søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Harry Potter og Dødsregalierne part I (4K)

Anmeldelse: Harry Potter og Dødsregalierne part I (4K)

I takt med teknologiens udvikling på hjemmevideofronten er 4K-UHD-kvaliteten så småt ved at have sit indtog på markedet med skarpere, flottere og endnu mere detaljeret billedkvalitet. Med denne overgang fra Blu-ray til 4K kan man være heldig at opleve en række opskaleringer af tidligere film og i denne omgang har vi fået fingrene i de fire sidste Harry Potter-film i franchisen. Denne gang besøger vi det næstsidste kapitel i franchisen.

Den syvende film i rækken blev til i begyndelsen af konceptet med opdelte finaler af franchise-afslutninger. Den efterhånden populære teknik med at sprede historien ud på flere film var ikke helt finjusteret på dette tidspunkt, da denne første del af den todelte finale har nogle substantielle mangler.

Filmen fortsætter jagten på de famøse horcruxer, mens vi introduceres for dødsregalierne og betydningen af disse for kampen mod mørkets kræfter. Det giver nogle ganske interessante udvidelser af filmens handlingsmønster, men virker på mange punkter også til at dvæle for meget ved få elementer – det har den effekt, at man godt kan mærke, at de bedste elementer og de stærkeste handlingsmomenter er gemt til den endelige finale. Der er netop nogle lidt langtrukne sekvenser i filmen, hvor man dvæler for meget ved jagten på ét horcrux eller på sin vis trækker tiden ud med mange små historier.

Dog skal man ikke undervurdere evnen i at gå i dybden med tingene, da filmen på mange punkter også formår at gøre en dyd ud af at fortælle historien på en god måde. Visuelt er denne syvende film en af de flotteste til dato, da den virkelig skubber Harry og co. ud af de trygge rammer og hovedkulds ud i den fantasifulde og til tider dystre verden. Filmen går meget op i at sende vores helte ud af deres komfortzone, og dette er trods filmen lidt dvælende stemning en solid effekt, som opbygger det nødvendige momentum til finalen.

Handlingen bevæger sig væk fra Hogwarts og understreger den endelige periode i Harry Potter-universet, hvor man ikke længere kan ignorere truslen eller kan føle sig tryg nogen steder. Dumbledore er væk og Voldemort har folk i alle de store afdelinger af samfundet. Dette bliver illustreret ganske fint ved at sætte Harry, Hermione og Ron på flugt uden sikkerhedsnet. Filmen er i den grad meget mere voksenorienteret end nogen af sine forgængere, og gemmer trylleformularerne og skolelivet væk til fordel for et mere politisk spil og en negativ autoritetsforståelse. Vi får nogle få nye bekendtskaber i løbet af handlingen, mens de mest bærende elementer i handlingens intensitet hviler i dem, vi mister.

Samlet set er denne første del af Harry Potter-finalen ganske underholdende, men knapt så stærk alene som alle de andre film forud for denne syvende film. Den rummer en vigtig brik i historien, men virker meget som et nødvendigt springbræt til det endelige brag af en finale. Visuelt er den overvældende, men handlingsmæssigt halter den lidt i forhold til at bygge et selvstændigt univers op, hvor man ikke bare af og til triller tommelfingre for det endelige showdown.

Pris og tilgængelighed

Release: 30-03-16 på Blu-ray.

HP7 trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer