i en stue til konsol-gaming også. GMX in-mixeren består af en lille “fjerbetjenings”-enhed der på midten har en enkelt knap, som kan bevæges i fire retninger og er belyst blåt eller rødt afhængigt af om man har valgt at mute chat eller ej. I venstre side har man en knap med tre indstillingsmuligheder og dette aktivere de tre equalizere, som er pre-konfigureret.

Overordnet set har Skullcandy SLYR et flot design med mange flotte detaljer, som i sidste ende dog bliver en smule trukket tilbage af det lidt billige feel, hvilket er ærgerligt da det på første øjekast virker både robust og lækkert. Robust er det dog til en hvis grad, for vores “vride-test” gav ikke anledning til mistanke om at headsettet ville gå i stykker uden videre.

white_small

Funktionalitet

Opsætningen af Skullcandy SLYR foregår ganske smertefrit. Hvis man samtidigt følger den medfølgende guide er man ikke i tvivl om, hvad der skal kobles til og hvor. Som allerede nævnt er Skullcandy SLYR kompatible med adskillige platforme, nærmest dem alle (forudsat behovet for en adapter til Xbox One), og det giver naturligvis gameren plads i skabet, når denne kun skal erhverve sig et headset til alle sine gaming platforme. På PC skal man dog være opmærksom på at man enten skal have en skærm med phono-stik eller en phono-jack adapter, hvis man vil benytte sig af muligheden for at styre chat og gaming lyd individuelt. Denne mulighed giver GMX in-mixeren nemlig spilleren, hvis Skullcandy SLYR altså er sat korrekt op. Man kan altså balancere sine venners snakken med spillyden, hvilket er en fed feature, m

en efterhånden noget man også forventer af moderne gaming headsets. På Skullcandy SLYR fungerer denne løsning med opsætning på remoten også ganske fin, men hvorvidt den ene knap til alle funktionerne også er den bedste er jeg personligt en smule i tvivl om. Jeg havde ingen problemer med at lave indstillingerne, da jeg sad og testede Skullcandy SLYR, men under spillet, hvor det generelt skal gå en smule stærkere var det nogle få gange svært at koncentrere sig om hvilken side man skulle skubbe til. Equalizeren var derimod nem at finde ud af og man kunne med det samme høre forskel i de indstillinger og deres præferencer, hvor den ene var bas-tung og de andre egnede sig mere til musik eller film.

yellow_small-1

Lydkvaliteten i Skullcandy SLYR er rigtig god. Man er et eller andet sted heller ikke overrasket, når man i forvejen kender Skullcandy og deres produkter. Headsettet egner sig til gaming såvel som til musik og film med en god balance. Lydisoleringen fra omverdenen er ikke helt i top, men det er for de fleste gamere heller ikke nødvendigt. Isolationen udadtil var dog så at sige bedre, for familien brokkede sig ikke selvom jeg skruede helt op og det skal nævnes at Skullcandy SLYR kan spille meget højt. Når man bruger den bass-tunge indstilling får man også rigeligt bass for pengene, efter min mening for meget, men det er i sidste ende en smagssag når det kommer til dette segment. Chatlyden virker også ganske fornuftig i henhold til modtagerne via TeamSpeak, men Skullcandy SLYR var ikke særlig god til at screene støj ude, såsom konen der så fjernsyn i det andet rum eller at jeg taster på mit mekaniske tastatur. Alle lyde kommer dog klart og tydeligt igennem, hvilket er det absolut vigtigste, og mikrofonen virker også med mobile enheder (testet på Galaxy Note II).

Konklusion

Skullcandy SLYR er overordnet set et rigtig godt headset, som man bestemt bør overveje og ikke lade forbigå, især hvis man derhjemme har adskillige gaming platforme, hvor man vil have én løsning til. Derudover er den skjulte mikrofon med til at gøre at Skullcandy SLYR også kan erstatte det produkt man tager med sig på farten, for lydmæssigt performer den ganske fint og kan altså konkurrere med andre produkter i den samme prisklasse. Den har nogle designmæssige ufærdigheder, der efter min mening kan være med til at trække helheds billedet en smule ned, men til prisen bør man gøre op med sig selv om design eller funktionalitet skal vinde over pris.

[checklist]

  • Lydkvalitet
  • Funktionalitet (multiplatform)
  • GMX in-mixeren

[/checklist]
[badlist]

  • Design
  • GMX in-mixerens éne knap

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,-

Find forhandler og den bedste pris på Skullcandy SLYR

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Den efterhånden meget kendte lydproducent, Skullcandy, har kastet sig over at lave nogle headsets til gaming og det første af disse vi skal kigge på er det kablede der går under navnet Skullcandy SLYR. Tidligere erfaring med Skullcandy siger vi sagtens kan forvente et...Anmeldelse: Skullcandy SLYR Gaming headset