Friends, The Office eller Seinfeld er blot nogle få eksempler på komedieserier, som virkelig formår at ramme humoren lige i solar plexus. Denne følelse troede jeg ikke, at jeg kom til at opleve igen, men det blev ændret, da jeg så How i Met Your Mother for første gang. Denne serie er ubeskriveligt morsom, da den går i gang med en helt unik karaktergruppe, som på trods af deres individuelle træk danner en fantastisk sammenhængende gruppe af venner. Det som trækker flest point i denne serie er absolut manuskriptet – aldrig før har jeg set enkeltvise afsnit, som formår at bringe så originalt et stykke komik på banen og de fleste afsnit overvælder seeren med et bombardement af fantastiske øjeblikke. Strukturen minder om en sammenblanding af kemien i ’Friends’ og klipningen i animationsserien ’Family Guy’. Den er fantastisk på alle måder og udviklingen sker på så djævelsk en snedig måde, at man hele tiden sidder klistret til skærmen – man kan enten se afsnitttene enkeltvis eller i sammenhæng med de andre. Jeg vil anbefale den sidstnævnte mulighed, men når man først har set det hele, kan man se dem enkeltvis og gense alle de utroligt morsomme øjeblikke, som man husker.
Jeg har fået fingrene i boksen med alle samtlige 9 sæsoner, som jeg med det samme gik i krig med. Jeg har forsøgt at sætte et par ord på hver sæson i serien og forhåbentlig danne et overblik over, hvordan serien er som enkeltvis sæson og som en helhed.
Sæson 1
Første sæson vælter indover skærmen med en formidabel energi, som man ikke har set mage til siden Friends havde sin storhedstid tilbage i årene 1994-2004. Man kommer tæt på alle karaktererne med en række fornemme introduktioner – hver karakter får stort set hvert deres afsnit eller i hvert fald lige meget tid til at blive indviet i serien, og man får det absolut bedste førstehåndsindtryk af dem alle. Som så mange andre serier kan man godt se, at skuespillerne lige skal ind i rutinen, da jokesene kan være lidt mekaniske og oplæste, men sådan var det f.eks. også med de 2 første sæsoner af Friends. Jeg blev hooked fra første afsnit, da humoren er en god blanding af snedig klipning, djævelsk dygtigt manuskript og nogle spot-on-karakterer, som virkelig sidder lige i skabet. Første sæson skyder serien i gang med så vanvittig en drivkraft, at man med det samme bliver fanget af historien om, hvordan Ted mødte sin kone. Dette er absolut en af de bedste sæsoner i serien, og succesen virker til at fortsætte langt endnu.
Sæson 2
Allerede i starten af anden sæson er vi kommet så tæt på karakterne, at vi kan lade os blive stemningsmæssigt påvirket af deres indbyrdes op- og nedture. Man føler, at man kender dem utroligt godt allerede baseret på første sæson, og det er virkelig en bonus! 2. sæson trækker os tættere på karakterens unikke forskelligheder og giver os et indblik i, hvorfor de hører sammen og hvorfor forholdene fungerer, som de gør. Store drømme bliver forfulgt, karrierer bliver udskiftet og kærligheden arbejder på sine uransagelige veje – de mest seværdige øjeblikke i denne sæson er uden tvivl Lily og Marshalls hektiske tid, Teds arkitektdrømme og Robins ’dystre’ fortid. Hvert afsnit er simpelthen så unikt og man bliver grebet af deres gradvise udvidning af serieuniverset – i denne sæson bliver man allerede introduceret til nogle nye familiemedlemmer til karaktererne, som man ikke har mødt før. 2. sæson kører i fuldstændigt samme spor som forgængeren og man elsker hvert minut af det!
Sæson 3
Den tredje i rækken formår nærmest at blive endnu bedre, da den går endnu mere i dybden med karakterernes individualitet – denne gang er der egentlig meget fokus på dating og forskellige forhold mellem gruppen og andre mennesker. Det giver grobund for en masse fantastisk morsomme scenarier, hvor parforholdende slet ikke fungerer. Det fede ved denne serie er også, at den trækker tråde til sine forgængere – det sker bl.a. i noget, der hedder ’slap bet’ og det fantastisk at se, hvordan man ud af det blå pludselig bliver mindet om noget, som blev lovet i sæson 1 eller 2. Afsnittene fungerer nemlig individuelt men følger overordnet set den samme røde tråd og derfor er det utroligt underholdende at se, hvordan denne tredje sæson for alvor viser, hvordan man refererer til andre episoder. Barney har også vundet seernes gejst fra starten af og det er tydeligt at se, at han har fået meget mere spilletid – and we love it!
Sæson 4
I denne sæson bliver der for alvor taget nogle vigtige beslutninger i forhold til parforholdets udvikling for visse par og andre nyder stadigvæk godt af drikkeriet og damejagten. I denne fjerde sæson har Barney virkelig smøget ærmerne godt op, da han viser nogle af de mest ikoniske ting i serien – bl.a. hans Murtaugh-leg, hans gamle, fiktive oprindelseshistorier og ikke mindst en masse fede eskapader sammen med Ted. Nye kærlighedsflammer blusser op, mens andre så småt dør ud og hele denne turbulente udvikling holder stadigvæk fast i seriens formidable underholdningsniveau. På denne fjerde sæson er tempoet mindst lige så fantastisk som i sæson 1 og det er utroligt at være vidne til. Skuespillerne har for alvor fået styr på deres roller og særlige adfærd i denne sæson, og man kan bare mærke, at det hele går op i en højere enhed, komediemæssigt.
