Animationsfilm har altid haft en speciel plads i mit hjerte, da de ikke blot vækker minder fra barndommen, men hele tiden formår at forny sig med de fantastiske, visuelle remedier, man efterhånden har mulighed for at udnytte på det store lærred. Denne animationsbranche har mulighed for at finde på nogle nye koncepter hele tiden, men det er bestemt ikke en selvfølge – derfor er det altid interessant at følge, hvordan en film formår at udvikle sig eller forbedre sig gennem animationsteknikkerne. Denne gang kigger jeg nærmere på Rio 2, som har nogle store sko at udfylde i forhold til sin forgænger.
Da Blus tidligere ejer sammen med sin kæreste begiver sig ud i Amazonas, finder de pludselig ud af, at der er flere nulevende blå macaw-papegøjer. Denne nyhed får Jewel til at længes efter livet i junglen, og inden længe får hun overtalt Blu og deres tre børn sammen med deres bedste venner til at drage på et eksotisk eventyr ind i den dybe jungle. Blu har aldrig rigtig haft en opvækst i junglen, men Jewel trives. Blu er nødt til at vænne sig til den meget turbulente jungle, og dette resulterer i et hektisk eventyr, som også fører dem tæt på deres gamle ærkefjende, Nigel.
Hvis man skal sammenligne med etteren, så er 2’eren lidt en kedelig sag. Den unikke opbygning i forgængeren og mødet med fuglene for første gang havde en særlig gnist, som gjorde, at man med det samme kunne se, at Rio var noget nyt og unikt. Filmen var pulserende med liv, glæde, humor og underholdning, hvilket også repræsenterede Rio de Janeiros pulserende karnevalsliv – 2’eren derimod prøver at følge samme opskrift, bare med flere sange og en lidt mindre fokusering på selve handlingen. Det gør desværre produktionen ret så ensformig, da den ikke byder ind med noget decideret nyt. Hele tematikken med, at den ene part af en duo drages tilbage til sine rødder, hvor modparten ikke trives, er efterhånden en velbevandret kliché – det kan man ikke ændre på, ligegyldig hvor meget man forsøger at pakke det ind i søde sange og flotte animationer. Selve filmen kører et meget sikkert løb og har ikke mod på at gå over stregen eller bevæge sig ud på ukendt territorium, som forgængeren gjorde det. Den kører i stedet den rutinemæssige opbygning og håber på, at folk føler sig underholdt nok af de skønne, farverige omgivelser.
Men så nemt slipper man ikke af sted med en animationsproduktion – handlingen skrider af sted i et meget forudsigeligt tempo og bevæger sig henimod en slutning og en kulmination, man på sin vis havde gættet forinden. Der er slet ikke kød nok på handlingsskelettet og man lægger straks mærke til, at filmen virker til at være langt mere børnevenlig end forventet. Der er større fokus på falde-på-halen-komik, pruttejokes og små, søde skabninger, hvilket gør oplevelsen en smule vag. Desuden er skurken, som ellers var så karismatisk i etteren, blevet lidt af en døgenigt, da han har teamet op med en frø og en myresluger – myreslugeren fungerer helt fantastisk som det komiske afbræk, men frøen trækker hele den musikalske instans over i en opera-lignende forestilling – det resulterer i nogle kedelige sange, som slet ikke hører hjemme i det brasilianske univers. Blu og Jewel er stadigvæk ligeså interessante og morsomme – Blu som storbyfuglen, der ikke kan finde vej uden GPS, og Jewel som den herlige, frisindede kvindeskikkelse. Birollerne fungerer også optimalt og sangene er der faktisk heller ikke noget negativt at sige om.
Hele universet er blevet langt mere musikalsk og det er lidt en smagssag – personligt synes jeg måske, at det til tider tager lidt overhånd, men kvaliteten af sangene opvejer heldigvis den overdrevne kvantitet. Animationerne er derimod det punkt i filmen, som man absolut ikke kan sætte en finger på – figurerne er karismatiske, universet er overvældende og hele opsætningen er simpelthen et overflødighedshorn af velskabte detaljer. Det kommer også tydeligt til sin ret i 3D-udgaven, hvor hele dybden i animationsbilledet værner om, hvor meget arbejde animatorerne har haft med denne produktion.
Samlet set er Rio 2 lidt en blandet fornøjelse – handlingsmæssigt er den ikke noget at råbe hurra for, men animationen og stemningen fejler slet ikke noget. Desværre er den manglende interesse i handlingen en væsentlig hæmsko, og på trods af nogle ørehængende sange, sjove episoder og interessante karakterer, kan toeren slet ikke måle sig med etteren.
Bonus
Her finder man et par sjove, slettede scener samt en ret interessant klipsamling, som går i dybden med selve filmens rytmiske opbygning. Derudover er der stort set kun underholdning til de mindste, hvilket måske værner om toerens egentlige målgruppe – det består bl.a. af en masse sing-a-long-muligheder, hvor man har mulighed for at synge med på alle favoritsangene, danse til musikken eller nyde musikvideoerne. Ikke just noget der får mig op ad sofaen, men helt sikkert et hit til børnene og børnebørnene.
Pris og tilgængelighed
Release: 28-08-14 på DVD, Blu-ray og 3D Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Rio 2
