Det er ikke længe siden vi testede og anmeldte Seagate Backup Plus Portable, en 2,5″ harddisk der ikke kræver ekstern strømforsyning. Turen er nu kommet til Seagate Backup Plus Desktop der er baseret på en 3,5″ harddisk, hvilket betyder den kræver ekstern strømforsyning. Til gengæld får du “mere plads for pengene” og der burde være basis for en bedre ydelse, om det holder stik finder vi ud af.
Hvad er der i kassen?
Seagate Backup Plus Desktop kommer i en ganske nydelig emballage, hvorpå man kan læse omkring de features der gør at Seagate Backup Plus Desktop skiller sig ud fra mængden, nemlig på “backup” delen.
I kassen finder man, foruden Seagate Backup Plus Desktop;
- En 220 volt strømforsyning
- USB 3.0 kabel
- Quick Start Guide
- Information omkring begrænset garanti
Se vores unboxing af Seagate Backup Plus Desktop nedenfor.
[youtube id=”9IdQ87XZa9Q” width=”600″ height=”350″]
Design og funktionalitet
Seagate Backup Plus Desktop er udført i blank sort plast og har et enkelt lille Seagate logo på fronten og et på siden. Bunden, eller foden som Seagate Backup Plus Desktop står på, er den adapter der bestemmer interfacet, denne kommer med USB 3.0, men der fås også Thunderbolt og FireWire adaptere hvis man på et eller andet tidspunkt skulle ønske at skifte til andet interface. Denne opbygning gør Seagate Backup Plus Desktop lidt større end tilsvarende eksterne harddiske, som ikke har denne separate adapter, men det er bestemt i småtingsafdelingen. Bagpå er der ventilationshuller så harddisken kan komme af med varmen, men heldigvis ingen aktive blæsere, så støjen holdes på et minimum, ligesom der nederst er UBS 3.0 tilslutning og tilslutning til strømforsyningen. Skal man opsummere designet så er det nydeligt og det fungerer, men det er omvendt ikke specielt ophidsende…
Seagate Backup Plus Desktop fås med enten 1, 2, 3 eller 4TB hukommelse, alle med samme vægt og mål.
Med USB 3.0 tilslutningen er der teoretisk mulighed for dataoverførsel op til 5Gbps, hvor USB 2.0 topper ved 480 Mbps. Det er særligt ved overførsel af store filer den højere hastighed kan mærkes, og bruger man enheden til at flytte større filer og/eller større mængder data, vil man elske den højere hastighed. Har man en PC eller Mac med USB 2.0 er Seagate Backup Plus Desktop naturligvis også bagudkompatibel med USB 2.0 – dog vil hastigheden så bare være derefter.
Støjniveuaet er acceptabelt, omend den anvendte harddisk måske ikke er den mest støjsvage model på markedet – støjen er dog ikke generende.
Tilslutningen sker nemt via USB 3.0 og 220 volt, hvilket betyder den ikke er velegnet til mobil brug, men derudover er yderst velegnet til at stå fast i hjemmet, på kontoret eller hvor man nu engang har sin arbejdsplads placeret. Der kræves ingen opsætning eller installation af drivere, det er ren plug and play.
På harddisken ligger fra start en række apps til både PC og Mac, ligesom der ligger videoer der forklarer hvordan man bruger de forskellige funktioner såsom automatisk backup af dine profiler på de sociale medier osv.
Seagate Dashboard er “kontrol-panelet” og det er her man får mulighed for bl.a. at opsætte automatisk backup af PC eller Mac til Seagate Backup Plus Desktop. Det er virkelig nemt at opsætte og skal kun gøres én gang, så sørger den selv for vedligeholdelse af backup, ligesom man kan genskabe filer fra en tidligere backup. Eneste krav er naturligvis at Seagate Backup Plus Desktop er tilsluttet PC’en, alternativt kan Seagate Dashboard også uploade til skyen (Kræver dog abb.)
Derudover kan man også uploade og dele billeder/video til både Facebook, Youtube og Flickr, ligesom man kan opsætte automatisk backup af ens Facebook og Flickr profil. Det lyder måske en smule unødvendigt, men tænk hvis ens profil blev hacket eller slettet ved en fejl og alle ens billeder og video pludselig var væk – for mange ville det nærmest være en katastrofe at miste alle ens billeder fra ex. Facebook, da det mange gange er en blanding af billeder man selv har taget, fået tilsendt ol., og man derfor måske ikke lige har en lokal kopi af.
Benchmark
Seagate Backup Plus Desktop er testet på en Windows 8 baseret PC med USB 3.0 interface.
ATTO Disk Benchmark
Maks læsehastighed 190 MB/s
Maks skrivehastighed 186 MB/s
Konklusion
Med Seagate Backup Plus Desktop får man enormt meget for pengene, først og fremmest kan man få 4TB kapacitet for ca. 1300,- Har man ikke brug for at lagre sådanne mængder, fås den også med 1, 2 eller 3TB kapacitet, alle med USB 3.0 interface.
Designet er klassisk, nydeligt, uden at være noget særligt og støj niveauet er rimeligt, måske en lille smule over gennemsnittet, men jeg kunne forestille mig dets skyldes bruges af én 4TB harddisk. Seagate Backup Plus Desktop kommer præinstalleret med Seagate egen software kaldet “Dashboard” hvor backup til PC nemt kan sætte op, bruger man Mac er den også velegnet til Time Machine.
Søger man en ekstern harddisk til stationært brug derhjemme, hvad enten det er til opbevaring af store mængder data eller backup af en eller flere pc’er – så bør Seagate Backup Plus Desktop være med i overvejelserne, her får man virkelig “value for money”.
Pris og tilgængelighed
Fås med 1, 2, 3 eller 4TB kapacitet, set til priser fra 566,-
Find forhandler og den bedste pris på Seagate Backup Plus Desktop