søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Interstellar (UHD)

Anmeldelse: Interstellar (UHD)

Christopher Nolan har formået på meget kort tid at opnå titlen som en mesterinstruktør. Den ene film efter den anden vidner om et helt i gennem fantastisk håndværk, originale idéer og ikke mindst sprudlende underholdning. Næsten alle hans film ligger på top250-listen hos IMDb og hans specielle stil er nu noget, man bare går ind og ser i biografen – uanset præmissen. Næsten alle hans klassikere – på nær Memento – er blevet genudgivet i 4K, og jeg har kigget lidt nærmere på dem. Denne gang har vi fingrene i hans famøse sci-fi-fortælling Interstellar.

Filmen fokuserer på en ikke så nær fremtid, hvor jorden så småt er ved at brænde ud – folk kan ikke længere finde nok mad og tingene begynder at nærme sig katastrofestatus. Pludselig åbner der sig et ormehul ude i rummet, som forskerne mener, kan lede menneskeheden til nye planeter at bebo. ?? (Matthew McConaughey) og hans crew beslutter sig for at drage ud på missionen – en mission, som viser sig at vende op og ned på, hvad den almene biografgænger kender til tid og rum!

Da jeg først hørte, at Nolan ville lave en sci-fi-film, som omhandlede tidsrejser og lod sig inspirere af Kip Thorne??, så var jeg allerede solgt på idéen. Det viste sig også, at jeg havde rigeligt at glæde mig til! Filmen formår nemlig at bearbejde nogle ganske interessante, videnskabelige teorier, hvori man kan beregne tid og rum ud fra forskellige parametre. Filmen bliver på en måde en lektion i, hvordan det mystiske verdensrum kan bøje tiden alt efter sorte huller og placeringer – det efterlader tilskueren helt målløs!

Handlingen ledes af McConaughey, som for nyligt skiftede flødebollekarrieren ud med mere dramatiske film, og han passer perfekt ind i rollen. Deres indbyrdes forhold og historier minder meget om klassiske rumfilm såsom Alien, hvor dynamikken er vigtig. Deres forskellige rejser til forskellige planeter giver nogle helt i gennem mindblowing scener, hvor man blandt andet møder en flere hundrede meter høj bølge eller øjeblikke, som varer flere år for nogen og blot minutter for andre.

Det er lidt ligesom at se et trylleshow, hvor man måske ikke forstår det hele, men alligevel lader sig forføre af mystikken og river sig helt med i handlingen. Man får, udover de astronomiske lektioner, en fantastisk underholdende film, som nytænker sci-fi-genren på flere parametre – ikke mindst tidsrejsekonceptet, men også hele det visuelle aspekt af de fremmede planeter og måden, hvorpå vi tænker konceptet ‘Iiv’. Mange vil måske mene, at filmen er en smule søgt, når man i sidste ende forstår, hvad det hele handler om – men efter min mening sidder det lige i skabet. Vi får menneskets skrøbelighed og spørgsmål om livet og sjælen halvt forklaret i en meget smuk historie.

Samlet set er Interstellar en af nyere tids mest interessante sci-fi-film – Nolans famøse særpræg formår at puste nyt liv i konceptet, og selve filmens univers bliver – trods utroligt mange i genren – sin helt egen. En fortælling, som man bliver grebet af fra start til slut og som efterlader noget af et indtryk i flere dage efter!

Pris og tilgængelighed

Release: 05-12-17 på Blu-ray.

Interstellar trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer