Siden Superman fik sit første gennembrud i tegneserierne fra 1938 skabt af Jerry Siegel og Joe Schuster, har der været et utal af fortællinger og fortolkninger af den klassiske stålmand. Vi har nok alle på et eller andet tidspunkt stødt på den kappeklædte fredskæmper, da historien i gennem tidens løb har bredt sig til nærmest alle medieformer. Christopher Reeves og Brandon Routh hører til de lidt mere nutidige portrætteringer af helteikonet på det store lærred, men da den seneste film ligger helt tilbage i 2006, er det skønt at se, at der endelig er kommet et nyt skud på stammen. Denne gang har instruktøren bag bl.a. 300 og Dawn of the Dead, Zack Snyder, taget styringen og givet den kære superhelt en kærlig hånd.
Handlingen tager sit udgangspunkt i en døende planet, Krypton, hvor Kal-El(kommende Superman) bliver født. Hans forældre sender ham langt ud galaksen for at sikre deres arts overlevelse, og undgår desuden at barnet kommer i kløerne på den modbydelige general Zod. Kal-El lander på jorden og får et nyt navn, Clark Kent, hos en ny, kærlig familie. Filmen fortæller hans barske liv som outsider indtil et endeligt møde med fortiden, hvor han for alvor står over for sit livs valg – forblive i skyggen eller træde frem i lyset?
Det første der springer i øjnene, er den lidt anderledes fortællestil i forhold til de mange andre historier om Superman. Det er tydeligt at spore David S. Goyer og Christopher Nolans præg på manuskriptet, da fortællingen fortælles ofte meget dystert, dramatisk og utroligt nervepirrende. I denne film får vi et langt bredere aspekt i historien, hvor også et interessant indblik i Krypton giver nyt substans til handlingen. Historien er forudsigelig på den gode måde i bevarelsen af den klassiske historie, men uforudsigelig i de nye vinklinger på Supermans liv i flere sammenhænge. Handlingen skaber en solid dynamik i sin fornemme sammenfletning af fortid og nutid i Clark Kents tid på jorden, hvor en række flashbacks og snedige klipninger fortæller historien på en fortryllende interessant måde. De flotte klipninger gør hele historien mere overvældende og strukturen af optagelserne passer perfekt til en så overdådig superhelt. Historien hiver seeren med ind i en rejse fra Supermans afsked med Krypton til et job på The Daily Planet, og denne velfortalte handling passer perfekt sammen med de overdådige effekter.
De visuelle effekter er nemlig en stor del af filmens oplevelse og troværdighed, da man virkelig bliver blæst tilbage i stolen af de flotte kreationer – ikke mindst de ultra-flotte omgivelser på Krypton og de virkelighedsnære optagelser af en flyvende superhelt. Den sidste time af filmen er stort set ét kæmpestort visuelt overflødighedshorn, og mange har kritiseret filmen netop på grund af dette. Efter min mening er dette komplet idioti, da man med så magtfuld en superhelt er nødt til at forøge indsatserne. Superman er jo netop en ’alien’, og derfor skal alle foranstaltningerne, effekterne og generelt bare hele konceptet mangedobles i proportioner for at kunne give retfærdighed til karaktereren. Desuden er det yderst modsigende at kritisere filmen for brugen af for mange special-effects, når det netop er en nødvendighed at skabe noget kunstigt for at kunne matche Supermans overmenneskelige evner. Effekterne er på sit rette plads og efter en solid historiedannelse kan man ikke andet end at elske et kæmpebrag af en afslutning på filmen – specielt de svulstige slagsmål hvor Superman smadrer gennem højhuse og gader i kampen for at bibeholde fred på jorden.
Man kan tydeligt se de klassiske krydsreferencer mellem tegneserie, film og virkelighed – specielt i fortællestilen, den historie Krypton-montage i rumskibet, slagsmålene og de ofte meget tunge og mørke farvenuancer i forskellige stemningsbilleder. Dette er typiske kendetegn ved Zack Snyders film, og det fungerer faktisk overraskende godt i fortællingen. De solide biroller i filmen – bl.a. Russell Crowe, Amy Adams, Kevin Costner og Michael Shannon – er med til at bygge fortællingen op om Superman brik for brik, og deres overlegne evner indenfor skuespillet gør det hele til en ren fornøjelse. Jeg er uden tvivl kommet til den vurdering, at dette er hidtil den bedste portrættering af Superman, og den velspillende og ikke mindst overpumpede Henry Cavill gør det formidabelt i front. Taget i betragtning af hvor mange andre specielle og interessante superhelte der findes i verden, er Superman ikke den mest interessante af slagsen – men med den historie og de remedier, som filmholdet havde at arbejde med, er denne film det bedste man kan forvente efter min mening.
Samlet set er Man of Steel en fantastisk superheltefilm, som giver en værdig portrættering af den ikoniske helt. Historien er dybdegående, velfortalt og yderst interessant og sammen med de overdådige effekter samt formidable visuelle sammensætninger har Superman aldrig set bedre ud. Henry Cavill er vores generations Superman, og har evnerne til at blive den bedste af sin slags.
Bonusmateriale
På bonusområdet får man bl.a. et spændende indblik i arbejdet med de visuelle effekter, hvor man kigger nærmere på overgangen fra tegnebræt til realistiske optagelser. Derudover er den en lille dokumentar omkring Supermans historie, samt et interessant indblik i skuespillernes hårde træning op til filmen. Man får ikke helt de mængder, som man måske havde forventet, men filmen bliver alligevel afrundet på ordentlig vis i bonussektionen.
Pris og tilgængelighed
Release: 23-10-13 på DVD og Blu-ray.
Find forhandler og den bedste pris på Man of Steel
Man of Steel Trailer
[youtube id=”T6DJcgm3wNY” width=”600″ height=”350″]