Sæson 5
I denne sæson bliver flere af forholdene ret så intense både på den positive og negative måde, og sæsonen sparker hårdt i gang allerede fra starten af. Efter 3. sæsons fantastiske struktur med referencer til foregående episoder troede man ikke, at det kunne blive meget bedre – det blev det faktisk i denne sæson, hvor op til flere at de tidligere tematikker bliver hevet ind i kampen igen og skudt i gang for fuld udblæsning. Barney laver desuden også en ikonisk sang, som man sådan set stadigvæk har på hjernen flere år efter. Sæsonen byder på en af de største omgang cliffhangers i serien indtil videre – ikke fordi det er vitterligt nervepirrende en afslutning, men mere fordi at der sker så mange ting for de forskellige karakterer i sidste afsnit. Strukturen i fællesskabet er også i fare på grund af alle de ting, som sker for personerne i deres liv – kommer de til at hænge sammen for evigt, eller bliver de voksne og langsomt drevet fra hinanden? Vi ser videre!
Sæson 6
Sæson 6 sparker virkelig røv og kommer ind på banen med et helt nyt tempo! Der bliver åbnet op for endnu flere fortidshistorier, baggrundshistorier og ikke mindst introduktionen af en masse andre forskellige nøglepersoner i historien. Vi kommer også i denne serie utroligt meget tættere på mødet med konen, men alligevel formår de at holde os i det uvisse i et djævelsk net af velsammenstrikkede historier. Udklædninger, nye scoretricks og formidable, unikke episoder er overvældende i denne sæson, og det er absolut en af de bedste. Mange af episoderne er utroligt originale og hvis man husker tilbage på de afsnit, man husker bedst, så finder man en røvfuld af dem i denne sæson. Gæstetilføjelsen af bl.a. John Lithgow og Kyle MacLachlan såvel som så mange andre fungerer drabeligt godt, og man griner sin røv i laser – visse karakterer er bare lige med for et enkelt grin, men sjældent kan man få dem til at skabe så meget underholdning på så kort tid! Vi klapper i hænderne og kigger videre på næste sæson.
Sæson 7
I denne sæson bliver referencerne til tidligere serier såvel som andre film sat i fokus, og man bliver introduceret for bl.a. deres Star Wars-aftale. Scoretricksene har også fået utroligt meget spilletid i denne sæson og vi bliver introduceret til bl.a. ’fuldetoget’ og kampen om andeslipset – selv når man prøver at sætte ord på disse ting i denne anmeldelse, er det svært ikke at trække på smilebåndet, da man efterhånden har haft utrolig meget gavn af denne series fascinerende humorstruktur. Den bibeholder gnisten i hele sæsonen og fortsætter på sporet mod den endelige konklusion, men vi bliver stadigvæk holdt i skak – på en måde har man også lyst til, at det aldrig skal ende, da man bare har lyst til at se mere og mere. Det er utroligt at have den følelse i noget så langt henne som sæson 7, og det værner bare om, hvor god en serie det egentlig er.
Sæson 8
Denne sæson er tidligere anmeldt separat, læs anmeldelsen her.
Sæson 9
Nu kommer vi til den endelige sæson, som skal afslutte det hele og forsøge at binde en sløjfe omkring hele udviklingen fra mødet med personerne til Teds møde med sin kone. Serien var egentlig tiltænkt kun at strække sig til 8 sæsoner, men denne niende sæson blev alligevel en aktualitet. Det er jeg egentlig glad for, da den formår at fortsætte med nogle sjove anekdoter – dog kan man for første gang mærke, at gejsten ikke længere er så aktiv i manuskriptet og nogle af afsnittene er lidt kedelige. Og så kommer det værste:
Det sidste afsnit er så forfærdeligt, at det er skræmmende. Jeg afslører selvfølgelig ingenting, men måden hvorpå det sidste afsnit formår at ødelægge ni sæsoners kulmination er vanvittigt. Jeg er ikke den eneste, der er hadfuld overfor dette sidste afsnit, men det har åbenbart været tiltænkt lige siden, de begyndte på første sæson. Det ødelægger ikke de afsnit, man allerede har set, men formår at spolere hele oplevelsen af seriens endelige finale – det er virkelig skammeligt og det kom som en kæmpe overraskelse. De andre afsnit i sæsonen er underholdende, men den sidste er bare ubeskrivelig.
Samlet set er How i Met Your Mother en ubeskrivelig fantastisk komedieserie, som nærmest formår at overgå den ikoniske ’Friends’. Karaktererne, humoren, historierne, klipningen og generelt hele atmosfæren er så perfekt opstillet, at man virkelig føler sig underholdt for alle pengene. Denne boks er en fantastisk mulighed for at se og gense alle de fantastiske øjeblikke i serien, og jeg vil på det allervarmeste anbefale den til komedieserie-elskere – det er faktisk nærmest min yndlings-komedieserie – hvis man ser bort fra den fatale afslutning!
Pris og tilgængelighed
Release: 23-11-2014 på DVD.
Se aktuel pris hos PriceRunner
