torsdag, november 21, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Razer Sabertooth

Anmeldelse: Razer Sabertooth

razer-sabertooth-01

Gaming samfundet har længe skændtes omkring, hvorvidt PlayStation 3’s eller Xbox 360’s controller er den bedste og hvorfor, men nu har Razer introduceret Razer Sabertooth, som er kompatibel med Xbox 360 og Windows og kan være den der går med tronen foran begge førnævnte controllere.

Hvad er der i kassen?

Inde i selve kassen finder man en lille taske med lynlås og inde i den finder man Razer Sabertooth controlleren, kablet, erstatninger til M5+M6 knapperne i gummi, toppe til analogpindene og en skruetrækker. Selve tasken er fyldt med skum i den side hvor controlleren er så denne sidder fast og altså ikke danser rundt under transport.

Design

Razer Sabertooth er en kablet controller, dog er det muligt at tage kablet hvilket ifølge Razer er for at forbedre holdbarheden i længden og gør transport nemmere. Kablet er desuden vævet så man undgår vikling under opbevaring eller endda brug. Kablet kan kobles fra controlleren.

Ved første øjekast ligner Razer Sabertooth en traditionel Xbox 360 controller, men kigger man nærmere ligger man hurtigt mærke til en masse fordele og ved at tage den i hænderne føler man også forskel. Formen er nogenlunde den samme, men Razer Sabertooth er udstyret med seks flere knapper (hvoraf fire bruges til indstilling), et LED-display og faktiske navigationstaster. Med Razer Sabertooth har man formået at blande Xbox 360 farveskemaet med Razer’s dominante grønne ganske udmærket og controlleren føles som et gennemarbejdet produkt.

De fire ekstra knapper, som Razer Sabertooth er udstyret med, er placeret de absolut helt rigtige steder. De er nemt tilgængelige i den normale position, hvor man holder sine fingre og selvom det lyder underligt med knapper under controlleren så føles det helt naturligt de er her og man savner disse meget når man går tilbage til den traditionelle controller. Skulle man blive forstyrret af disse knapper i bunden er det muligt at erstatte dem med de medfølgende gummi-erstatninger. Knappernes placering er altså ingen tilfældighed og det er heller ikke overraskende for Razer Sabertooth er, ligesom meget andet Razer udstyr, designet i samarbejde med professionelle gamere indenfor platformen, og i dette tilfælde er der tale om et medlem fra AmazYn (Gears of War). Det er naturligvis altid forsikrende at et anerkendt medlem af samfundet vil ligge navn til et produkt, da man må antage at denne type person netop ved hvad han snakker om.

razer-sabertooth-02

Funktionalitet

Som allerede nævnt er Razer Sabertooth udstyret med et LED-display, der lyser Razer logoet op når det ikke er aktivt, men fortæller også hvilken indstilling man er ved at pille ved. Man kan gemme to profiler på Razer Sabertooth og dette kan man så vælge til forskellige spil. Under hver profil er det herefter muligt at tilpasse de fire ekstra knapper og tilegne dem den ønskede fuktion, så man eksempelvis kan flytte RB knappen til under controlleren eller simpelthen gøre en anden tast mere tilgængelig, hvis man bruger denne ofte. I vores tilfælde valgte vi at flytte RB og LB knapperne under controlleren i Gears of War Judgment og det gjorde hele spilleoplevelsen både nemmere og man følte man var hurtigere på tasterne.

Som noget helt særligt kan man i profilerne indstille følsomheden af hver af de to analoge pinde uafhængigt af hinanden. Dette kan man gøre på både Y og X aksen. Vi kunne ikke umiddelbart drage fordel af dette, men følsomheden var helt sikkert brugbar da man på denne måde kan indstille denne i spil, som normalt ikke giver mulighed herfor, eksempelvis bilspil, hvor man gerne vil have mere ”fingerspitzgefühl” når man drejer og deslige.

De analoge pinde kan udstyres med de medfølgende gummi-toppe og selvom de forbedrer grebet væsentligt så ens fingre har mindre tilbøjelighed til at glide af er det næsten lige før man ikke vil have dem på fordi de er i en skrigende grøn farve og helt ødelægger designet af Razer Sabertooth. Det får analog-pindene til at ligne svampe fra en eller anden tegnefilm.

Razer Sabertooth er en kablet controller, som det også allerede er nævnt. Dette er muligvis fordi professionelle gamere sværger til responstiden på en kablet forbindelse og det kan man i og for sig ikke bebrejde dem, da det uden tvivl også er bedre, men som semi-gamer kunne man godt savne den trådløse funktionalitet i en controller, der koster cirka det dobbelte af en almindelig, original, trådløs controller fra Microsoft.

De almindelige knapper, såsom navigationstasterne og funktionstasterne (x,y,b,a,) er vidt forskellige. Navigationstasterne er meget bedre end det man så i de første Xbox 360 controllere for hver retning har sin tast og er altså ikke placeret på en cirkel. Plus for dette, men funktionstasterne er af en eller anden årsag ikke ligeså veludførte for de har en meget lille vandring og til trods for at de afgiver en klik-lyd ved aktivering er man ofte i tvivl om hvorvidt man har tastet knappen eller ej. Hvis man ikke havde aktiviteterne på skærmen til at bekræfte dette og man sad med headset over ørerne ville man tit og ofte være i tvivl om, hvorvidt man har trykket eller ej. En lid større vandring og eventuelt mere feedback ville være dejligt.

razer-sabertooth-03

Konklusion

Hvis man er seriøs omkring sin gaming på Xbox 360 så er det nærmest også uundgåeligt at have udstyret der kan være med til at give en fordele i kampens hede. Et sådant redskab er Razer Sabertooth, der giver bedre adgang til ens mest anvendte knapper og med sine mange indstillingsmuligheder kan man skræddersy sin spilleoplevelse efter sine egne behov og præferencer fuldstændigt. Razer Sabertooth egner sig også til almindelige gamere, der bare ønsker bedre greb om deres controller, så de kan sidde med den i længere tid uden at få krampe i fingrerne. Hvorvidt Razer Sabertooth er de mange penge værd må pengepungen og behovet bedømme, men uanset hvad er vi ikke i tvivl om at man bliver tilfreds med sit køb.

[checklist]

  • Ergonomisk
  • Esktra knapper og placering af disse
  • Indstillingsmuligheder
  • Navigationstasterne

[/checklist]
[badlist]

  • Funktionstasterne
  • Kablet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 710,-
Find forhandler og den bedste pris på Razer Sabertooth

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Gaming samfundet har længe skændtes omkring, hvorvidt PlayStation 3’s eller Xbox 360’s controller er den bedste og hvorfor, men nu har Razer introduceret Razer Sabertooth, som er kompatibel med Xbox 360 og Windows og kan være den der går med tronen foran begge førnævnte...Anmeldelse: Razer Sabertooth