torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Plantronics BackBeat 116

Anmeldelse: Plantronics BackBeat 116

Plantronics er en af de større producenter af både headsets til computere, og til mobiltelefoner. De har især været kendt for deres bluetooth ”øresnegle”, som ikke længere ligefrem højeste mode…

Deres BackBeat-serie består af en række headsets til brug sammen med mobiltelefon, enten via bluetooth eller minijack, Plantronics BackBeat 116 benytter kabel, altså minijack.

Der er tale om et mere eller mindre standard sæt hovedtelefoner med mikrofon, der bl.a. kan bruges sammen med Apple iPhone.

Hvad er der i kassen?
Plantronics BackBeat 116 leveres i en pæn lille papæske med ”vindue” så du kan nyde Plantronics BackBeat 116 uden at skulle pakke kassen op.

I kassen finder man en lille manual, selve headsettet og det er alt, men du behøver heller ikke mere end dette.

Design
Plantronics BackBeat 116 fås i flere forskellige friske farver, og fælles for dem alle er at farven på selve ear-pluggen, går igen på minijack stikket, en lidt fræk detalje.

Selve ear-pluggen ligner alle andre, men den er dog udført i metal i stedet, og har en lækker mat finish og den flotte farve gør at den ser en tand mere eksklusiv ud.

Mikrofonen sidder øverst sammen med en ”svar” knap til brug sammen med kompatible mobiltelefoner, jeg har testet Plantronics BackBeat 116 sammen med en Apple iPhone 4, og det fungere perfekt.

Selve kablet er overtrukket med ”kabelsok”, der først og fremmest gør at det filtrer mindre, og derudover så ser det altså lidt pænere ud, end et kedeligt sort kabel.

Længden på kablet er desværre kun en meters penge, her kunne jeg måske godt have brugt det dobbelte ved brug sammen med computeren, men til brug sammen med mobiltelefonen, som oftest vil være i lommen, så er længden vel egentlig meget fin.

Lydkvalitet
Plantronics BackBeat 116 er testet på en bærbar computer, og sammen med en Apple iPhone 4, og fælles for dem begge er at lyden er ganske glimrende, selvom der dog mangler lidt ”bund” efter min mening. Lyden er detaljeret nok, og du kan spille ganske højt, men der mangler bunden der gør at lyden er knap så metallisk. Det er svært at undgå i et sæt ”in-ear” hovedtelefoner, men det kan godt gøres bedre…

Når den kommer til kvaliteten som headset, så er både lyd og mikrofon også ganske glimrende, personen i den anden ende kan godt fornemme at man ikke taler direkte i telefonen, men det virker lige så fint som et org. iPhone stereo headset.

Konklusion
Plantronics BackBeat 116 er et udmærket alternativ til et standard iPhone headset, hvis det er blevet væk, ødelagt eller lignende, designet er friskt og lyden er okay – uden at være imponerende.

Karakter
75 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 249,-

Find den bedste pris på Plantronics BackBeat 116

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer