Clint Eastwood er i gennem tidens løb blevet definitionen på mandighed og macho-mennesket. Det skyldes mest af alt hans medvirken i Sergio Leones klassiske spaghetti-westerns som The Man With No Name, mens mere action-drevne filmseere kender ham for hans rolle som den ikoniske politibetjent, Dirty Harry. Han har efterfølgende haft kæmpestor succes som filminstruktør, men der er nu ikke noget så skønt som at kaste blikket tilbage på de unge dage og nyde en god omgang klassisk underholdning – jeg har været så heldig at modtage den nyligt udgivne boks med alle film i Dirty Harry-franchisen!
Dirty Harry (1971)
Vi følger enspænderen Harry ’Dirty Harry’ Callahan (Clint Eastwood), som arbejder hos politiet som deres hårdkogte retfærdighedsmand. Pludselig bliver en kvinde skudt i sin pool af en mystisk person, som går under navnet ’Scorpio’. Jagten går for alvor ind på denne psykopat, da han kræver en løsesum, hvis ikke han skal fortsætte sine morderiske handlinger. Dirty Harry går til værks med sin Magnum .44, og man har ikke lyst til at stå i vejen for ham!
Karakteren blev udødeliggjort i denne etter – ikke mindst på grund af ’Clintens’ kølige attitude, men også på grund af hans klassiske catchphrase med sin Magnum. Desuden er filmen spækket med formidable dialoger og fede sætninger fra Eastwoods karakter, som uden tvivl er det største trækplaster i denne humoristiske action-perle. Selve filmen kan godt virke lidt langsommelig for det nyere publikum, men hvis man har en lille forkærlighed for en rigtig klassiker, så har man fingrene i det rene rå guld. Filmen er utrolig simpel, og i stedet for et overdrevet, indviklet plot har instruktøren valgt at lade Eastwood styre showet med sit kølige overblik, dygtige skuespil og ikke mindst bad-ass-attitude. Den fortæller den klassiske historie om, hvordan en hårdkogt betjent er nødt til at tage sagerne i egen hånd, når loven ikke længere er tilstrækkelig – and we love it!
Filmen vender den klassiske spionage-historie på hovedet, og fokuserer på en hårdkogt og grænseoverskridende helt, som kommer frem til målet uanset hvilke metoder, han skal bruge. Filmen er et soleklart eksempel på en klassisk 70’er-stemning med musikken og omgivelserne, og selve tøjstilen og sprogbruget er helt i gennem et nostalgisk tilbageblik på datidens filmkreationer. Den overraskende simple handling giver frirum til en herlig klassisk fortælling om en hårdkogt betjent og hans kamp mod uretfærdigheden i en by præget af kriminalitet. Hvis det ikke var for Sergio Leones klassiske spaghetti-western-trilogi, så ville dette absolut være den film, man huskede ham allerbedst for.
Den første film i Dirty Harry-franchisen er og vil altid være en film, som man kan se igen og igen. Selvom plottet er kortfattet og let at gennemskue, så gør Clint Eastwoods portræt af Dirty Harry filmen til en udødelig underholdningskilde. Den rummer det hele: en udødelig karakter, masser af action, klassisk spionage og ikke mindst en røvfuld solide one-liners, som for alvor banker budskabet ud på skærmen. Etteren er uden tvivl den bedste i franchisen, og nu begiver vi os videre til efterfølgeren, Magnum Force.
Karakter: 4,5 ud af 5
Magnum Force (1973)
I denne film følger vi Dirty Harry på jagt efter en række betjente, som føler sig hævet over loven, og som likviderer forbrydere uden om retssystemet. Denne film er langt mere mystisk, men stadig med et køligt overblik over situationen. Selve tematikken omkring selvtægts-betjente, som hæver sig selv over loven, fungerer helt sublimt og virker som en herlig drivkraft i forhold til at lokke den hårdkogte Harry ud i søgelyset. Der er langt mere fokus på detektivarbejde, hvor man som seer heller ikke aner, hvem der er den reelle morder. Desuden er den langt mere barsk og mere omfattende end bare én morder. På den måde er filmens handlingsmønster langt mere interessant end sin forgænger, men man mangler stadigvæk lidt mere fokus på den kølige hovedrolle.
Selve plottet er også drevet meget mere af action og fede stunts. Den minder og den klassiske The French Connection med Gene Hackman fra 1971, og i denne tidsalder var der stor fascination af biljagt og vilde biler. Det bærer filmen tydeligt præg af, og det giver en rigtig fed adrenalinfornemmelse over hele handlingen. Selve filmen værner om et vendepunkt i forhold til de fleste actionfilm i den tidsalder, hvor man ikke længere kunne være 100 % afhængig af skuespillerens tiltrækningskraft hos seeren, men blev nødt til at spæde til med en masse solidt stuntarbejde og fede eksplosioner. I nutiden er mange film præget af alt for meget action og for overflødige effekter i forhold til den handlingsmæssige kerne, og det er forfriskende at se en gammel klassisk film som denne, hvor den hårfine balance er nået til punkt og prikke.
Der er lidt mindre fokus på Dirty Harry i forhold til etteren, og det er en skam – men til gengæld er hele plottet i sig selv langt mere interessant på grund af de meget voldsomme sekvenser og velkoreograferede stunts. Det tydeligt at se, at der stadigvæk er guld at finde i Dirty Harry-franchisen, og denne efterfølger ødelægger hverken karakteren eller filmenes rygte. Nu er det spændende at kigge nærmere på treeren, som ikke blot er forkortet med en halv time, men omhandler noget så omfattende som terrorisme.
Karakter: 3,5 ud af 5
The Enforcer (1976)
I denne tredje film i rækken følger vi Dirty Harry, som bliver kaldt tilbage til drabsafdelingen på trods af at afdelingens leder ikke værdsætter hans hårde metoder. Der er nemlig dukket en ukendt terroristgruppe op, som truer livet i San Francisco og det er nu op til Harry og hans nye makker Kare (Tyne Daly) at stoppe denne trussel før det hele stikker af.
Selve filmen er præget af porno og kvindefrigørelse og er en blanding af klicheer og en masse tidslige referencer til sorte militantgrupper, terrorisme mod samfundets jerngreb og ikke mindst friheden til at danne sine egne organisationer med sine egne meninger. Den er lidt mere komisk end hårdkogt, og minder ikke særlig meget om de andre film. Clint Eastwood har endnu mindre skærmtid i denne film, og det er en stor skuffelse, da han selvfølgelig er det største trækplaster i franchisen. Filmen selv er også hele 30 minutter kortere end de tidligere film, men på trods af det, er der utrolig meget unødvendigt fyld i filmens handling. Der er både skåret ned på Dirty Harrys kølige attitude, vilde biljagter og ikke mindst den hårdkogte action, og selve filmen er nærmest decideret feminin i forhold til sine forgængere. Eastwood formår dog at gøre sit bedste med de få muligheder, han har til rådighed, og formår som altid at kreere en scene, som man altid vil huske filmen for.
Den kvindelige hovedrolle har i første halvdel af filmen blot den funktion at skabe et komisk indblik i kvindefrigørelsen og kvindernes placering i samfundet i datiden. Det virker lidt som om, at hun blot er tilføjet for at være mere politisk korrekt frem for at underholde som en actionfilm, men heldigvis indhenter hun sin egen charme i sidste ende af filmen. Her opstår der en god kemi mellem de to hovedpersoner, men det er ærgerligt, at der skal gå næsten en hel time før deres umage makkerpar kører på skinner. Her kan man tydeligt se, at man afprøver den teknik med ’buddycop’-genren, som for alvor fik sin storhedstid i slut 70’erne og 80’erne – The Enforcer er derfor blot på forsøgsstadiet, og giver derfor et lidt haltende eksempel på tematikken, men alligevel et interessant indblik i, hvordan man arbejdede henimod en anderledes genreform.
Samlet set er denne 3’er ret middelmådig og desværre langt under de forventninger, man måske havde til en efterfølger på Dirty Harry-sagaen. Der bliver fyret nogle gode one-liners af hos Eastwood, men ellers er filmen meget klichépræget, kedelig og kører i et alt for langsomt tempo i forhold til de to forrige film i franchisen.
Karakter: 3 ud af 5
Sudden Impact (1983)
I denne fjerde film følger vi en aldrende Harry Callahan, som stadigvæk tager sagerne i egen hånd og får øjnene til at rulle hos hans overordnede på stationen. En ung pige er blevet voldtaget for år tilbage, og hun er begyndt at dræbe dem, som har gjort hende ondt. Harry bliver hurtigt sat på sagen, men han har hænderne fulde for tiden, da både mafiaen, unge bøller og generelt alle kriminelle er efter ham. De kalder ham måske en dinosaur, men han får stadigvæk tingene gjort!
Dirty Harry er tilbage! Clint Eastwood har taget sagerne i egen hånd og skrevet såvel som instrueret denne fjerde film i franchisen. Nu gad han ikke denne stadigt stigende passivitet i karakterens udvikling længere, og Harry Callahan har endelig fået lov til at udfolde sig igen. Filmen følger ikke længere blot én lang handling, men har også tid til at følge de små øjeblikke, hvor Harry bekæmper kriminalitet på egen hånd. Det er uden tvivl den film i franchisen, som minder mest om den unikke atmosfære i etteren. Dirty Harry er tilbage i topform med sit onde ansigtsudtryk, hurtige replikker og ikke mindst djævelsk dygtige skydeevne.
Selve handlingen udforsker de klassiske moralske dilemmaer omkring, hvor langt man må og kan gå for at få retfærdighed genindført i samfundet. Hvor langt bør man gå for at bevare freden i samfundet, og hvad ville man selv gøre i en situation, hvor dem, som har gjort dig ondt, slipper i gennem retssystemet? Dog er filmen også spækket med humor som i den ikoniske etter, og det ser man bl.a. gennem det nye, utilsigtede, men unikke venskab mellem Harry og hans grimme hund, Kødfjæs.
Selve filmen er fedt klippet sammen og der er gjort fornem brug af stærke, dramatiske billeder til at illustrerer de hårde realiteter i den barske tematik omkring voldtægt og voldsomme forbrydelser. Man kan tydeligt se, at filmen har bevæget sig ind i et nyt årti, da selve niveauet er meget mere teknisk anlagt. Det skyldes muligvis også Eastwoods egen instruktørrolle i filmen, men generelt set er dette den næstbedste film i hele franchisen. Den rummer den klassiske stemning og tematik, og alle de virkemidler, som man har manglet i toeren og treeren, vælter ind over skærmen i denne film. Nu kigger vi nærmere på den femte og sidste film i genren, som enten sætter prikken over i’et i æraen, eller fungerer som grunden til, hvorfor der ikke blev lavet flere af dem.
Karakter: 3,5 ud af 5
The Dead Pool (1988)
Denne gang følger vi eftervirkningerne af en succesfuld retssag, hvor Dirty Harry sørgede for at få en kæmpe gangsterboss bag tremmer. Det resulterer dog desværre i, at Harry bliver jagtet af gangsterbøller overalt i byen, men det er ikke hans største problem – en række dødsfald dukker op i nabolaget, og pludselig opdager man, at de afdøde ligger på en liste i det uskyldige spil ’dødspuljen’ – man gætter hvem der dør næste gang. Det er usmageligt men ganske harmløst, men da den velkendte gyserinstruktør Peter Swan(Liam Neeson) får flere og flere krydset af sin liste, er Harry nødt til at finde frem til meningen med det hele.
I denne femte og sidste film er vi også nede på 1 time og 30 minutters spilletid, og det kan tydeligt mærkes i underholdningsniveauet. Endnu engang har Eastwood fået lov til at træde tilbage fra søgelyset og i stedet lade sin akavede partner fyre absurde jokes af og vise sine karaterevner. Dog formår Harry-karakteren stadigvæk at få de sædvanlige lyspunkter og hårdkogte one-liners presset ind i filmen, men i forhold til fireren er det helt i kulkælderen. Filmen giver i stedet et sjovt indblik i en ung Jim Carrey og Liam Neeson, som lige er på nippet til at blive rigtig kendte.
Filmen følger et lidt kedeligt plot, som egentlig ikke rigtig har noget med Dirty Harry at gøre. Karakteren er i stedet blevet en måde at få folk til at se filmen på, hvorefter de helt glemmer, hvorfor filmen egentlig hedder ’Dirty Harry’. Hele tematikken omkring dødspulje-spillet er meget indviklet og faktisk ret uinteressant, mens selve plottet virker til at køre i frigear og aldrig rigtig kommer nogen vegne. Clint Eastwoods få øjeblikke i rampelyset er den eneste grund til, at man er interesseret i at se filmen. Desværre er denne femte film den dårligste i rækken, og man forstå godt, hvorfor denne film blev den sidste i rækken. De skulle have stoppet med fireren, hvor Clint Eastwood selv fik Dirty Harry tilbage på banen, og denne femte film fortjener ikke andet end en middelkarakter.
Karakter: 2,5 ud af 5
Bonusmateriale
Her får man en røvfuld underholdende klips, hvor skaberne kigger tilbage på deres arbejde flere år efter filmenes premiere, og man får et fornemt portræt af denne kølige betjent, Harry Callahan. Derudover får man et lille indblik i, hvilken påvirkning denne franchise har haft på fremtidige film, og generelt er der et meget interessant og omfattende indblik i hele virvaret. Utroligt interessant og perfekt afbalanceret i forhold til denne boks-udgivelse.
Samlet set er denne boks en fantastisk mulighed for alle Dirty Harry-fans at se eller gense alle samtlige film i franchisen, og i løbet af de forskellige kreationer er der noget for enhver smag. Den samlede boks er helt i gennem en fantastisk oplevelse og man får både den klassiske stemning samt den mere eksperimenterende tematik i de nyere film. Helt klart en anbefalelsesværdig boks for alle drengerøve og action-elskere.
Pris og tilgængelighed
Release: 06-05-14 på DVD og Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Dirty Harry Collection
