søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Dexter - Sæson 8 (Blu-ray)

Anmeldelse: Dexter – Sæson 8 (Blu-ray)

Dexter s8 angled

Så er afslutningen endelig kommet på historien om vores allesammens yndlingsseriemorder, Dexter. Efter seks spændende sæsoner, hvor fireren peakede absolut højest, er den foregående, syvende sæson en smule ude af tempo. Der var ikke ligeså stor opfindsomhed i plottet eller ligeså stor spænding i Dexters liv, og derfor var der store forventninger til finalen.

Vi følger op på handlingen ca. 6 måneder efter hændelserne i sæson syv, hvor både Dexter og Debra har problemer med at få hverdagen op at køre igen. Mordsagerne dukker stadigvæk op på stationen hos Miami Metro, men det er lidt som om, at tingene ikke kan komme tilbage på skinnerne igen. En mystisk bekendt fra Dexters fortid dukker op i hans liv og begynder at sætte tingene i perspektiv, alt i mens en stjernepsykopat, som går under medienavnet ’Hjernekirurgen’ dræber mennesker og fjerner hjernemasse. Kommer Dexter levende ud af sin besværlige tilværelse i sidste ende?

Michael C. Hall leverer endnu en gang en pragtpræstation som den kølige, overskudsagtige stjernepyskopat med et varmt hjerte. Der er absolut intet negativt at sige om selve karakteren og hans udvikling, da Hall fortsætter stimen af karaktersuccesen og formår at holde den helt til slutningen. Handlingsmæssigt er den et stort skridt op fra det foregående, kedsommelige handlingsforløb, da der er kommet lidt mere spænding over feltet. Der er kommet flere enkelte mordsager i hele seriens forløb, hvilket var stjerneunderholdning i de første sæsoner – det var manglen i den syvende sæson, hvor det nærmest kun var ét plot, som drev sæsonen afsted. Her er handlingen blev krydret med personlige forhold, kærlighed, seriemordere og gamle bekendtskaber. Det bringer Dexter tilbage på banen i denne finalesæson, og sammen med et stærkt crew af dygtige skuespillere, er det muligt at få en masse bihistorier flettet ind i afrundningen. Stemningen og atmosfæren er stadig den samme, og den meget sortkomiske såvel som melankolske fornemmelse i Dexters jagt efter retfærdighed som en seriemorder fungerer stadigvæk helt efter hensigtet og fansenes forventninger.

Flere serier kører ofte ud i et spor, som gør, at universet ikke er så enkelt, som det har været i de foregående sæsoner. Det sker også med Dexter, hvor man pludselig opdager, at han måske ikke er så speciel, som vi har gået og troet. Det er lidt ærgerligt, da det ødelægger karakterens og underholdningens integritet i længden. Dog er denne sidste sæson ikke lige så uimponerende som den foregående, da der absolut slet ikke var noget tempo over feltet. Denne sæson er som sagt utroligt underholdende på sin egen måde – der er blot et lille fokusskift, som kan være lidt irriterende i længden. Den kommer derfor ikke til at ligge i den højeste ende af favoritterne i seriens sæsoner, som f.eks. sæson 4 og 6, men hæver sig alligevel over andre middelmådige sæsoner i samlingen. Der foregår en fin kombination af gamle og nye tiltag i denne finalesæson og selvom man stadigvæk mangler lidt mere fokus på mærkværdige seriemordere, som allerede blev afskaret efter sæson 6, så fungerer sammenspillet af virkemidler ganske lovende.

Med hensyn til selve afslutningen på Dexter-æraen, så vil jeg selvfølgelig ikke afsløre nogen detaljer, men jeg kan alligevel giver mig min mening omkring det. Jeg er en både positivt og en smule negativt overrasket over selve afrundningen på det hele – på den ene side havde man ikke rigtig set en anden mulig slutning, men alligevel havde man forestillet sig noget vildere eller i en helt anden retning. Overordnet set vil jeg nu alligevel sige, at jeg mest hælder til den positive side, da jeg følte, at afslutningen fik sat det hele i lidt mere perspektiv og skaberne satte et fint punktum på æraen. Samlet set er denne ottende og sidste sæson en forbedring i forhold til sin forgænger, men dog ikke i så høje luftlag som mange andre sæsoner i serien. Dette afsluttende kapitel fungerer rigtig godt og giver fansene et velskrevet farvel til Dexter.

Pris og tilgængelighed

Release: 26-06-14 på blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Dexter – Sæson 8

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer