Det har længe været en trend at genindspille populære film fra tidligere årtier, men gældende for størstedelen af disse kreationer er denne konstatering – lad være med at pille ved en klassiker. Oftest er netop filmens succes bundet til tiden, folkets mentalitet på det daværende tidspunkt og ikke mindst de gældende filmteknikker dengang. Nu er den klassiske Point Break fra 1991 blevet genindspillet, og jeg har kigget nærmere på, hvorvidt den skulle bryde stimen.
Filmen følger adrenalinjunkien Utah, som har valgt at indlede en karriere i FBI efter at have mistet sin bedste ven i en stuntulykke. Pludselig dukker en række velkoordinerede og halsbrækkende røverier og terrorangreb op rundt i verden, og gældende for dem alle er en sammenhæng til den mystiske prøvelse for adrenalinjunkies – the Osaki 8. Utah hopper tilbage i sit gamle erhverv i et håb om at infiltrere sportsudøverne og finde frem til bagmanden bag organisationen.
Filmen er først og fremmest plotløst, hvilket man også havde forventet fra starten af, så skuffelsen er ikke særlig stor. Der er en papirstynd historie løbende gennem hele filmen, men de primære fokuspunkter er de vanvittige stunts og deres halsbrækkende optagelser af rigtige stuntmænd i aktion. Hele filmen roterer om jagten på handlingens badguys, men fokuserer på også på den kropslige oplevelse og det sus, man får, når man udøver ekstremsport. Det bliver lidt en mystisk pærevælling, hvor plottet er tilsidesat for optagelser, der mest af alt ville passe bedst ind i en fed musikvideo eller en GoPro-video uploadet på Youtube.
Hvis man sammenligner filmen med den originale, vil man hurtigt opdage, at der ikke er meget sammenhæng. Navnene er de samme og filmen indeholder nogle fede surferscener, men ellers er konceptet og udviklingen af historien ganske anderledes. 1991-udgaven fokuserer på bromance, surfermentalitet og mystiske bankrøverier, mens 2015-udgaven i stedet fokuserer på adrenalinjunkies og deres mere eller mindre medvirken i et mystisk plot mod ’den store mand’ a.k.a. samfundet. På sin vis er den nye udgave mere tidslig korrekt, da man tilbage i start 90’erne ikke havde så udbredt en popularitet i ekstremsport. Men netop surfermentaliteten og deres forhold til grænserne havde en fantastisk værdi i 90’erne, og sammen med Keanu Reeves og Patrick Swayze blev filmen lidt af en kultfilm på actionfronten.
2015-udgaven er lige på og hårdt med ingen kemi mellem karaktererne og blot en visuelt fantastisk film. Det er lidt en tom skal, og man forventede alligevel lidt mere kemi på karakterfronten. Hvis man udelukkende ser filmen for stuntsene, er den helt fænomenal, og indeholder nogle af de mest vanvittige og desuden ægte stunts på film nogensinde. Billedsiden er helt eminent og formår at fremvise deres enormt velkoreograferede stunts til perfektion, hvilket også giver et godt eksempel på, hvordan 3D i visse film kan fremhæve oplevelsen. Scenografien er helt fantastisk og enten har de været så vanvittige, at de har optaget scenerne i deres reelle faretruende situationer, eller også er deres arbejde med greenscreen helt fantastisk.
Personligt er det bare ikke nok for til at trække karakteren op i den helt gode ende, da man har mulighed for at udforske karaktererne meget mere end blot at ridse i overfladen af nogle pompøse stoddere. Filmen besidder nogle stærke personlige potentialer til at bygge videre på kemien mellem nogle af karaktererne, men vælger at skøjte let og elegant henover mulighederne. Samlet set er Point Break lidt en middelmådig film, som har glemt kemien og dynamikken fra sin forgænger, og byttet det ud med halsbrækkende stunts. En fantastisk flot film uden hjerne bag, er en meget passende beskrivelse til 2015s bud på Point Break.
Pris og tilgængelighed
Release: 28-04-16 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
