søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sandberg Wireless Laser Mouse Pro

Anmeldelse: Sandberg Wireless Laser Mouse Pro

Sandberg er efterhånden blevet fast gæst på testbænken, og det er jeg glad for, for de laver utrolig mange forskellige tilbehørsprodukter, normalt i en fornuftig kvalitet og til priser hvor alle bør kunne være med.

I dag er det en trådløs lasermus med nano-modtager vi skal kigge nærmere på…

Hvad er der i kassen?
Sandberg Wireless Laser Mouse Pro leveres i den karakteristiske lilla blisterpakning, og der er faktisk kun musen, nano-modtager og en lille vejledning. På pakken står de vigtigste data, og musen kan ses igennem plasten.

Design og funktionalitet
Der er ingen tvivl om at Sandberg lader sig inspirere af de store spillere på markedet, og her må Logitech og Microsoft uden tvivl være dem man kigger mest over skulderne, da de ofte er dem der går forest og prøver nye designs af…

Sandberg Wireless Laser Mouse Pro ligner unægtelig Logitech’s Wireless Mouse M705, se sammenligning nedenfor. Dette er absolut ikke et minus, for M705’eren er en ret lækker mus, som er kendt i markedet og sælger rigtig godt.

Sandberg Wireless Laser Mouse Pro er lavet i denne sorte ”rubber” overflade, som gør at man har et godt greb på musen, men fedtfingre ses altså også ret tydeligt på den meget matte overflade, og så kan overflade være nem at slide igennem, det har dog ikke været tilfældet med Sandberg Wireless Laser Mouse Pro.

På venstre side er der en frem og tilbage knap, øverst en højre/venstre musetast et scrollhjul og en DPI knap, denne skifter mellem 1000 og 1600DPI, så du kan justere markørens hastighed ”on the fly”, det er ikke ret ofte man ser dette i noget der ikke er et 100% hardcore gamer-produkt.

I bunden sidder laseren, og rum til de 2 AAA batterier der føder Sandberg Wireless Laser Mouse Pro med saft og kraft.

Selve musen er nydeligt designet og virker solid nok, desværre er den ret let, og lige let nok til mig – jeg har det bedst med en mus der ligger fast på musemåtten, som eksempelvis min Logitech Performance MX. Til rejsebrug og andet kan jeg dog sagtens se fordelen ved denne lette konstruktion.

Scrollhjulet sprang jeg lidt hurtigt hen over, men der skal lige knyttes en kommentar til dette, da det har tilpas modstand, og har et ”sprødt” scroll… Det virker som et scroll-hjul fra en langt dyrere mus, og det er jo noget man bruge ret ofte, så det er et stort plus i min bog…

Takket være laserteknologien så er Sandberg Wireless Laser Mouse Pro ikke krævende, eller kræsen, mht. underlaget, om det så er en musemåtte, en bordplade, et gulv eller et bukseben.

Jeg nævnte i starten at Sandberg Wireless Laser Mouse Pro blevet leveret med en nano modtager, og den har sjovt nok fuldstændig samme størrelse som den Logitech kalder deres Uniying modtager, dog kan Sandberg’s kun håndtere én enhed af gangen, hvor Logitech’s kan håndtere flere enheder.

Modtageren sætter du I USB porten, og da den praktisk talt intet fylder, kan du lade den sidde i din bærbare PC, selvom du smider den i en taske eller et sleeve. Dette er af høj værdi for folk der benytter en bærbar computer til dagligt. Desværre har Sandberg ikke placeret en tænd/sluk knap på Sandberg Wireless Laser Mouse Pro, så du kan ikke bare slukke den og smide den i din taske når du er på farten…

Sandberg Wireless Laser Mouse Pro fungerer 100% uden software, så du behøver ikke installere endnu en lille applikation for at få Sandberg Wireless Laser Mouse Pro til at fungere, alt fungere som ”plug and play”.

I daglig brug er Sandberg Wireless Laser Mouse Pro et ganske rart bekendtskab, den kører på de fleste overflader og er præcis og hurtig nok til alm. Kontorbrug, til hardcore gaming er den nok ikke lige førstevalget, men det er altså også en mus med en vejledende pris på 199,-

Konklusion
Sandberg Wireless Laser Mouse Pro er en ganske glimrende mus, men det er som om Sandberg ikke rigtig har kunnet blive enige om hvilken form for mus Sandberg Wireless Laser Mouse Pro skulle være. For hvis den var beregnet til rejsebrug, hvorfor er der så ingen tænd/sluk knap, og er den beregnet som en ”stationær mus”, hvorfor er der så ikke lidt mere vægt i den?

Når det så er sagt, så er Sandberg Wireless Laser Mouse Pro et fint produkt, og du får en fornuftig mus til under 200,- endda med laserteknologi og nano modtager!

+
Laser teknologi
Nano modtager


Lidt for let

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 199,-

Find den bedste pris på Sandberg Wireless Laser Mouse Pro

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Sandberg

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer