torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: PURO Travel Power for iPhone/iPod

Anmeldelse: PURO Travel Power for iPhone/iPod

Markedet for udstyr og tilbehør til Apple’s iPhone er eksploderet siden den blev allemandseje, og du kan få tilbehør i alle mulige kvaliteter, lige fra det absolut billigste der kan fremskaffes i Kina, til lækkert originalt udstyr fra Apple.

PURO er efter min mening en af de producenter der næsten kan måle sig med Apples egen produkter, så lad os straks tage et kig på PURO Travel Power.

Hvad er der i kassen?
PURO Travel Power leveres i en nydelig blisterpakning, og i denne finder man selve 220 volt laderen samt en 12 volt lader. Både 12 og 220 volt delene kan ”klipses” af og på stikket, så du kan skifte mellem at bruge 12 og 220 volt. Der medfølger naturligvis også et USB -> iPod dock kabel.

På bagsiden af emballagen kan du se hvilke enheder PURO Travel Power fungere til, og det er både Apple produkter, og helt alm. USB enheder, hvis man bruger et alm. USB A-A kabel. Dette kabel er ikke inkluderet.

Design og funktionalitet
PURO Travel Power er i blank hvid plast, som vel efterhånden kan kaldes ”Apple hvid”, det gør også at det ikke ser billigt ud, som nogle af de uorg. Apple produkter har en tendens til at gøre.

Selve kvaliteten og finishen på PURO Travel Power er helt i orden, men PURO har altså lavet én brøler. I 220 volt laderen er der en blå LED der indikere at den er sat til strøm, desværre er denne LED ganske kraftig, og hvis man som Jeg har laderen sat til ved sengebordet, så bliver man altså hurtig træt af den blå LED lampe som giver et ganske kraftigt lys. PURO Travel Power kan derfor ikke anbefales til rum hvor man skal sove, medmindre man ha mulighed for at gemme PURO Travel Power af vejen bag en kommode eller lignende.

Selve docking-stikket er ikke i helt samme kvalitet og finish som Apple’s egen 220 volt lader, men kvaliteten er ganske udmærket.

Opladetiden er den samme som den org. lader, så her er der heller ingen forskel, til forskel for Apple’s originale 220 volt lader, så får du her også en 12 volt adapter, så du kan oplade din iPod eller iPhone i bilen, lige så nemt og enkelt som var det 220 volt.

Konklusion
Der findes et hav af produkter på markedet der ligner dette, men PURO Travel Power er i rigtig fin kvalitet, og ser man bort fra den lidt irriterende blå LED, så fungere PURO Travel Power perfekt, og du får både 220 og 12 volt lader i et produkt og én pakke.

Spørgsmål er så bare om man vil betale 249,- for en uoriginal 12/220 volt lader, eller man vil betale omkring 299,- for en org. Apple 220 volt lader, og undvære 12 volt laderen.

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 249,-

Find den bedste pris på PURO Travel Power for iPhone/iPod

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Aurora Group Danmark A/S

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer