søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Mad Catz C.T.R.L. i Mobile Gamepad

Anmeldelse: Mad Catz C.T.R.L. i Mobile Gamepad

Mobile spil bliver i stigende grad mere populære og mange hopper med på vognen fordi det er nemmere og man behøver ikke være foruden sin spilleoplevelse blot fordi man er på farten. De håndholdte konsoller er af mange blevet erstattet med smartphones, men hvis man mangler controlleroplevelsen og knapperne så er der med Mad Catz C.T.R.L. i controlleren hjælp at hente for denne forvandler din iPhone eller anden iOS enhed til en håndholdt spillekonsol.

Hvad er der i æsken?

Der er ikke som sådan noget særligt ved æsken til Mad Catz C.T.R.L. i, men alligevel føles udpakningen en smule speciel og man kan nærmest ikke vente til at komme i gang. Indholdet er dog beskedent og består af selve Mad Catz C.T.R.L. i controlleren, rejseklips, 2xAAA batterier, manual og klistermærker.

Design og funktionalitet

Opsætningen med Mad Catz C.T.R.L. i kunne ikke være mere simpel. Man smider batterierne ind fra bunden, trykker for tænd knappen, parring for Bluetooth og forbinder med sin iOS enhed (Mad Catz C.T.R.L. i understøtter iOS 7 og opefter) og man er klar til at spille. Man bliver forespurgt på om man vil installere Mad Catz’ egen app og det er ganske anbefalelsesværdigt, idet denne app indeholder en liste over kompatible spil. Så behøver man ikke søge internettet rundt for at finde ud af hvilke spil, der er understøttet. Appen kan ligeledes bruges til at se om knapperne virker som de skal. Mad Catz C.T.R.L. i fås i øvrigt i flere forskellige farver og vi fik en i mat sort at lege med i denne omgang.MCB31268_CTRLI_micro_GB_005_lg

Siden min egen tidligere erfaring og test så er der kommet mange flere spil til listen af dem der kan spilles med en ekstern controller koblet til eksempelvis ens iPhone. Det er rigtig rart, for det betyder nemlig at et produkt som Mad Catz C.T.R.L. i har et bedre eksistensgrundlag jo mere tiden skrider frem. Der er faktisk noget til enhver smag og det går helt fra platform, flyvning, kampsport, racing, rollespil og meget mere. Jeg ville ikke være en ægte gamer, hvis jeg ikke havde testet alle genre igennem og kan kun konstatere at jeg ikke ved hvad Mad Catz C.T.R.L. i virker bedst med på iOS. Jeg var glad for alle genre og de virkede alle lige godt. Det jeg dog kan konkludere er at spilleoplevelsen bliver betragteligt bedre med Mad Catz C.T.R.L. i end uden. Måske fordi jeg selv er så vant til at spille med fysisk kontrol og styring frem for touch, men hvis man som mig savner denne præcision, så er Mad Catz C.T.R.L. i netop tiltænkt disse personer.MCB31268_CTRLI_micro_WT_001_lg

Der hvor Mad Catz C.T.R.L. i controlleren skiller sig ud fra mængden er med dens størrelse, hvilket er på både godt og ondt. Den er ret stor og faktisk svarende en ganske almindelig konsol-controller, hvilket gør den mindre mobil og svær at have med i en almindelig jakkelomme, for ej at nævne bukselomme, men til gengæld passer den perfekt i hænderne og knapperne er nemt tilgængelige. Designet er en smule old school og minder om sluthalvfemsernes design af controllere, men det hele virker og man har de knapper man kan forvente. Triggers på toppen og både analoge pinge og D-pad. Derudover er den medfølgende rejseklips ganske genial for selvom den kun passer til smartphones, så gør det spilleoplevelsen endnu bedre og nemmere, men man har altså mulighed for at tage den af. Montering og afmontering er en smule mindre genial end den kunne være for den skal skrues fast og det kan sagtens tage nogle få øjeblikke man ellers kunne have brugt på at spille. Heldigvis er der masser af spilletid med et sæt AAA-batterier, som giver op til 40 timers spilletid, men personligt foretrak jeg nu at man havde et genopladeligt et af slagsen isat. Disse kan heldigvis erhverves ved siden af, så er det måske alligevel en god ting at man ikke risikerer nedetid fordi man har glemt at lade op og blot kan gå ud og købe nogle.MCB31268_CTRLI_micro_BL_002_lg

Konklusion

Hvis man er meget på farten og nyder at spille spil på sin mobile enhed, så giver Mad Catz C.T.R.L. i mulighed for at man kan bringe sit game på et helt nyt og højere niveau. Man får en nemmere og bedre styring i mange af sine spil, men man skal være opmærksom at det endnu er langt fra alle spil som er understøttet af en sådan controller. Størrelsen er en smule større end mange af konkurrenterne, hvilket giver både fordele og ulempter afhængigt af hvordan man ser på det. Uanset hvad giver Mad Catz C.T.R.L. i masser af spilletid og er ganske komfortabel at bruge. Spillene bliver efter min personlige mening meget bedre og nemmere at spille, især skydespil og racingspil.

[checklist]

  • God størrelse
  • Præcis og hurtig
  • Nem at anvende

[/checklist]
[badlist]

  • Udvalg af spil begrænset (men løbende større)
  • Bruger AAA-batterier

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 750,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mobile spil bliver i stigende grad mere populære og mange hopper med på vognen fordi det er nemmere og man behøver ikke være foruden sin spilleoplevelse blot fordi man er på farten. De håndholdte konsoller er af mange blevet erstattet med smartphones, men hvis...Anmeldelse: Mad Catz C.T.R.L. i Mobile Gamepad