mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Eddie the Eagle (Blu-ray)

Anmeldelse: Eddie the Eagle (Blu-ray)

eddie_the_eagle_blu-ray_nordic-37017884-frntl

Sportsfilm i alle grene af spektret har altid haft en form for feelgood-stemning i løbet handlingen, hvor resultatet af hårdt arbejde endelig betaler sig. Nogle viser et stærkt drama med fokus på turbulente karrieresvingninger, mens andre begraver sig i politiske eller historiske elementer – og så er der Eddie The Eagle. Historien om briten, der ikke ville give op!

Filmen fokuserer på Eddie Edwards (Taron Egerton) fra Storbritannien, der lige siden sine første år har villet vinde en olympisk medalje. Disciplinen er ligemeget, så længe han kommer med til stævnet. En lidt mere voksen Eddie forelsker sig i de olympiske vinterlege og ender med at rejse til Tyskland for at træne skihop. Som den totale underdog får han en gammel opsynsmand ved skibakkerne Bronson (Hugh Jackman) til at hjælpe ham med at træne – en mand som viser sig at have været et storslået talent tilbage i tiden. Sammen forsøger de at opnå det umulige!

Filmen er fra starten af 100 procent rendyrket feelgood-stemning, da man får en meget ’mild’ og let tilgængelig historie uden en fortælling om alt fra mange overdådige, dramatiske effekter. Vi får bare en lettere excentrisk brite, som ikke helt spiller efter de regler, som samfundet har kastet ned over han. Filmen genopliver de klassiske musikmontager, man ellers ikke gør meget brug af længere – det giver en lækker, nostalgisk fornemmelse i filmen, og handlingen bliver en legende let omgang underholdning.

Historien var ganske ny for mig, hvilket jeg også tror, mange andre har på samme måde. Historien om Eddie ’The Eagle’ Edwards er en af Storbritanniens helt store legender, og det er fantastisk at se fortællingen på det store lærred. Egerton er ganske formidabel i rollen som en charmerende underdog Eddie, der med sine hornuglebriller og underbid tropper på til alle udfordringer med et smil på læben. Sammen med ham agerer Jackman den klassiske fortabte træner, som lærer lidt af livet gennem sin elev.

Selve handlingens udvikling er overraskende spændende og nervepirrende, da man hele tiden hepper på Eddie. Der er utallige udfordringer – udfordringer som måske ville få de fleste til at bakke ud, men Eddie symboliserer viljestyrke, gåpåmod og en livsindstilling, vi alle burde lære noget af.

Eddie the Eagle er den slags filmunderholdning, hvor man smider hjernen på hylden, læner sig tilbage i sofaen og nyder en omgang let fordøjeligt symbiose mellem drama og humor. Den sidder lige i skabet og selv de mest garvede kritikere må have haft svært ved ikke at trække en smule på smilebåndet, når Egerton baner sin vej i gennem sneen og ind i hjertet af tilskuerne.

Pris og tilgængelighed

Release: 08-10-16 på Blu-ray.

Se aktuel pris hos PriceRunner

Eddie the Eagle trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer