søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Dunkirk (UHD)

Anmeldelse: Dunkirk (UHD)

Christopher har længe været min favoritinstruktør, da hans unikke stil og måde at fortælle historien på er helt fænomenal. Han er en af de type instruktører, man går i biografen for – uanset præmissen af filmen! Dunkirk var ingen undtagelse og jeg har kigget nærmere på, hvordan hans 10. spillefilm klarer sig i forhold til hans andre mesterværker.

Selve filmen tager udgangspunkt i evakueringen af soldaterne ved Dunkirk under 2. Verdenskrig, hvor de allierede tropper er fanget i mellem havet og den stigende trussel af den tyske hær inde i landet. Folk er klar til at opgive håbet, men civilister, barmhjertige mennesker og hurtigt tænkende individer begynder at finde en plan for at få folk ud af suppedasen – en kamp mod tiden!

Selve filmen er som forventet helt i gennem episk på den visuelle side. Nolan formår at fange øjeblikke i krigens øjemed, som man endnu ikke har set før. Den er på mange punkter meget subtil i sin måde at fremvise scenerne på – selvom vi bearbejder noget så voldsomt som en hektisk krigssituation, så får han det til at se legende let ud. Vi får nogle herlige krydsklip mellem kampens hede og de meget lavmælte og flotte billeder fra himlens perspektiv.

Selve filmen er fortalt i et lidt anderledes tempo, hvor man får mange aspekter af den samme historie fortalt fra forskellige synspunkter – og endnu mere mærkværdigt i forskellige tidspunkter. Vi får måske en historie om en fiskerbåd i starten, som så viser sig at være i slutningen af det egentlige historiestykke – det giver en skøn dynamik, som gør, at man bliver overrasket og overvældet over historiens intensitet.

Folk var hurtige til at kalde det for Nolans bedste film til dato, men der er jeg dog ikke enig – selvom den er helt i gennem fantastisk på mange punkter og berører en historie i 2. verdenskrig, som er spændende og nytænkende – så har han alligevel præsteret at kunne balancere lidt flere elementer tidligere. Jeg er personligt mere fan af Batman-trilogien, Interstellar og Inception, mens Dunkirk nok først kommer efter disse film i min optik.

Men ikke desto mindre er filmen gennemført til punkt og prikke og spækket med interessante skuespilpræstationer, historieudviklinger, små og store epos og ikke mindst Nolans fantastiske, fantastiske lydside – en lydside, som brager igennem på halvdelen af filmens underholdningsværdi. Lydsiden står perfekt i spil sammen med 4K-renderingen af filmen, som får alle optagelserne til at se svimlende krystalklare ud.

Samlet set fortsætter Nolan sin sejrsrunde med fantastiske filmfortællinger, som blæser en bag over sofaen. Den er efter min mening ikke hans bedste til dato, men formår at holde niveau fra start til slut.

Pris og tilgængelighed

Release: 18-11-12 på Blu-ray.

Dunkirk trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer