søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480

Anmeldelse: Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480

Bluetooth Multi-Device Keyboard K480_1

Det er nu ca. en måned siden at Logitech lancerede det nye K480 keyboard og undertegnede har haft det til rådighed de sidste par uger – og i denne anmeldelse vil jeg dele mine oplevelser med Jer og praktiske erfaringer med Jer.

Logitech K480 er, som navnet antyder, et bluetooth (Læs: Trådløst) tastatur der kan bruges til flere enhed (Heraf: Multi-Device), oversat til dansk betyder det at tastaturet kan parres med flere bluetooth enheder, man skifter så mellem enhederne via en fysisk knap på tastaturet – hvordan det fungerer kommer vi tilbage til.

Unboxing af Logitech K480

Se vores unboxing og få vores første indtryk af Logitech K480 i videoen nedenfor.

Design og funktionalitet

Da jeg modtog pressemeddelelsen omhandlende Logitech K480 troede jeg i første omgang at Deres PR bureau havde lavet en fejl med hensyn til prisen, da den var angivet med en vejledende pris på 429,- – da det virkede enormt billigt set forhold til Deres K810 og K811 som Jeg tidligere har testet og anmeldt. Da jeg modtog og fik pakket Logitech K480 ud gav det dog pludselig mening, ikke fordi kvaliteten eller “feelingen” var dårlig, men der er tale om tastaturer til omkring 800,- og et til halv pris – hvilket både kan ses og føles.

Logitech K480 er udført i kraftig, mat sort, plastik og er forholdsvis højt – jeg er nok tilbøjelig til at kalde det en smule klodset ift. hvad jeg nok havde forventet af et tastatur uden numpad som reelt set er lige så velegnet til brug på farten som hjemme på kontoret, på jobbet eller lign. Tager man tastaturet mellem hænderne og trykker/vrider lidt i det, knager plasten og her skinner den lave pris derfor igennem i valget af materialer og det efterfølgende samlede “kvalitetsindtryk”.

I bunden af Logitech K480 er der gummi-dutter så det står godt fast på bordet og en of/off knap lige ved siden af batteridækslet, for Logitech K480 kører på helt almindelige AAA batterier og derfor ikke kan oplades via USB eksempelvis, batterierne skiftes blot når de er færdige.

Tastaturet fungerer med både PC’er (Windows) Mac’s (Mac OSX) og smartphones og tablets der kører enten iOS (iPhones og iPads) og sidst, men ikke mindst, Android baserede enheder. Dette ses også på tastaturets layout der, ved første øjekast, kan virke en smule rodet, da de har skulle findes plads til både Windows og iOS/Mac OSX specifikke knapper og genvejstaster, det tager dog ikke mange minutter før man har fundet placeringen af de knapper man har brug for, alt efter hvilken enhed man arbejder på.

Tastaturet er af den kompakte udgave, forstået på den måde at der ikke er noget numerisk tastatur. ligesom piletasterne er klemt lidt sammen, det er dog ikke anerledes end på de fleste bærbare PC’er og trods til det lidt sammenklemte layout, er der faktisk rigtig fin plads og luft mellem de forskellige taster.

Bluetooth Multi-Device Keyboard K480_2

Øverst er der kombinerede F og genvejstaster der virker til alle enheder, hvor lydstyrken eksempelvis kan justeres. I højre side er der 2 knapper til parring, én til iOS/MacOS enheder og én til Android, Windows og ChromeOS enheder, knappen holdes blot nede et øjeblik hvorefter Logitech K480 vil fremgå som bluetooth enhed der kan forbindes til. I venstre side finder man drejeknappen jeg tidligere omtalte, via denne kan kan skifte mellem enhed 1, 2 og 3, altså kan man have op til 3 enheder tilknyttet Logitech K480 samtidig, og man skifter nemt og hurtigt mellem dem blot ved at dreje på knappen.

Det øverste del af Logitech K480 består af en gummibeklædt slidse – den er lavet således at smartphones og tablets kan stå her, uden at få ridser og skrammer og sammen med muligheden for at bruge Logitech K480 sammen med netop tablets og smartphones, er dette faktisk ret genialt. I praksis kan man således sidde og skrive/arbejde på ens PC eller Mac, kommer der en SMS eller mail på smartphone/tablet kan man nemt skifte over på denne og besvare denne, for så at skifte tilbage til ens PC eller Mac. Det er ikke bare smart, det er altså også både nemmere og hurtigere end at skulle sidde og taste på skærmen og som en ekstra bonus har man altid smartphone eller tablet ved hånden og man ved hvor enhederne er.

Bluetooth Multi-Device Keyboard K480_3

Jeg har primært benyttet Logitech K480 i kombination med en Windows baseret PC og en Android baseret smartphone, og alt jeg skulle gøre på min Android smartphone var at vælge Dansk tastatur layout på det tilsluttede tastatur (K480) for at få mulighed for at skrive Æ, Ø og Å – som standard var det blot registreret som et tastatur uden landespecifik layout.

Det er rimelig hurtigt og ikke mindst smertefrit at skifte mellem 2 eller 3 enheder, der går naturligvis lige et øjeblik inden enhederne er “connectet” og hastigheden her afhænger også i høj grad af enheden der tilsluttes, personligt synes jeg dog bestemt den korte ventetid mellem/under skift er helt okay.

Selve funktionaliteten er der 100% styr på, det er nemt at gå til, enormt praktisk med mulighed for at bruge det sammen med flere enheder mere eller mindre samtidig og så virker det bare. Desværre er der, ligesom på den overordnede finish og kvalitet, sparet på selve tasterne og de er derfor ret “plastikagtige” og ikke specielt lydsvage eller lækre at skrive på. Tasterne støjer forholdsvis meget og anslaget er ikke så blødt og lækkert som jeg oplevede det ved K810 og K811, vel vidende at prisen er en helt anden dog.

Bluetooth Multi-Device Keyboard K480_6

Konklusion

K480 er nok et af de smarteste og mest “funktionelle” tastaturer jeg er stødt på. Det kan bruges til et hav af forskellige enheder, både stationære og bærbare og man kan nemt og hurtigt skifte mellem 3 tilknyttede enheder med et drej på knappen. At der derudover er gjort plads til smartphones, tablets eller begge dele i en slids øverst er en ren geni-streg.

Min eneste anke er den overordnede finish og kvalitetsfornemmelse og så selve knapperne/anslaget – det er desværre helt tydeligt her at K480 kun koster 420,- og det synes jeg er synd, for jeg tror sagtens folk ville have betalt både 600 og tilmed 800 hvis finishen og kvalitet var i stil med K810 og K811 – jeg havde i hvert fald! Når det så er sagt, skal man naturligvis også vurderer hvor man vil bruge K480 og hvor meget det vil blive brugt. Er det et tastatur man vil have i hjemmet og bruge fra tid til anden er kvaliteten glimrende, men skal man bruge det dagligt i længere tid af gangen og måske endda som det primære tastatur, synes jeg ikke helt det slår til og jeg krydser fingre for at Logitech inden længe kommer med en model med samme smarte features som K480, men i samme kvalitet og finish som Deres K810 og K811.

[checklist]

  • Bluetooth
  • Brug sammen med 3 enheder af gangen
  • Nem parring og opsætning
  • Nemt at skifte mellem enheder
  • Plads til smartphones og tablets
  • Prisen!

[/checklist]
[badlist]

  • Kvalitets fornemmelsen
  • Billige og støjende taster
  • Klodset design

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 429,-
Find forhandler og den bedste pris på Logitech K480

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Kvalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er nu ca. en måned siden at Logitech lancerede det nye K480 keyboard og undertegnede har haft det til rådighed de sidste par uger - og i denne anmeldelse vil jeg dele mine oplevelser med Jer og praktiske erfaringer med Jer. Logitech K480 er, som navnet antyder, et...Anmeldelse: Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480