mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Resident Evil: Retribution

Anmeldelse: Resident Evil: Retribution

12101816074

Der var engang hvor Resident Evil var lig med en revolutionerende og betagende spilserie til den første udgave af Sonys Playstation. Siden er der sket meget, og der er kommet i alt 23 titler til diverse konsoller, bøger, tegneserier, animerede film og altså også spillefilm som denne udgivelse er det nyeste opus af. Dette omfang som franchisen har taget har naturligvis gjort historien en del mere kompleks og der er nu et væld af karakterer, kloner plot-twists med mere at tage stilling til. Filmene har således også sin egen antagonist, Alice, i skikkelse af Milla Jovovich, men forsøger samtidig også at inddrage handlinger og karakterer fra andre dele af franchisen, dog hovedsaligt spillene. Dette medvirker til, at filmene på den ene side fortæller sin egen historie, men også prøver at tage del i den handling der forgår i spillene, hvilket gør at filmene altid har været en forvirrende hybrid, der er strandet i limbo imellem at please fans af Resident Evil og at stå på egne ben som selvstændig fortælling.

Også denne gang følger vi Alice og hendes kamp mod den onde organisation, Umbrella, i en post-apokalyptisk verden, hvor zombier og andre mutanter regerer. Alice har haft og mistet superkræfter, blevet klonet, mistet venner og dræbt utallige zombier på sin vej for at mødes med sin nemesis, den onde Wesker også kendt fra spillene. Filmen starter ud på skibet Arcadia, hvor Alice forsøger at forsvare nogen af de sidste menneskelige overlevende mod et angreb fra Umbrella, hvilket neder med Alice bliver taget til fange på en underjordisk base, som hun skal forsøge at undslippe fra. Dét er handlignen. Der skiftes utallige gange imellem virkelighed og simulering, da det viser sig denne base blev brugt til at teste scenarier for forskellige typer virus-udbrud i forskellige storbyer. Samtidig bliver det påvist af flere af Alices tidligere venner, ligesom hende selv bliver klonet som en del af simuleringerne.

Den første af Resident Evil-filmene var en udmærket film på det jævne, men siden er serien blevet mere og mere usammenhængende, forvirrende og decideret ringe. Der er så mange uforklarlige elementer og underlige hændelser, der i sidste ende får filmen til at fremstå tåbelig. Hvorfor kan Alice stadig tæve zomber på samme niveau som før, selv uden superkræfter? Hvorfor vil Umbrella egentlig udslettet hele menneskeheden? Hvor kommer al den kontrol fra når hele verden er kaos? Man er umanerligt uvedkommende over for personerne i filmen og hvor spillene især besad en vis uhyggelig atmosfære, virker filmene sterile og helt blottet for nerve. Samtidig virker det til, at der bliver lånt fra filmene uden at have en decideret rød tråd og idé med det, som når de forskellige zombietyper fra eksempelvis Resident Evil 5 introduceres. De er der bare. Dette og mange andre overspring i plottet efterlader en med et indtryk af en filmserie, der burde være dræbt med et headshot for længe siden.

Ekstramateriale

Der er kommentarspor, og nogle outtakes samt slettede scener, der ikke ligefrem for blodtrukket til at stige. Der er et par enkelte featurettes, med lidt kød på, men langt fra noget, der ligefrem emmer af kvalitet.

Konklusion

Resident Evil serien har aldrig været specielt god, og Retribution er et nyt lavmål. Det er en decideret dårlig film, med dårligt skuespil men gode effekter og flotte piger. Det opvejer dog ikke det altoverskyggende ringe og forvirrende plot. Ikke engang som tømmermændsfilm er den udgivelse anbefalelsesværdig. Den er i bedste fald ligegyldig.

Pris og tilgængelighed

Er ude nu på dvd og blu-ray.

Find forhandler og den bedste pris på Resident Evil: Retribution

Trailer

[youtube id=”e7LWCKMFKk8″ width=”600″ height=”350″]

Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer