Selvom vi ikke har Peter Dinklages til at ligge stemme til spillerens assistent, Ghost, i Destiny 2, så kan vi glæde os over at Bungie er gået over til free to play modellen for spillet og med fokus på DLC materiale, der skal udvide spillerens oplevelse samtidigt med at udvikleren naturligvis skal tjene nogle penge. Vi har set nærmere på den seneste udvidelse for Destiny 2 i denne anmeldelse.
PR Nordic stillede en digital kopi af Destiny 2 udvidelsen til rådighed for os på Xbox One platformen og spillet kan også fås til PlayStation 4 og PC.
Historien
Med Shadowkeep bringer Bungie os som spillere tilbage i tiden. Rettere sagt er der gået masser af tid, men for nogle spillere vil der være nostalgiske elementer, idet udvidelsen tager os tilbage til månen, som nogen af os kender fra det første Destiny spil.
Optakten til Shadowkeep og måden spilleren bliver introduceret til den mystik, som nu foregår på jordens måne bringer også en gammel kending fra det første spil tilbage, nemlig Eris Morn, som dog ser en smule anderledes ud end hun gjorde dengang.
Uden at jeg skal røbe for meget, så foregår der noget dystert på månen, som Eris Morn har sat sig for at undersøge med hjælp af de Guardians, som ønsker at assistere. Denne mystik bringer igen yderligere af gamle kendinge retur, således at du som spiller også støder på mareridt-udgaver af gamle og besejrede fjender.
Historien i Shadowkeep drives af Eris Morn og det kan godt virke en smule belastende til tider for man kan kun påtage sig så få opgaver ad gangen, hvilket betyder man lidt rejser frem og tilbage og fjenderne respawner ganske vidst på vej tilbage så man da får trænet sit aim lidt, men det føles til tider lidt grind uden egentlig at være det. Dette element er for mit vedkommende ikke nyt for det kendetegner generelt Destiny serien og den måde der er fremdrift på i spillets andre lokationer.
Hvis ikke man holder sig til månemissionerne og rejser lidt rundt i Destiny 2 universet, så skal man blot være opmærksom på at det i hvert fald på Xbox One betyder lange load tider mellem missionerne. Det tog mig også lidt tid at vænne mig til for at være ærlig. Historien i Destiny 2 er i brudstykker og man skal virkelig være heldig at finde nogen at spille med i et flow, hvor man føler man ikke “bare” hopper fra den ene single-mission til den anden, men når det så endeligt sker, så er Destiny 2 sygt underholdende. Det eneste at sige omkring historiedelen i Shadowkeep er at den virkelig er kort. Det var for mit vedkommende en fornøjelse af cirka 7-8 timer og jeg læser mig frem til at det er længere end gennemsnittet derude, hvilket ikke er meget, selvom der “blot” er tale om en udvidelse.
Gameplay
Destiny 2 er bedst beskrevet som en RPG shooter med MMO elementer, så det er virkelig et omfattende spil at gå i gang med. Forventer man en klassisk shooter så er der lang vej, selvom det godt kan virke til at være det. Shadowkeep og i særdeleshed helhedsoplevelsen i Destiny 2 kræver en del mere tålmodighed for det gælder om så meget mere end “blot” at skyde og komme videre til næste mission.
Man kan spille alene eller sammen med andre og så også dyste. Så der er temmelig mange aspekter i spillet, som skiller sig ud fra en almindelig shooter. Der er loot, således at opgradering af både våben, armor og alt muligt andet kan tilpasses omgivelserne og de fjender man møder.
Med Shadowkeep har man også introduceret et nyt modding system til netop våbensystemet, hvilket gør at ens karakter i spillet kan blive ret unik og skræddersyet. Denne del er man nu i højere grad herre over og det gør at man kan fifle med tingene længe for at finde sit optimale “build” til den næste kamp man skal ind i.
Det som frustrerede mig til tider med Destiny 2 og altså noget som ikke udelukkende gør sig gældende for Shadowkeep udvidelsen er at balancen i enkelte missioner simpelthen er helt væk. Man kan godt få indtrykket af at Bungie bevidst har gjort det sværere for at man som spiller skal fristes til at invitere andre til at spille med.
Grafik
Med Shadowkeep kommer man ganske vidst retur til månen, men eftersom at der er gået en rum tid, så er der også sket nogle ændringer på månebasen, selvom man faktisk besøger det samme sted på månen. Der er både sket udvikling, mens man samtidigt får adgang til nye steder naturligvis.
Månen er i sig selv ret hvid og det kan man godt se har voldt udviklerne lidt udfordringer med at gøre den spændende. Jeg synes personligt det er lykkedes ret godt alt taget i betragtning og sammenlignet med Destiny 1 er der i Shadowkeep lidt flere detaljer, som gør miljøet mere levende.
Rent grafisk er Destiny 2 et ganske smukt spil og på toppen af dét er Shadowkeep et lag, hvor tingene er blevet en smule mere dystre. Med det mener jeg bestemt ikke kedelig, men i den forstand at man selv uden Eris Morns konstante påmindelse herom sagtens ville kunne anspore at der er noget på gærde på månen.
Udviklerne har selv ytret at de med Shadowkeep ønsker at spille med spillernes frygt. Jeg kan ikke sige at jeg på noget tidspunkt har følt mig decideret bange, men jeg kan godt se at formålet med den relativt dystre setting og smalle passager samt mørke grotter netop skal gøre at det ikke blot er fjenderne, som gør at man er lidt nervøs.
Lyd
Som nævnt har Bungie selv udtalt at man vil spille lidt mere på frygt og Shadowkeep er bestemt dyster og både musik og lyde på månen er tydeligvis lavet for at skabe en mere skræmmende atmosfære end ellers. Der er smalle gange man skal gennemsøge for at samle op på det, der er at lære om begivenhederne på månen. Musikken er intelligent stykket sammen til at blive mere intens ved disse smalle passager og gange, så det bliver spændende selv uden skyderiet.
Selve skydere og andre lydeffekter er for Destiny 2s vedkommende ret futuristiske vil jeg kalde det. Hvis man har spillet Halo, så er det samme genre og enten kan man lide det, eller ej eller også er man helt ligeglad. Der er dog gjort meget ud af at forskellige våbentyper har forskellige typer af lyde og dette rammer Destiny 2 ret godt.
Konklusion
Shadowkeep starter ret godt ud med en spændende introduktion til at der sker noget helt nyt på månen. Der er tale om en udvidelse i bogstaveligste forstand, hvor der tilføjes og tilpasses elementer for at gøre spillet endnu bedre i henhold til hvad spillerne har efterspurgt. Der er tale om en dyster omgivelse, som kommer til udtryk i både lyd og billede og øger mystikken i spillet på en rigtig fed måde. Shadowkeep er måske lidt hurtig at spille igennem, men er bestemt tiden værd, om end man til tider kan blive udfordret (læs frustreret), hvis man forsøger at spille alene for spillet er mere skabt for at blive gennemført med andre.
