søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: QNAP QG-103N, QGenie

Anmeldelse: QNAP QG-103N, QGenie

LLO_1023_Lars

QGenie fra QNAP er en lille enhed med mange funktioner, bl.a. powerbank, NAS, WiFi accesspoint og mobilt bredbånd. Vi skal se nærmere på hvordan den klarer alle de forskellige opgaver.

Hvad er der i kassen?

Kassen er lavet helt i sort, med et billede af den hvide QGenie på forsiden. Der er også listet alle de funktioner den har indbygget. Kassen indeholder QGenie, et kort USB3 kabel og en Quick installations guide.

LLO_1037_Lars

Design og funktionalitet

QGenie er en let enhed (kun 122 gram), lavet i plastik. Fronten er hvid, med et lille display, resten af enheden er sølvfarvet. QGenie er lidt af schweizerkniv, et multiværktøj. Den har en indbygget SSD på 32 GB, den har indbygget Wifi, den har indbygget batteri, og så har den indbygget SD-kortlæser.

På siden finder vi en kontakt der har tre positioner. Slukket, tændt for powerbank, og tændt for hele QGenie. Der sidder også en trykknap der aktiverer displayet. Det slukker nemlig efter nogle sekunder for at spare på strømmen. Ved siden af knappen, ser vi kortlæseren der kan læse SD-kort, og ved siden af den, sidder USB3 porten.

LLO_1027_Lars

I bunden finder vi en almindeligt USB port, og et Ethernet stik.

LLO_1028_Lars

Den har mange funktioner, her vil jeg beskrive dem som jeg har haft mulig for at teste af.

Powerbank

Det indbyggede batteri på 3000 mAh kan bruges til at lade mobile enheder op via et USB stik i QGenie. Jeg har testet den med en iPhone 6, og der ladede den fint mobilen op.

Wifi Accesspoint

Hvis man kun har kablet netværk tilrådighed så kan man tilslutte QGenie via det indbyggede Ethernetstik, og lave sit eget Wifi. Jeg har koblet QGenie til mit eget netværk, og lavet en LAN Speedtest:

LanSpeed

Her ser vi at vi får en upload hastighed på ca 44 Mbps, og en download hastighed på ca 32 Mbps. Det er ganske fine hastigheder, da man typisk vil bruge QGenie til at lave et Wifi til enheder der ikke understøtter et kablet netværk (F.eks. tablets og mobiler) og så er der sjældent behov for højere hastigheder.

USB disk

Kobler man QGenie til sin computer med det medfølgende USB3 kabel, så dukker den op som et drev i stifinderen, og det er nemt at flytte filer til og fra enheden. Den indbyggede hukommelse virker hurtig.

USB kortlæser

Har man sat QGenie til computeren, og sætter et SD-kort i QGenie, så dukker SD-kortet op som sit eget drev i stifinderen, ganske som vi kender det fra kortlæsere. Igen, så er det nemt at flytte data til og fra SD-kortet.

QFile

De følgende funktioner kræver at man har downloadet QFile app’en til sin tablet eller mobil. Når man har gjort det, og har koblet sig til QGenies Wifi, så har man adgang til flere funktioner. QFile er ikke den mest intuitive applikation jeg har brugt, der er flere ikoner man der ikke umiddelbart er til at gennemskue, og der kan være ret meget tekst på de forskellige skærmbilleder. Dog skal det siges at når man får sat sig ind i det, og vænnet sig til måden den fungerer på, så virker den fint. Jeg fandt ingen store fejl, og den crashede på intet tidspunkt under min test.

IMG_2423

Mobilt bredbånd

Hvis man er på farten, og gerne vil have internet både til sin tablet og mobil, og måske andre enheder, så understøtter QGenie også en stor mængde USB modemmer. Jeg havde et TDC USB modem med SIM-kort af ældre dato. Det satte jeg i USB porten, og tastede PIN-koden til SIM-kortet i QFile app’en, og så gik den online. Meget imponerende. På den måde kan kan oprette et internet WiFi og dele forbindelsen mellem flere enheder.

Ekstern hukommelse til mobilen

Når man er koblet til QGenies Wifi, så har man adgang til den indbyggede hukommelse, OG til et evt SD-kort, fra QFile app’en på mobilen. Jeg har testet den på en iPhone 6, og det gav ingen problemer at streame film, billeder og musik til telefonen. QFile kan også sættes op til at tage backup af både fotogalleri og telefonbog, så man har en sikkerhedskopi hvis man skulle miste sin mobil.

Konklusion

QGenie er et genialt produkt når man er på farten! Jeg har ikke testet et produkt før, der havde så mange brugbare funktioner pakket ned i en enhed. Der er meget funktionalitet, og jeg har forsøgt at komme rundt om det hele, og under min test så har jeg ikke stødt på nogle deciderede fejl. App’en kan være lidt kompleks, men efter jeg har brugt noget tid med den, så er den blevet nemmere at betjene. Den vinder dog ingen brugervenlighedspriser. Displayet på QGenie er lidt småt, men bestemt brugbart. Man kan hurtigt se de vigtigste informationer, som batteriniveau, hvor meget hukommelse der er brugt og hvor mange brugere der er koblet på.

LLO_1025_Lars

Hvis QFile havde været lidt mere poleret, og brugervenlig, så havde vi nok været oppe på topkarakter, men desværre trækker QFile et ellers ganske fortrinligt produkt, lidt ned. Vi kan jo håbe på at app’en bliver opdateret på et tidspunkt.

[checklist]

  • MASSER af funktionalitet
  • Displayet
  • Kompakt og let enhed

[/checklist]
[badlist]

  • QFile kunne godt være mere “lækker”
  • Kun 32 GB indbygget hukommelse

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 1100,-

Find forhandler og den bedste pris på QGenie QG-103N

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

QGenie fra QNAP er en lille enhed med mange funktioner, bl.a. powerbank, NAS, WiFi accesspoint og mobilt bredbånd. Vi skal se nærmere på hvordan den klarer alle de forskellige opgaver. Hvad er der i kassen? Kassen er lavet helt i sort, med et billede af den...Anmeldelse: QNAP QG-103N, QGenie