Franskmændene har altid haft sans for kunstneriske, barske, realistiske og/eller smukke film, da de ikke er underlagt f.eks. den amerikanske censur og derved kan fortælle en mere skinbarlig sandhed. Utroligt mange franske film indeholder sex, parforholdet og kunsten at fortælle, og nu er instruktøren François Ozon på banen med en film, som udforsker disse elementer på en nytænkende måde.
Vi følger fransklæreren Germain, som spotter et stort skrivetalent hos en af sine elever ved navn Claude. Hans skrevne afleveringer fortæller historien om Claude og hans nye forhold til sin ven Rapha, og langsomt bliver både Claude og Germain opslugt af fortællingen om denne familie. Kan de holde sig til fiktion, eller går de over grænsen i deres søgen efter viden og begær?
Dette er en typisk fransk film med fokus på grundlæggende symboler, kunstneriske instanser og masser af tankevækkende detaljebeskrivelser af livet. Jeg har tit et lidt ambivalent forhold til kunstneriske film, da mange ofte bliver en smule overprætentiøse og alt for selvglade – det var heldigvis ikke gældende i denne film, da jeg blev grebet af historien med det samme. Det er nemlig ikke bare en historie, men mere en handling som går i dybden med, hvordan man fortæller en historie. Selve handlingen såvel som det egentlige plot bliver en spejling af hinanden, og hele tiden formår filmen at udvikle sig baseret på fortællestilen i Claudes skriverier såvel som i selve handlingen – alle brikker er således forbundet og der kan ikke ske noget det ene sted, uden af det påvirker det andet sted. Det giver en sprudlende underholdningsværdi og man føler sig virkelig grebet af udviklingshistorien såvel som den formidable uforudsigelighed. Den spiller os et pus med at lade os blive i det uvisse i forhold til at vide, hvorvidt scenerne og historierne er digtning eller reelle observationer i filmens univers.
Desværre er denne dvd blevet spyttet ud uden danske undertekster (Dog kun til anmeldere – butiks-versionen kommer naturligvis med danske tekster) så Jeg så mig nødsaget til at nappe de norske undertekster – heldigvis ligger det sprog meget tæt op af vores, men alligevel kræver det lidt større og unødvendig anstrengelse i forhold til det hektiske og sprudlende franske sprog på lydsiden. Man vænner sig dog hurtigt til det, da filmen er konstrueret på en yderst behagelig og pirrende måde. Man får hele tiden et nyt brudstykke af en historie inde i historien og bliver lige så spændt på næste kapitel som den involverede lærer. I starten er det to separate historier, som udligner hinanden, men inden længe bliver de så sammenflettet ind i hinanden, at man ikke længere kan skelne historierne fra hinanden – selvom filmen følger en generel tematik omkring følelsen af at blive opslugt af noget i forskellig grad, hænger hele filmen sammen i et net af forskellige historier med denne kerne flettet ind i hinanden. Manuskriptet er utroligt fornuftigt skrevet og man bliver med det samme grebet af denne fortællestil. Den bruger nogle utroligt stærke billeder, som er med til at understrege fortællingen og dens værdi for tilskuerens oplevelse af projektet. Den formår at tøjle utroligt mange genreaspekter samlet indenfor rammerne af samme film, og der bliver virkelig leget med fortællingen på fornemmeste vis.
Filmen udforsker teorier om, at den gode historie egentlig ligger skjult i det almindelige og hverdagslige – alle har haft den tanke, at man kigger nærmere på personen, som man er på besøg hos ved at nærstudere deres indretning, remedier eller ’medicinskab’. Vi drives mod en vished omkring personerne omkring os og det er det, som gør fortællingen yderst interessant. Selv i de bedste hjem er ikke en film for alle, da den drives af en kunstnerisk handling med få klimakspunkter – det er en film som denne, der uden tvivl vil dele vandene mere end den almindelige blockbuster, men hvis man så er tilhænger af denne type film, så er man også spændt fast til noget af en fornøjelse.
Pris og tilgængelighed
Release: 23-10-14 på DVD
Find forhandler og den bedste pris på Selv i de bedste hjem
