HBO-serier er for alvor på en sejrsrunde for tiden, da de står bag nogle af tidens mest succesfulde produktioner – f.eks. Game of Thrones. Deres selskab har frie tøjler i forhold til censur, vold og og sex, hvilket ofte skaber nogle fantastiske, bramfrie produktioner, som ikke er hæmmet eller bundet af nogle regler eller normer. Denne gang kigger jeg nærmere på deres nye dramaserie, Olive Kitteridge, som følger en flok mennesker i en meget lille flække over en periode på 25 år.
Serien strækker sig over 4 afsnit, som giver et indblik i livet hos den meget hårdføre kvinde Olive Kitteridge (Francis McDormand). Livet er ikke altid en dans på roser, men serien giver et indblik i den generation, som blev sammen ligegyldigt hvad. Med skarpe karakterportrætter leveret med banebrydende realisme bliver historien fortalt gennem øjnene af meget jordnære karakterer og deres indbyrdes interaktioner med deres omgivelser.
Denne serie er ikke for sarte sjæle – ment på den måde, at der faktisk ikke sker decideret meget. Der sker en masse turbulente elementer fra hverdagen: intriger, knas i kærligheden, tidlige dødsfald og alderdom. Det er sådan set det. Men måden hvorpå det bliver leveret er ganske fremragende, da man virkelig får et interessant indblik i livets op- og nedture i en sådan grad, at man af og til kan nikke genkendende til nogle af de grundlæggende situationer. Man skal være forberedt på, at tempoet er meget lavmælt, men selve eskaleringen af Olives livshistorie bliver nænsomt gjort ganske seværdigt gennem en snedig klipning mellem fortid, nutid og uforudsigelige skift mod fremtiden. Vi får slutscenen leveret allerede fra starten af, hvilket faktisk giver et nødvendigt holdepunkt, så vi kan forholde os nemmere til de hyppige skift i tiden. Selve konceptet er en meget åben tilgang til mediet – skal vi bare se det som et indblik i en kvindes liv, eller skal vi dykke dybere og kigge på den filosofiske tilgang til livets store valg? Der er frit slag og man kan nyde serien på hver sin måde.
Det største trækplaster og seriens største omdrejningspunkt er uden tvivl den meget bramfrie Olive Kitteridge – hun er den eneste faste ting i den hektiske verden, men hendes kolde attitude og pessimistiske tilgang til hverdagen har sin pris. Filmen fortæller om en tid, hvor ægteskabet holdt ud i medgang og modgang, og samtidig med at det er ganske livsbekræftende at se ihærdigheden, så er det også lidt et sørgmodigt indblik i, hvordan visse folk blot nøjes. Der er en meget intellektuel balancegang i dette dilemma – skal man blive sammen med sin ægtefælle uanset hvad? Francis McDormand leverer på den front et bragende godt skuespil. Hun er en værre rappenskralde og utroligt ubehagelig overfor sine medmennesker, og man bliver af til meget utilpas ved synet af hendes opførsel.
Selvom man hader hende det meste af tiden på grund af sin pessimistiske tilgang til livet, så kan man alligevel tydeligt spotte en ømhed bag det modbydelige ydre. Hun har tydeligvis været i gennem et meget hektisk liv, og denne livslige opdragelse har sat sine spor – McDormand formår på fornemmeste vis at lægge små ’brødkrummer’ ud i løbet af handlingen, hvor den skarpe tilskuer kan spotte en forandring. Hun kan rent faktisk udtrykke kærlighed, men det er bare på hendes måde. McDormand i sig selv er også yderst realistisk i sit portræt af en ’almindelig’ kvinde – hun er ikke plastikopereret, overøset med make-up eller går i meget prangende tøj. Hun er bare en kvinde i sin givne alder, og det giver et yderst realistisk kick til handlingen.
Serien fortæller historien om, at livet ikke altid har en happy ending og at mennesker bliver præget af deres opvækst, miljø og mennesker omkring dem. Richard Jenkins som hendes passive, rare og livsglade modstykke spiller også helt fantastisk, og fortjener ligeså stor ros som hans filmiske ægtefælle. Han formår at være den person, man altid kan snakke med og som forsøger at få det bedste ud af situationen – han er bundet af sine følelser og fungerer derfor som eminent modsætning til Olives kyniske syn. Hendes meget småbysorienterede præstation i Fargo har uden tvivl også været en inspirationskilde til skaberne af denne serie, da McDormand er skræddersyet til denne type underholdning.
Samlet set er Olive Kitteridge en lille dramaperle, som ikke gør brug af overvældende virkemidler, men formår at holde tingene jordnære og ganske velkonstruerede. McDormand og Jenkins er fantastiske i denne serie, og selvom tempoet og handlingsudviklingen måske på papir vil skræmme mange seere væk, så vil jeg alligevel anbefale den – den er intelligent, betagende, smuk og samtidig deprimerende – en komplet dramapakke for alle pengene!
Pris og tilgængelighed
Release: 16-02-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
