søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Plantronics RIG Stereo Headset + Mixer

Anmeldelse: Plantronics RIG Stereo Headset + Mixer

rig-black-system

Plantronics er mest kendte for kommunikationsværktøjer, men fra tid til anden overrasker de også med gaming produkter, hvor kommunikation for nogle kan være en mindst ligeså vigtig faktor som musik eller gamelyd og det er så blandt andet her Plantronics RIG skal vise sit værd. Vi har fået lov at teste denne Plantronics RIG for at vurdere, hvordan den performer i forhold til andre headsets og hvad der eventuelt gør den overvejelsen værdig når man som gamer eller computerbruger skal overveje nyt setup.

Hvad er der i æsken?

Plantronics RIG leveres i en sort æske med orange undertoner hist og her. Æsken er bygget således op at der er en låge på fronten så man kan se ind til headsettet, hvilket er noget som de fleste opererer med i dag for at kunderene i butikken kan se produktet uden at skulle vente til de kommer hjem. Når man har åbnet æsken og trukket indmaden ind vil man have lidt svært ved at få selve Plantronics RIG headsettet ud da det er som loddet fast til formen den leveres i. Bag selve headsettet og inde i formen finder man resten af det medfølgende tilbehør: Mixeren, 3.5mm jack kabel, 3.5mm splitter til phono, Xbox 360 controller kabel, kabel med stor mikrofon og kabel med indbygget mikrofon, men altså intet optisk lydkabel.

Design og funktionaltiet

Plantronics RIG fås enten i hvid eller sort og vi har fået æren af at teste den sorte udgave. Der er ikke meget revolutionerende ved selve udseendet af Plantronics RIG headsettet, selvom det er unikt på sin helt egen måde med runde øretelefoner og en mønstret overflade på ydresiden med stofovertrukket memoryskum på den ydre del der hviler på ørerne. Indvendigt er selve driverne dækket af orange stof og gør det muligt nemmere at finde Plantronics RIG i et mørkt lokale da den ellers sorte dominans hurtigt falder i med mørket. Bøjlen er ligeledes stof betrukket med toppen af polyester eller nylon og denne har også en smule memoryskum i sig for at gøre headsettet behageligere at have på hovedet. På selve bøjlen er der også påsyet to labels i orange stof, hvor den ene har Plantronics logoet og den anden bogstavet R (right) for at man ved hvordan headsettet skal vende. Hvis man smider den store mikrofon i headsettet vil man dog ikke være i tvivl da denne peger fremad og kan ikke vippes. Mikrofonen smides i den venstre ørepudes bund, hvor der intuitivt er lavet plads til dette og herefter står mikrofonen fast så man kan arbejde/spille i ro. Den anden mikrofon sættes i på samme måde men denne har ikke noget der stikker fremad, hvilket gør Plantronics RIG til et pænt mobilt headset man sagtens kan have med i bussen uden at det skriger gaming. Dette må siges at være en rigtig fed tanke producenten har fået og ført ud i livet.

Vridetesten, hvor man tager et produkt som Plantronics RIG og giver det en ordentlig tur mellem hænderne i voldelig manér klarede den ikke overraskende ganske fint. Personligt er jeg bekendt med Plantronics’ produkter og Plantronics RIG lever op til den høje kvalitetsforventning. Det hverken knirker eller ser ud til at give op på noget tidspunkt. Jeg er derfor overbevist om at det kan holde til massevis af gaming sessions.

Mobilitet er dog ikke det eneste smarte ved Plantronics RIG, som også har tænkt på den mobile bruger i et andet henseende og det er når denne faktisk er stationær ved sin computer/konsol og skal spille så får man med Plantronics RIG headsettet en Mixer. Mixeren er produktets kronjuvel så at sige da denne slutter sig til computerens/konsollens lydudgang, men samtidigt er der et ledigt kabel til smartphonen. Fint, tænker man, for det er også set før at man kan blande lyden fra to lydkilder, men det nye med Plantronics RIG er at Mixeren i toppen har en vippebar-knap som kan vippes til hhv. højre (game) og venstre (mobile) og det der sker er at lydfokus bliver skiftet mellem de to kilder. Det vil sige når man er i gang med at spille så har man naturligvis lyst til at fokusere på al den dejlige gaming lyd man kan forestille sig, men når der er nogen der ringer kan man ved blot et knappetryk skifte fokus til sin mobiltelefon og det endnu mere fantastiske er at mikrofonen er bundet til enten eller. Det vil sige at ens venner på TeamSpeak ikke hører hvad man snakker om i det der kan være en privat telefonsamtale. Udover dette har Mixeren en besvar-knap til telefonen, som man også ligger på med, en muteknap til mikrofonen, samt en equalizer-knap der mixer lydsammensætningen. Selv når man ikke snakker i telefon har man ved siden af vippeknappen volumeknapper til de to kilder, så man eksempelvis kan afspille musik fra sin mobiltelefon og tilpasse prioriteten af lyden ved at mixe de to lyde. Afhængigt af om man har valgt fokus skal være telefon eller game så vil mixeren i midten lyse enten blåt eller orange. Den overordnede lydstyrke styres ved at dreje ydresiden af den runde mixer. Xbox 360 controllerens lyd sætter man fast foran på mixeren hvor kablet op til headsettet også sættes i, mens man på bagsiden har kablet til smartphonen, USB og optisk lydindgang. Kablet til smartphonen kunne godt være en smule længere, men ellers er alt sammen fint proportioneret.

Plantronics RIG med sine 40mm drivere giver en rigtig god lyd i både spil, musik og anden form for underholdning. Den er ikke så bass-tung, som mange gaming headset ellers nærmest forventes at være og det gør headsettet velegnet til en bred vifte af musiktyper, men hvis man mest lytter til bass-tunge sange så vil man savne en smule bund til tider. Udover det er isolationen udefra ganske glimrende, hvilket man bliver overrasket over, idet headsettet føles utroligt let og komfortabelt og man tænker umiddelbart at udefra lyde nemt vil slippe igennem, uden at det altså er tilfældet.

Det første kommer til sidst, og det er opsætningen, som egentlig er ligetil, uanset hvilken platform man ønsker at benytte. Bemærk at Plantronics RIG er kompatibel med PC/Mac, PS3, PS4 og Xbox 360, hvilket bør dække de fleste behov. “Desværre” er opsætningen således at chat-lyden gennem mikrofonen kun kan virke på to enheder ad gangen, hvis den ene af disse er en Xbox 360 for ellers går lyden gennem USB-porten og denne vil så være låst til denne enhed. På PC/Mac får Plantronics RIG både data og strøm gennem USB-porten, hvilket muligvis er hvorfor vi med Mac har oplevet nogle få udfordringer, som har været svære at tvinge igennem og derfor har vi ikke en decideeret beskrivelse af problematikken, men den går ud på at Plantronics simpelthen forsvinder fra listen af lydkilder på Mac, hvis vores MacBook Pro eksempelvis har været i sleep eller starter op for første gang. At tage USB-kablet ud og sætte det i igen hjælper i de fleste tilfælde, men dog ikke alle. Det samme skete selvom der ikke blev brugt USB-hub og kan være ret så irriterende et problem, hvis man gerne bare vil have at tingene spiller hver gang.

Af et kablet headset at være er Plantronics RIG med sine cirka 1.099 kr en dyr løsning, men når man tager alle tingene i betragtning så bør man bemærke at den virker med adskillige enheder, har meget god lyd og en smart mixer, der bestemt er med til at gøre ens hverdag nemmere.

Konklusion

Med Plantronics RIG er der tale om en komplet headsetløsning til den aktive gamer, der ikke vil gå på kompromis med den spilletid han har til rådighed eller blot ønsker at kunne kombinere det sociale liv med sin gaming ved at kunne besvare telefonopkald under spil. Den meget smarte mixer er esset fra det efterhånden kendte Plantronics som gang på gang leverer gode produkter med nytænkende features, som man som bruger får gavn af. Som allerede nævnt er prisen en smule høj, men hvis man ser det som en investering på besparet tid og mindre spild samt forstyrrelser er der ingen tvivl om at Plantronics RIG er pengene og overvejelsen værd.

[checklist]

  • Mixeren
  • Medfølgende kabel til smartphone
  • Telefon/gaming-venlig
  • Diskret design
  • Komfort
  • Multikompatibelt

[/checklist]
[badlist]

  • Mangler en smule bund
  • Mixeren er tæt på brugeren
  • Mac registrer nogle gange ikke enheden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1099,-

Find forhandler og den bedste pris på Plantronics RIG

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Plantronics er mest kendte for kommunikationsværktøjer, men fra tid til anden overrasker de også med gaming produkter, hvor kommunikation for nogle kan være en mindst ligeså vigtig faktor som musik eller gamelyd og det er så blandt andet her Plantronics RIG skal vise sit...Anmeldelse: Plantronics RIG Stereo Headset + Mixer