onsdag, december 25, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Microsoft Office Professionel 2010

Anmeldelse: Microsoft Office Professionel 2010

Hvem kender efterhånden ikke Office-pakken? Hvad enten man går i skole, på arbejde eller noget helt tredje, så har man med stor sandsynlighed stiftet bekendtskab med Office-pakken i en eller anden udgave.

Microsoft har lavet den såkaldte ”Office-pakke” i rigtig mange år, og den fås i dag i flere forskellige udgaver, hvor forskellen ligger i hvor mange programmer der er inkluderet i pakken, og her er pakker til både hjemmet, det mindre kontor og den professionelle bruger.

Udgaven vi skal kigge på er den største, nemlig den der kaldes professionel. Den indeholder alle programmerne, såsom Word, Excel, Powerpoint, OneNote, OutlookAccess og Publisher – med andre ord mangler du intet i denne pakke.

Men lad os komme i gang, og se hvad nyt Office 2010 tilbyder i forhold til tidligere udgaver.

Installation
Microsoft er og bliver mestre i brugervenlige installationer, i hvert fald når det kommer til Office-pakken.

Den udgave jeg har installeret er den der downloades via Microsoft’s hjemmeside, og installeres ved hjælp af den fil der downloades. Microsoft Office Professionel 2010 findes også til installation fra CD/DVD medie, men fremgangsmåden er den samme.

Installationen er ret hurtigt overstået, og selve installationen stiller ikke de store krav til brugeren, da det primært er et spørgsmål om at klikke ”næste” tilpas mange gange.

Når installationen er gennemført er du sådan set klar til at tage din nye Office 2010 pakke i brug.

Hvad er nyt i Office 2010?
Office 2010 indeholder en række nye features, som kendetegnes ved at alt er mere grafisk, og der er langt stor vægt på at alle dine Office-relaterede dokumenter skal være nemme at finde, og jonglere mellem de forskellige applikationer. Derudover så er Office 2010 langt bedre til at håndtere stor mængder e-mails – noget vi Outlook-fans har set frem til!

En af de vigtigste features i den nye Office 2010 er funktionen kaldet Microsoft Office Web Apps, som gør det muligt at bruge sin Office-pakke online, på en hvilket som helst PC – og det virker suverænt godt! På den måde har du altid adgang til dine filer, da du også kan gemme disse online, og du er sikker på at kunne åbne dem da det hele fungere online, og ikke kræver nogle applikationer installeret på klient computeren.

Derudover så er det at copy-paste også blevet forbedret, således at du ment kan copy paste fra Word til Excel, og omvendt, uden at ødelægge resten af layoutet på det nye dokument.

Men lad os tage et kig på et par udvalget applikationer, og se hvad de har at tilbyde.

Microsoft Outlook 2010
Jeg kan ikke ligge skjul på at jeg er meget stor Outlook fan, og jeg er endnu ikke stødt på en mailapplikation som kan tilfredsstille mit behov bedre end Outlook. Jeg har benyttet Outlook i en årrække, og min PST fil (Outlook datafil) har fulgt mig siden Outlook 2003, og indeholder efterhånden en enorm mængde mails…

Jeg havde før Office 2007, så opgraderingen til 2010 gik smertefrit, og med det samme jeg åbnede Outlook var alt på plads, både mails, kontaktpersoner og alt andet lå som perler på en snor, og der var intet brok over min forholdsvis store pst fil – det skal Microsoft have ros for, for jeg husker opgraderingen fra 2003 til 2007, der gjorde at jeg ofte fik af vide at min PST fil skulle repareres. Det har formentlig ikke været et generelt problem, men jeg ved med sikkerhed at jeg ikke er den eneste der synes det er rart at bibeholde sine mails, i stedet for bare at kassere dem totalt.

Kommer du, som Jeg, fra Office 2007, vil Outlook 2010 formentlig ligne sig selv.

Du har mappestrukturen i venstre side, derefter en liste med e-mails , en læserude og så kalender med kommende poster.

En ting man dog bemærker, er den lille nye rude nederst i læseruden. Her kan du nemlig se alt omkring den pågældende afsender, og se e-mail historik – det er godt nok smart og en kanon feature hvis man som Jeg sender en del mails, og det derfor kan være noget af en opgave at huske på nøjagtigt hvad den pågældende korrespondance omhandler.

Derudover så ligner Outlook 2010 sig selv, og den fungere lige som man er vant til, bare lidt hurtigere og lidt smartere.

Word 2010
Næste levende billede er Word 2010, som formentlig er den applikation folk vil benytte mest, i hvert fald hvis vi snakker om hr og fru danmark.

Ved første øjekast ligner Word 2010 også den ”gamle” 2007 version til forveksling, men der er bl.a. kommet en ny fane for punktet ”filer”, hvor det er muligt at få en lang række oplysninger om det aktuelle dokument, eksempelvis hvor lang tid man har brugt på dokumentet, hvilket i professionelle kredse kan være yderst interessant, for skoleeleven er det måske bare sjovt at se hvor lang tid man egentlig brugte på engelsk stilen…

Derudover kan du se og åbne de senest benyttede dokumenter, oprette nyt dokument, tom eller udfra en lang række skabeloner, og dele dokumentet med hele verden ved at gemme på din Windows Live konto – så kan alle og enhver tilgå dokumentet, også dig selv, selvom du ikke sidder foran computeren hvor dokumentet er oprettet. Det synes jeg er en ret fed feature, og især for studerende ser jeg det som en kæmpe fordel, da de typisk vil skulle have adgang til en lang række dokumenter, og på denne måde er de ikke afhængige af én computer, eller at skulle slæbe rundt på en ekstern harddisk eller en USB stick.

Resten af pakken vil jeg ikke komme nærmere ind på, men de ligner ligeledes de ”gamle” 2007 udgaver, bare i en opfrisket version hvor der er rettet nogle småting, og så har den grafiske brugerflade fået en ansigtsløftning.

Konklusion
Det er svært at drage en endelig konklusion, for på en gang er Office 2010 ganske enkelt en fantastisk pakke af lækre applikationer, både til hjemmebrugeren og den professionelle. På den anden side har de fleste formentlig enten Office 2003, eller 2007 – og har man sidstnævnte er der ikke meget at hente i 2010 udgaven, andet end en række feature som efter min overbevisning ikke er absolut nødvendige. Kommer man derimod fra 2003 eller måske endda en ældre version, så er det man begynder at kunne overveje eat opgradere.

Har du indtil nu været foruden Office-pakken, så vil 2010’eren da være et oplagt sted at begynde, og selvom du måske ikke er ferm i Office-pakken, er jeg overbevist om at Office 2010, uanset hvilken udgave du vælger, vil være nem at komme i gang med.

Så det korte af det lange er nok at har du Office 2007 i dag, så ser jeg ikke saglige argumenter for at opgradere til 2010’eren. Har du derimod 2003, slet intet eller en ældre version  – så kan det kun gå for langsom med at få fingrene i den nye Office 2010.

Karakter
80 %

Pris og tilgængelighed
Office 2010 – Priser fra 604,- (Dog ikke Professionel versionen)

Find den bedste pris på Microsoft Office 2010

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Microsoft

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Jeg har købt Office 2007 og fik lovning på at få Office 2010 når den var på markedet.
    Da jeg installerede Office 2010 virkede alt fint, også da jeg hentede Outlook 2010. Problemer opstod først da jeg ikke ville betale ekstra 2800 kr. for den nye Outlook, men ville vende tilbage til min Outlook 2003.
    Når jeg forsøger at bruge min gamle Outlook 2003 får jeg en meddelelse om at en MAPI32.DLL er defekt eller en forkert ver.
    Alle mine mail-adresser og mails er dermed pist væk!
    Hvad kan jeg gøre?

  2. Hej Leif,

    Det er ikke en fejl jeg før er stødt på, men så vidt jeg kan se, så konvertere den nye Outlook til et nyere format (Der skete i hvert fald en form for konvertering da jeg opdaterede fra 2007 til 2010, og måske denne ikke er bagudkompatibel?

    Jeg tror du må søge hjælp hos Microsoft.

    Noel Christensen
    eReviews.dk

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer