Den svenske instruktør Roy Andersson har kreeret nogle ret unikke, specielle og anderledes film i sin karriere, og han for alvor international anerkendelse for sit kunstneriske talent, da han påbegyndte sin At Leve-trilogi tilbage i 2000 med filmen, Sange fra 2. sal. Derefter fulgte filmen Du Levende fra 2007 og endeligt den sidste film, En Due sad på en gren og funderede over tilværelsen. Den sidstnævnte har jeg kigget nærmere på og den formår ved første øjekast at afslutte trilogien med et stille brag.
Handlingen følger et virvar af forskellige historier, hvor de eneste nogenlunde stabile karakterer er to spøg og skæmt-sælgere, som forsøger at sælge latter på trods af deres egen tydelige mangel på glæde i livet. Der er ikke nogen reel og definerbar handlingslinje, da filmen i sig selv er en ufatteligt velkomponeret potpourri af alskens tragiske skæbner og hverdagens lunefuldheder.
Jeg var lidt nervøs for at gå i gang med Anderssons tredje film, da jeg ofte ikke kan se det unikke og underholdningsmæssige i visse kunstneriske film. Der er ofte en overprætentiøs, minimalistisk og underspillet faktor, som mange kunstkritikere hylder på det store lærred, men efter min mening hører denne slags ’underholdning’ ikke hjemme i de filmiske rammer. Heldigvis var En Due ganske anderledes og en smule unik i sin handling – den er kunstnerisk, men på en absurd, personlig og tragikomisk facon. Det er hele tiden det, jeg søger i de kunstneriske film: Man må godt bruge mange storslåede og prætentiøse elementer, men man skal bare huske, at der skal være en drivkraft og et reelt substantielt emne at arbejde på. Det formår denne film at benytte sig af og filmen virker yderst underholdende i sin første halvdel.
Gennem et uigennemskueligt plotsystem udæsker den første historie pludselig en ny historie, som ikke nødvendigvis har handlingsmæssig samhørighed med den foregående – det kan blot være en association, en tanke eller et element fra den foregående historie, som har smittet af på den næste. Der er hele tiden en faktor, som bearbejdes videre i den næste indstilling, og det skaber en mærkværdigt men alligevel fængende plotmønster. Det er som om, at filmen er skrevet ud fra instruktørens brainstorming, hvor han først fik en idé, blev inspireret til en anden, derefter til en tredje og så videre. På den måde kan filmen hele tiden forny sig selv, dog inden for konceptets livmæssige rammer. Alle filmens æstetiske træk er bevidst blevet afskåret fra glæde, livsnydelse og succes, og giver i stedet et billede af almindelighedens dræbende trivialiteterne. Alle scener er skabt af en nærmest overnaturligt, brunligt skær, som understreger pessimismen og den sortkomiske ironisering af livet og dets små, ulykkelige men finurlige størrelser.
Desværre bevares denne unikhed og interessante vinkling ikke sin gnist hele vejen igennem til slutningen efter min mening, da kæden på et tidspunkt hopper fuldstændigt af for Andersson. De første scenarier gav mening på deres helt egen absurde og kryptiske facon, men scenerne lidt over halvvejs inde i filmen bliver for abstrakte, for mærkelige og ikke mindst uforståelige. Her går der for meget abstrakt kunst i tingene og lidt for frie tøjler til Andersson gør ikke underværker i filmens forsøg på at sætte et punktum i trilogien. Scenerne og situationerne bliver blæst for meget op i ekstravagant mystik, og der hopper jeg desværre af i forhold til at kunne værdsætte filmens underholdningsmæssige instans.
Det kan dog ikke få hele filmen til at gå i vasken, da de selv de mest mærkelige historier i filmen alligevel har en eller anden form for underholdning – det kan godt være, at de er støvsuget for mening, men så spiller det norske sprog eller nogle unikke karakterer i position og sørger for, at man ikke slukker for tv’et. Filmen er et interessant studie i nogle af livets mærkværdige skæbner, personer og handlinger, som definerer os som mennesker.
Samlet set er En Due sad på en gren og funderede over tilværelsen en sjov lille størrelse, som rummer dybe tanker pakket ind i sortkomisk, norsk tragikomisk humor. Det er ikke for sarte sjæle, men hvis man væbner sig med tålmodighed, vil man opleve en meget nytænkende handlingsudvikling og nogle meget interessante vinklinger på selve livet.
Pris og tilgængelighed
Release: 31-07-15 på DVD.
Se aktuel pris hos PriceRunner
