søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Razer Leviathan 5.1 Surround Sound bar

Anmeldelse: Razer Leviathan 5.1 Surround Sound bar

gallery-01

Razer har skabt sig et navn i verden ved at levere noget af det fedeste gaming gear til spillere verden over i form af mus, tastaturer og headsets. De har nu valgt at bruge deres erfaring og ekspertise til at levere en soundbar til folket også i form af Razer Leviathan, som byder på lidt af hvert og sagtens kan appellere til et bredere publikum.

Hvad er der i æsken?

En temmelig stor kasse, som er meget tæt på at kræve to postmænd at bringe ud, indeholder som det første en velkomstbesked, som alle de andre nye Razer produkter. Under dette finder man kasse efter kasse med det tilbehør man skal eller kan bruge, såsom to sæt fødder, strømadapter, optisk kabel, 3.5mm jackstik kabel, manual og naturligvis selve Soundbaren og Subwooferen.

Design

Hvis man i forvejen har erfaring med soundbars så vil man syntes at Razer Leviathan enheden er en smule høj og ikke nær så aflanget som man ellers ser disse. Razer Leviathan har et helt sort design med nogle enkelte detaljer hist og her, såsom selve logoet på fronten af soundbaren, som er i Chrome og med genskær af alle regnbuens farver. På midten af soundbaren er der lavet et lille knæk som om man skulle kunne bruge dette midterstykke til at bære soundbaren rundt, men det er med til at give Razer Leviathan det lidt spidse design, som man er vant til fra Razer. Når vi nu er ved de spidse kanter på soundbaren kan vi ligeså godt nævne at subwooferen er ligeså diskret sort og med et Razer logo i toppen, men uden de samme spidse kanter. Subwooferen er en smule mere blød i kurverne. Resten af designsnakken vil gå på selve soundbaren, idet subwooferen med sin relativt kompakte størrelse er ganske neutral ellers.gallery-05

På fronten af Razer Leviathan soundbaren har man kun tænd/sluk knappen i toppen som lyser grønt når man tænder op for den, mens man bagtil, også på toppen, har placeret alle de knapper man måtte have brug for og startende fra en ende af inkluderer; lydkilde, bluetooth, dolby digital, mute, equalizer og volume +/-. Disse knapper er en smule tætte og uden en indikator, der fortæller hvad man skal til at trykke så man enten fumler i blinde eller bliver nødt til at kigge, idet der ikke medfølger nogen fjernbetjening. Til højre for tasterne og helt yderst har man et klistermærke som indikerer hvor NFC-connectoren befinder sig. NFC (Near Field Communication) gør brugeren i stand til at parre to enheder blot ved at lade dem berøre hinanden.gallery-02

Helt bag til finder man huller til vægophæng, men også alle de tilslutningsmuligheder som Razer Leviathan tilbyder og igen startende fra en ende af består disse af tilslutning til subwoofer, strøm, optisk og aux (Samt en service-indgang som vi ikke har tænkt os at røre ved). Nederst på Razer Leviathan finder man to fødder, som altså kan skiftes mellem et sæt høje eller lave en af slagsen, eller hvis man vælger at hænge sin Razer Leviathan op så kan man jo naturligvis undlade at sætte nogle på overhovedet. Personligt brugte jeg de høje fødder for så kunne jeg føre tastaturkablet ind under selve soundbaren.

Funktionalitet

Razer Leviathan er simpelthen nem at sætte op. Der er ikke nogen magi eller indviklede tilslutninger der skal på plads. Jeg fandt ud af at den smalle base på soundbaren nok skyldtes tanken om alsidighed så man kunne bruge enheden under fjernsynet, men også ved computerbordet foran computerskærmen, hvor den passer ganske fint foran en 24″ og opefter. Faktisk føler jeg at Razer Leviathan bedst passer til et computersetup grundet manglen på fjernbetjeningen som man uanset hvad kommer til at savne når man bare vil tænde eller slukke for den.

gallery-01

Razer Leviathan er med 5.1 virtuel surround effekt, men personligt oplevede jeg den ikke. Jeg kunne sagtens mærke en større dybde end ved stereo-kilder og andre højtalere, der ikke tilbyder denne funktionalitet, men det var simpelthen ikke nok. Lydmæssigt er jeg dog af den grund ikke skuffet over Razer Leviathan, som har en masse at byde på. For ikke at nævne de forskellige tilslutningsmuligheder, så man kan bruge den med en hvilken som helst enhed via AUX, optisk eller endda Bluetooth. Bluetooth er med aptX teknologien som giver en fantastisk trådløs lydkvalitet. Razer Leviathan kan spille meget velafbalanceret, omend den er en smule bass tung, hvilket nok kan skyldes der er tale om et gaming firma, der står bag.

Trods sin relativt kompakte størrelse og en udgangseffekt på “blot” 30W er Razer Leviathan nemt i stand ti lat spille en stue op også nok til at holde en lille fest. Subwooferen er der i hvert fald masser af liv og kraft i.

Konklusion

Uanset om man leder efter en surroundbar til sin stue eller til computeren så er Razer Leviathan overraskende funktionel og kan sagtens passe ind i stuen da man har holdt designet venligt mod alle og ikke blot gamerne. Den er en smule smal, men det er en fordel for dem der ønsker at spare plads og man kan hænge den op på væggen. Lydmæssigt spiller den ganske forrygende med prisen i betragtning, men den er en smule bass tung og det er noget man kan nedtone med den rette equalizer-indstilling trods alt. Personligt savnede jeg en bedre placering af knapperne og en fjernbetjening, men det kan være andre finder dette irrelevant. Razer Leviathan spiller i hvert fald nemt en stue op.

[checklist]

  • Lydkvalitet
  • Alsidighed
  • Flot design

[/checklist]
[badlist]

  • Mangler fjernbetjening
  • Vag surround-effekt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1.559,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Razer har skabt sig et navn i verden ved at levere noget af det fedeste gaming gear til spillere verden over i form af mus, tastaturer og headsets. De har nu valgt at bruge deres erfaring og ekspertise til at levere en soundbar til...Anmeldelse: Razer Leviathan 5.1 Surround Sound bar