lørdag, december 21, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sacred 3

Anmeldelse: Sacred 3

ss08_large

Selv fik jeg forventningerne op da jeg hørte denne titel var annonceret, eftersom jeg havde spillet forgængeren til Sacred 3 sammen med konen på konsol i sin tid og nu var det altså blevet tid til at fortsætte historien i Ancaria, hvor en ny ondskab truer.

Allerede fra start og den indledende fortælling, bliver det klart for spillere af serien at denne titel nærmest kun har Ancaria tilfælles med forgængeren. Det er blevet tid til nye klasser, der hver især har deres specielle egenskaber og kræfter, som man skal bruge til at besejre sine fjender. Det er også allerede her at jeg tænker dette bliver en lang “fornøjelse” for dialogen i fortællingen virker utrolig ilde uden særlig meget indhold. Stednavne og begivenheder bliver nævnt i flæng uden at man bliver sat ind i hvad de har af betydning eller får nogen historie bag rigtigt. Man forventer at dette så sker i gennemspilningen, men det er heller ikke tilfældet, desværre.

Sacred 3 er et hack-n-slash rollespil, hvor man udvikler sin karakter mens man spiller og besejrer sine fjender. Der er et loot-element, som man forventer, hvis man har spillet nogle af de andre spil, såsom Diablo, men lootet består udelukkende af liv, kraft eller guld, hvor sidstnævnte bruges til at udvide ens karakters egenskaber efter endt bane. Våben kan man ikke erhverve eller loote, men man får det tildelt i ny og næ efter boss fights. Boss fights finder sted i slutningen af hver mission og der er fin variation i de fjender og bosses man møder, men desværre er variationen på hvordan man selv spiller utrolig minimal. Man har sine basale angreb samt specielle, som bliver udviklet ved at blive kraftigere, men ellers er opskriften slå/rul væk i langt de fleste tilfælde og det kan godt blive for ensformigt i længden. Sacred 3 er ikke decideret kedeligt, men store fejl gør det mindre sjovt end det kunne have været, heriblandt den nævnte tynde dialog, hvor man forsøger at smide noget humor i og det er bare ikke sjovt, og gennem hele spillet bliver man tiltalt af ledere og hjælpere med billige one-liners. Sacred 3 giver spilleren mulighed for at spille online co-op med andre og selvom spillet ikke forandres andet end at fjenderne bliver en smule sværere, så er det med til at gøre oplevelsen en smule mere sjov.ss05_large

Grafisk er Sacred 3 ganske farverig og her kommer de forskellige baner og missioner en smule til udtryk for man føler man kommer forskellige steder hen. Dermed ikke sagt at Sacred 3 er et grafisk vidunder, men grafikken og spilelementerne er ganske flydende og det er, i min optik, vigtigere end for mange detaljer, hvis man alligevel ikke kan styre disse. Hvis det stod til grafikken alene så var det en fornøjelse at spille Sacred 3, men desværre er der en del elementer, som sætter ens nerver på prøve.

Konklusion

Hvis man er til hack-n-slash kan man godt give sig i kast med Sacred 3 for at prøve noget nyt, men hvis man er vant til Diablo og Torchlight, så er der en væsentlig kvalitetsforskel i indholdet af spillet. Spilmekanikken har Sacred 3 fint styr på og tingene virker, men man bliver hurtigt træt af dialogen og mangel på ordentlig historiefortælling. Ens karakter ser ens ud hele vejen gennem spillet nærmest og det var en af de fede ting ved forgængeren, Sacred 2, så hvorfor man er gået bort fra noget som virkede kan undre. Udviklerne har dog vidst der ikke er tale om en triple-A titel, hvorfor prisen også fra start har været lavere end mange af de andre titler.

[checklist]

  • Co-op
  • Pris
  • 5 forskellige klasser at vælge mellem

[/checklist]
[badlist]

  • Dialog
  • Mangel på loot
  • Karakteropbygning (mangel herpå)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Release: 1. august 2014 til PC, PS3 og Xbox 360.

Set til priser fra 179,-

Find forhandler og den bedste pris på Sacred 3

REVIEW OVERVIEW

Gameplay
Grafik
Multiplayer
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

  1. Som en stor fan af både RPG og Hack’n’slash ser det jo lovende ud 🙂

    Det bliver nok ikke noget Diablo 2 – men det er så også de færreste spil, der bliver det.

    Med venlig hilsen James

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Selv fik jeg forventningerne op da jeg hørte denne titel var annonceret, eftersom jeg havde spillet forgængeren til Sacred 3 sammen med konen på konsol i sin tid og nu var det altså blevet tid til at fortsætte historien i Ancaria, hvor en ny...Anmeldelse: Sacred 3