Killing Them Softly var med i hovedkonkurrencen på daværende års filmfestival i Cannes og er samtidig en opdatering af bogen ”Cogan’s Trade” fra 1974. Med disse to parametre i baghovedet kan man forvente, at filmen ikke nødvendigvis overholder de traditionelle konventioner for den genre den befinder sig i, da film i Cannes hovedkonkurrence oftest er skæve og eksperimenterende. Dette er også på sin vis tilfældet med Killing Them Softly. Præmisen er en klassisk gangsterfilm. Markie Trattman (spillet af Ray Liotta – hvem ellers?) driver en ulovlig spillebule, hvo lusky personager kan få stillet deres trang til gambling. Før handlingen i filmen, har Markie begået den udåd, at lade sin bule røve. Et røveri han selv var ansvarlig for, men som han aldrig blev straffet for. Nu øjner to gennemsnitskriminelle og deres leder muligheden for at gentage kunststykket ved at røve Markies bule igen, hvor på de regner med, at alle vil tro det var Markie selv der endnu engang har gjort det. Derefter træder lejemorderen Jackie ind i billedet for at rydde op i hele miséren.
Killing Them Softly er en meget atypisk gangsterfilm. Jo, det meget eksplicitte sprogbrug er da til stede, men handlingen er ret træg. Dialogerne er lange og oftest er samtaleemnerne for historien ganske ligegyldige. Det gør dem dog ikke mindre underholdende, da Brad Pitt i rollen som Jackie samt gode gamle James Gandolfini som han gamle makker Mickey levere fine og troværdige præstationer. Dog synes Pitt ikke at være helt i samme hopla, som man eksempelvis så ham i Inglorious Bastards, men han fungerer helt sikkert som hårdkogt lejemorder, der dræber folk iskoldt.
Filmen har også nogle gode voldsscener og benytter sig meget af slow motion-effekter. Nogle steder synes det at være lidt for meget, men især en scene, hvor en af karaktererne bliver dræbt er imponerende lavet.
Hovedtemaet med Killing Them Softly er den parallel den gerne vil drage til finanskrisen, der startede i 2008, som er det år filmen forgår. De anonyme bagmænd, der trækker i trådende (bankfolk?) og som aldrig bliver fanget samtidig med, at det er de små fisk, der må betale prisen. Undervejs i filmen bliver man i lidt for høj grad bombarderet med henvisninger til parallellen og det virker som om folkene bag filmen ikke rigtig tror på, at tilskueren forstår pointen, hvis den ikke pensles helt ud, hvilket er lidt syn. Det får parallellen til at virke lidt for presserende.
Ekstramateriale
Skiven indeholder slettede scener og lidt produktionsdokumentar. Man kunne godt savne lidt mere indhold, eller nogle spændende featurettes der måske kunne gå i dybden med parallellen til finanskrisen.
Konklusion
Killing Them Softly er som sådan en fin film. Den forsøger at skille sig ud, og skuespillet er fremragende. Handlingen virker dog lidt træg og det gør, at man desværre keder sig lidt undervejs, da også dialogerne virker lidt for lange flere steder. Samtidig er handlingen meget jævn uden de store udsving og et slutteligt klimaks.
Pris og tilgængelighed
Udkom på DVD og Blu-ray d. 19/4-2013.
Find forhandler og den bedste pris på Killing them Softly
Trailer
[youtube id=”VCCBo0yh6YM” width=”600″ height=”350″]
