Zombiefilm er en meget velbevandret genre, som rummer uanede måder at fortælle om menneskers reaktion ved mødet med racens dommedag. Konceptet kan enten være en splatterovervældende omgang katten-efter-musen, eller et intelligent spil mellem de inficerede zombier og mennesket, som enten forsøger at overleve i den postapokalyptiske verden eller leder efter en kur. For nyligt blev Arnold Schwarzenegger en del af zombiemiljøet i filmen, Maggie, og jeg har kigget nærmere på sagerne.
Filmen følger de afsluttende måneder af en global zombieepidemi, som har efterladt verden i ruiner. Historien fokuserer på faderskikkelsen Wade Vogel (Arnold Schwarzenegger), som trodser de nyligt opfundne regler og beholder sin datter hos sig – selvom hun burde sendes i karantæne på grund af hendes bid fra en af de inficerede zombier. Sammen forsøger de at finde en løsning på det hele, men spørgsmålet er så – hvor langt er faderen villig til at risikere sit eget liv for at passe på sin datter?
Da jeg først hørte om konceptet – Schwarzenegger og zombies – så var jeg med det samme solgt. Også selvom konceptet virkede mere alvorligt og dramatisk, end den kære bøf normalt er vant til. Desværre var forventningerne en smule malplaceret, da Schwarzenegger er så meget uden for sin normale komfortzone, at hans medvirken ikke ligefrem gør det til nogen fantastisk film. Historien har ellers meget lovende fundamenter, men instruktøren har alt for travlt med at gøre filmen til en ’smuk’ fortælling frem for reelt set at fortælle en historie. Der er så meget fokus på fyldbilleder og smukke vinkler, at man har svært ved at bevare fokusset hele vejen i gennem den i forvejen korte spilletid. Filmen er et godt eksempel på, hvordan en solid idé på manuskriptplan kan fejle ret så meget i praksis – der er simpelthen ikke nok guf på intensiteten eller sammenspillet mellem figurerne, og man kommer aldrig rigtig helt ind på kroppen af personerne.
Schwarzenegger kæmper en brav kamp for at spille den følelsesramte far, men bliver af og til lidt for karikeret med sin østrigske accent og lidt monotone mimik. Abigail Breslin som den unge datter fungerer noget bedre, men der er ikke rigtig en troværdig forbindelse mellem dem to – man har brug for flere stærke følelser og et stærkere bånd, så vi som tilskuere på den måde kan investere vores følelser mere i universet. Den virker af og til lidt som om, at den bare fortsætter i frigear og forventer, og stjernerollebesætningen er nok trækplaster – sådan er det bare ikke, og på trods af at jeg nyder at se Schwarzenegger i alle sine roller, så var dette noget af en hård kamp.
Den skal dog have ros for at vise et anderledes indblik i den zombieinficerede verden. Ofte fokuserer zombiefilm på dagene op til epidemien, hvor man ser, hvad der forårsagede menneskehedens forfald eller også fokuserer plottet på et øjeblik, hvor epidemien enten kører på sit højeste blus eller har fjernet alle mennesker på trods af en enkelt gruppe overlevende. I Maggie befinder vi os nemlig i nogle af de sidste epoker af den verdensomspændende epidemi, hvor de sidste resterende zombier bliver sat i karantæne, inden sygdommen bryder for alvor i gennem. Det giver et noget anderledes syn på konceptet, og hvis bare historien og fortællingen kunne have samme originalitet, så ville Maggie have været en noget mere seværdig størrelse.
Samlet set er Maggie en middelmådige produktion, som desværre ramt helt forkert i forhold til zombiegenren og forventninger til denne. Skuespillet er en smule monotont, handlingen er intetsigende og den billedmæssige fortælling har alt for meget spilletid – med lidt mere arbejde på manuskriptfronten ville Maggie have været en spændende fortælling, men i denne omgang får den blot en middelkarakter.
Pris og tilgængelighed
Release: 17-09-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
