Michael Mann kom tilbage i 2001 på banen med en biografisk spillefilm om Muhammed Alis kamp for at blive anerkendt som en muslim og sværvægtsmester i boksning, og på tros af et lidt kedeligt og langtrukkent plot, så leverede Will Smith en fornem præstation som den nævenyttige verdensmester. Filmen beskæftigede sig med en blanding af de politiske aspekter af hans liv og bokseelementerne, og de fleste detaljer blev bearbejdet. Nu er der dukket en ny film op, som udelukkende beskæftiger sig med politiske problemer og hans indædte kamp mod staten.
Filmen behandler på sin vis en historie, som man ikke rigtig har haft en indblik i gennem tidligere produktioner eller i medierne – problemet er bare, at den politiske baggrundshistorie slet ikke er interessant for at være helt ærlig. De mest interessante aspekter blev behandlet i Manns film, og denne 1 time og 30 minutters lange film udelukkende om den politiske strid bliver en lidt for stor mundfuld til sidst. Det ville have fungeret meget bedre, hvis filmen var blevet lavet som en rigtig dokumentarfilm, hvor man fik alle de rigtige detaljer med gennem rigtige optagelser. På den måde ville der også være en større sandsynlighed for, at filmen nåede ud til den helt rette seergruppe.
Folk køber mulighed denne produktion med et håb om, at den handler mere om boksning, men udseendet kan godt bedrage en smule. Filmen rummer ret mange optagelser fra den virkelige verden med interviews med Muhammed Ali, og de er de mest interessante klip i filmen. Desværre føler man bare lidt, at det er to forskellige film, som kører sideløbende med hinanden. Interview-klippene kommer ret tilfældigt i forhold til filmen, og derfor er der ikke en reel sammenhæng mellem disse to forskellige tilgangsvinkler til handlingen. Det giver et lidt forstyrret plot, som mister det reelle fokus ret hurtigt inde i handlingen.
Det virker også lidt som om, at instruktøren er klar over, at der ikke er så meget drivkraft eller interessante temaer at tage fat i med dette politiske udgangspunkt, da fokusset ligger meget bredt i forhold til handlingen. På trods af at dette er en historie om Muhammed Alis største kamp, så er der nemlig fyldt en masse kedelige sidehistorier ind i handlingen. Disse småhistorier virker som fyldstof fra instruktørens side, som blot har tilføjet disse aspekter for at kunne strække det til en hel spillefilm. Desuden er alle dialogerne præget af juridiske betegnelser og langtrukne, politiske diskussioner, og det rummer bare ikke en velfungerende gnist, som kan få underholdningen i gang. Instruktøren har samlet nogle ret dygtige skuespillere såsom Christopher Plummer, Danny Glover og Benjamin Walker, men deres stjerneomdømme eller skuespil kan ikke trække underholdningsniveauet op, så længe filmen vælger at fokusere mere på sidehistorierne frem for selve det reelle plot.
Efter min mening er denne film ret overflødig, da de vigtigste aspekter af historien enten er blevet behandlet i en række dokumentarprogrammer eller i Michael Manns film fra 2001. Den tilbyder nogle anderledes aspekter og en lang række nye detaljer i forhold til den tekniske del af retssagen, men plottet bliver ofte alt for prætentiøst og decideret gabefremkaldende. Filmen er lutter snak og lange dialoger – man er selvfølgelig godt klar over, at filmen er ment som et politisk debatterende handlingsmønster, men man havde alligevel ikke forestillet sig, at det ville blive så langtrukkent.
Samlet set er Muhammed Alis Greatest Fight lidt af en skuffelse, da man ikke blot får en historie, som er decideret unødvendig, men fordi at handlingen i sig selv er alt for langtrukkent og med et alt for indskrænket udgangspunkt. Muhammed Alis historie er lang og interessant, men den kommer slet ikke til sin ret i denne film.
Pris og tilgængelighed
Release: 13-05-14 på DVD
Find forhandler og den bedste pris på Muhammed Alis Greatest Fight
Muhammed Alis Greatest Fight Trailer
[youtube id=”VooUCcwbhrY” width=”600″ height=”350″]
