søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: SanDisk Extreme Pro SSD 480GB

Anmeldelse: SanDisk Extreme Pro SSD 480GB

Extreme_Pro_SSD_angle_left_HR

Til Vores stortest af SSD’er stiller SanDisk med en 480GB SSD fra deres helt nye Extreme Pro-serie, en endnu hurtigere SSD der fås med 240, 480 eller 960GB kapacitet. Modellen er udstyret med nCache Pro der skulle sikre konstant høj ydelse og derudover understøttes SanDisk Dashboard som giver et hurtig overblik over SSD’ens aktuelle helbredsstilstand.

 Udvalgte specifikationer

  • 480GB
  • SATA 6Gb/s (Bagudkompatibel med 3Gb/s)
  • Læsehastighed: Op til 550 MB/s (Oplyst)
  • Skrivehastighed: Op til 515 MB/s (Oplyst)
  • 10 års begrænset garanti

Generelle fordele ved SSD fremfor mekaniske harddiske

En SSD har ingen bevægelige dele, hvilket gør at den ikke er modtagelig overfor stød og rystelser og samtidig er den 100% lydløs. En SSD udvikler heller ikke varme på samme måde som en mekanisk harddisk og læse/skrivehastighederne er langt højere – og slutteligt er de ofte mere strømbesparende end en tilsvarende mekanisk harddisk.

Desværre er der også ulemper ved brug af SSD fremfor mekaniske harddiske, mest åbenlyst er nok prisforskellen, man får langt flere GB pr. krone ved at vælge en mekanisk harddisk og derudover er SSD estimeret til x antal læse/skriveoperationer og mister i teorien ydelse over tid, dette er dog teori og ikke noget jeg i praksis endnu har oplevet, heller ikke efter flere års brug.

Extreme_Pro_SSD_front_HR

Installation og funktionalitet

Den fysiske installation af SanDisk Extreme Pro SSD afhænger af om den skal installeres i en bærbar eller stationær PC – der er dog ingen adaptere med til brug i stationære PC’er, så dette vil skulle købes ved siden af. I manualen finder man en henvisning til den gratis applikation  EZ Gig IV der kan bruges til at klone ens gamle harddisk, over på SanDisk Extreme Pro SSD. Således kan man hurtig klone alt data og slipper for geninstallering af operativsystem, applikationer og lign.

//media.ereviews.dk/#!album-132

SanDisk Extreme Pro-serien afløser den populære Extreme II-serie og er bl.a. udstyret med nCache Pro teknologi. nCache Pro er, kort fortalt, en teknologi der via cache-arkitektur i 2 lag sikre en konstant høj ydeevne, også under svær belastning – hvilket gør SanDisk Extreme Pro meget egnet til den kræsne bruger der har brug for så høj en hastighed som muligt, også ved multitasking.

Derudover leveres hele SanDisk Extreme Pro-serien med 10 års begrænset garanti, hvilket også må være et udtryk for at SanDisk, som producent, tror enormt meget på Deres produkter.

 SanDisk Extreme Pro SSD 480GB benchmark

SanDisk Extreme Pro SSD 480GB er testet med ATTO Disk Benchmark på en Windows 8.1 baseret PC.

sandisk-extreme-pro-ssd-atto-disk-benchmark

Maks skrivehastighed: 522 MB/s
Maks læsehastighed: 551 MB/s

Konklusion

SanDisk Extreme Pro opnår højere læse/skrivehastigheder i Vores praktiske test, end oplyst fra SanDisk side – og da læse/skrivehastighed derudover er ganske høj, har vi absolut intet at udsætte på denne del.

Nogle vil måske se det som et minus at SanDisk Extreme Pro ikke leveres med software til kloning, men der er en henvisning til en glimrende gratis applikation – som gør jobbet! Derudover er der ikke rigtig noget med i kassen, så skal man klone harddisken har man brug for at kunne tilslutte SanDisk Extreme Pro til den PC eller Mac der skal klones. Med SanDisk’s egne SSD Dashboard har man, på en Windows PC, mulighed for et konstant overblik over SSD’ens aktuelle sundhedstilstand, en fin lille ekstra feature!

Høj ydelse og mulighed for stor kapacitet er nok de ord der bedst kendetegner SanDisk Extreme Pro!

Pris og tilgængelighed

SanDisk Extreme Pro SSD 480GB er set til 2468,-
Find forhandler og den bedste pris på SanDisk Extreme Pro SSD

REVIEW OVERVIEW

Ydelse
Tilbehør
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Til Vores stortest af SSD'er stiller SanDisk med en 480GB SSD fra deres helt nye Extreme Pro-serie, en endnu hurtigere SSD der fås med 240, 480 eller 960GB kapacitet. Modellen er udstyret med nCache Pro der skulle sikre konstant høj ydelse og derudover understøttes SanDisk Dashboard som...Anmeldelse: SanDisk Extreme Pro SSD 480GB