torsdag, december 19, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Edifier iF350 FM radio & speakers til iPod/iPhone

Anmeldelse: Edifier iF350 FM radio & speakers til iPod/iPhone

Endnu engang har vi fået besøg fra Edifier, en producent som efterhånden er et kendt ansigt her på eReviews.dk. Edifier producere lydprodukter, primært til computer og iPod’s, og særligt Deres iPod højttalersystemer har danskerne taget til sig.

Modellen vi skal kigge på denne gang har fået modelnavnet iF350, og det er i alt sin enkelthed et mobilt højttalersystem til iPod, iPhone og naturligvis også andre MP3-afspillere, men dog uden mulighed for ”dock” funktionaliteten. Som en feature der adskiller Edifier iF350 fra mængden, så har den indbygget genopladeligt batteri, så den rent faktisk kan bruges overalt, også der hvor man ikke har adgang til 220 volt. En indbygget FM-radio og trådløs fjernbetjening er også med til at fylde listen med features.

Men lad os finde ud af om Edifier iF350 er de 999,- værd, som Altec Lansing har sat som vejledende udsalgspris.

Hvad er der i kassen?
Edifier iF350 leveres i en ganske pæn, og rimelig kompakt emballage. I denne finder man, foruden Edifier iF350, en lang række dock-adaptere til alverdens iPods og iPhones, et minijack > minijack stik samt manualer.

Minijack > minijack stikket bruges hvis man skal tilslutte en anden lydkilde med 3,5 minijack stik, eksempelvis en MP3-afspiller, computer, mobiltelefon eller lignende.

Det er værd at bemærke at selve Edifier iF350 ligger svøbt i en blød pose, der beskytter enheden mod ridser under transport, samtidigt med at alle delene i blank plast er beskyttet af folie – her kunne andre producenter godt tage lidt ved lære. Et neopren cover er også vedlagt i æsken, som kan bruges til fremtidig transport af Edifier iF350, så man undgår ridser og skrammer.

Design
Edifier iF350 er en rimelig flad fornøjelse, da højttaleren kun er omkring 4-5 cm. Tyk, fronten er præget af de to 3” fuldtone drivere der er gemt bag et beskyttende net. I midten er et lille display der bruges til at vise de mest basale informationer, eksempelvis volume, frekvens på FM-radio ol.

I bunden er selve docken, som kan klappes sammen når den ikke er i brug, så den fylder mindst muligt. Docken klappes ud ved at trykke på en knap bagpå enheden, som folder docken og selve foden ud. Dette er en ganske elegant løsning, og det virker fornuftigt, uden måske at være verdens bedst holdbare løsning i længden. Man kunne godt forestille sig at denne mekanisme på et eller andet tidspunkt gav op, således at den ikke længere kan lukkes sammen.

På bagsiden er Edifier iF350 i hvid højglans, og selvom det måske virker lidt utraditionelt, så står det faktisk ret godt til den sorte højglans som fronten er præget af, og det skaber noget kontrast. På bagsiden er der indgang til det medfølgende 3,5” minijackstik, 220 volt strømforsyning, og så er der også en plads til den medfølgende fjernbetjening, der vel nærmest er integreret i toppen. Den sidder ganske enkelt så den nemt og enkelt kan trækkes op når den skal bruges, og gemmes af vejen når den ikke er nødvendig. Der er flere fordele i denne løsning, for det første er det fedt at de har gjort plads til den, så man ikke glemmer den eller smider den væk, ydermere så gør det at man altid ved hvor den er henne, og når den kan transporteres kan den nemt og elegant gemmes af vejen. Det er en ret genial løsning synes jeg, og ikke noget jeg kan erindre at være stødt på førhen.

På toppen finder vi knapperne til betjening af Edifier iF350, og det består af;
on/off knap, input-vækger, menu, select, play/pause, frem/tilbage og volumekontrol. Det er alle de mest nødvendige knapper, og det betyder at skulle man få smidt fjernbetjeningen væk, så kan du stadig bruge Edifier iF350. Alle knapperne er i gummi, så de er nemme at betjene og de reagere på et fast tryk. Det er også på toppen af Edifier iF350 at antenne der bruges til FM-radioen har fået plads, og den kan naturligvis trækkes ud.

Funktionalitet og lyd
De fleste der kigger på Edifier iF350, vil nok benytte den som en transportabel højttaler til Deres iPod eller iPhone, og det er også ret tydeligt at det er med iPod/iPhones i tankerne at Edifier iF350 er blevet produceret. Smækker du din iPod eller iPhone i docken, så har du mulighed for at styrer denne fra den lille medfølgende fjernbetjening, og den bliver naturligvis opladet samtidig med – såfremt Edifier iF350 er tilsluttet 220 volt, kører du på batteri så lader den ikke din iPod/iPhone, og det er den mest korrekte løsning, da du så er sikret den længst mulige batteritid på Edifier iF350, der alt andet lige har en kortere batteritid end din iPod eller iPhone, da den ”kun” kan spille 15 timer i træk på en opladning.

Med fjernbetjeningen kan du navigere i dit musikbibliotek, styre volumen, skifte nummer og meget andet – her mangler bestemt intet.

Den indbyggede FM-radio er et glimrende supplement, da hverken iPods eller iPhone endnu er udstyret med FM-radio, Apple burde oppe sig her! Du kan lagre op til 18 stationer, og da antennen kan trækkes ud, er modtagerevnerne glimrende, også i områder hvor der måske ikke er den bedste dækning.

En ret fed feature, som Edifier ikke gør meget ud af at fortælle om, er den indbyggede alarmfunktion, og sleepfunktion, disse 2 funktioner er jo nogle der passer perfekt til teenage eller ungdomsværelset. Så kan du både blive vækket med musik, og den samme musik kan senere være med til at bringe dig i dyb søvn… Smart!

Lydmæssigt, så ligner Edifier iF350 mange af de andre små og ”flade” højttalere man ser på markedet i dag. Der er ikke specielt meget bund i lyden, og det kan forholdsvis nemt forklares da der ikke er meget rum højttalerne kan spille i. Ydermere så virker lyden en smule flad og udetaljeret, men set i forhold til konkurrerende og lignende produkter, så skiller Edifier iF350 sig ikke ud fra mængden. Den kan spille forholdsvis højt, men begynder man at presse citronen, så knækker filmen og det lyder ikke godt. Men holdes volumen på et normalt niveau, så er der ingen problemer.

Kigger man på hvor Edifier iF350 primært vil blive brugt, så er min forestille at det kunne være på ungdomsværelset som et alternativ til et minianlæg, eller i stuen/køkkenet eller andet rum hvor man blot har behov for lidt baggrundsmusik. Edifier iF350 egner sig ikke til at erstatte et godt anlæg i stuen, eller lignende, men som en musikkilde hvor man ikke stiller de store krav rent lydmæssigt, så gør den sig ganske glimrende.

Med det indbyggede batteri in mente, så får man også en lang række andre anvendelsesmuligheder, bl.a. kan den tages med i haven, på stranden eller andre steder hvor man kunne have brug for lidt musik.

Konklusion
Som jeg nævnte tidligere, så er lyden fra Edifier iF350 ikke specielt fantastisk, men omvendt så fylder den altså næsten ingenting, og kan både spille musik fra din iPod/iPhone eller anden lydkilde, samtidig med at der er indbygget FM-radio. Det indbyggede batteri giver 15 timers spilletid på en opladning, så Edifier iF350 bliver oplagt at medbringe til sommerens havefester eller på stranden når temperaturen får sneget sig derop hvor vandet er behageligt.

Der er ikke meget nyskabende eller revolutionere ved Edifier iF350, men omvendt så er det et ganske glimrende produkt med fine features, som nok desværre forsvinder lidt i den enorme mængde af iPod og iPhone højttalere der er på markedet i dag.

Karakter
70 %

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 999,-
Set til 702,-

Klik her for at finde den bedste pris på Edifier iF350

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
GS Scandinavia A/S

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer