mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Creative Tactic3D Rage USB v2.0 Gaming headset

Anmeldelse: Creative Tactic3D Rage USB v2.0 Gaming headset

rageusb_pdtimg1

Creative har benyttet deres mangeårige erfaring indenfor branchen til at bringe os et Gaming headset ved navn Creative Tactic3D Rage, som er spækfyldt med features til en overkommelig pris. Mange gange går man på kompromis med de forkerte ting når man sparer, hvilket vi skal undersøge, hvorvidt er tilfældet med Creative Tactic3D Rage USB eller om det lever op til de krav og ikke mindst forventninger, som Creative brandet bringer med sig selv automatisk.

Hvad er der i æsken?

Der er ikke sparet på emballagens tryk, hvor man adskillige gange bliver informeret om de features Creative Tactic3D Rage USB er udstyret med, men ellers er indpakningen en ganske enkel en af slagsen og hælder måske mest mod en budgetløsning, hvilket er det første rigtige sted man har sparet. Indholdet i sig selv består af headset, USB-kabel, 3.5mm jackstik-kabel og manual.

Design

Fordi Creative Tactic3D Rage USB er pakket som det er så finder man som det første ud af at mikrofonen er aftagelig idet den i æsken ligger ved siden af selve headsettet. Det er en lille detalje, men det er oftest de små detaljer, der skiller folk ad, idet det for nogle ikke betyder noget, mens det for andre betyder alverden. Den fordel jeg kan se i designmæssigt at have en mikrofon, der kan tages af, er at man kan fjerne den for ikke at blive forstyrret når man ikke bruger den, eller hvis det som i Creative Tactic3D Rage USBs tilfælde er muligt at anvende headsettet med 3.5mm jackstick, og dermed kan man tage mikrofonen af når man tager sit headset med på farten, hvor man jo ikke har lyst til at stikke øjnene ud på sine medpassagere i bussen.

Creative Tactic3D Rage USB gemmer på nogle 50mm drivere og jeg mener virkelig gemmer for størrelsen af headsettet har ikke lidt på grund af dette. Tværtimod føles Creative Tactic3D Rage USB stadigt kompakte og meget lette at have på hovedet. Der er tale om et over-ear design, men har man meget større ørre end mig vil man få en on-ear oplevelse. Puderne er ganske bløde uden at de giver sig for meget og det giver en passende komfort, mens hovedbøjlen ligeledes er udstyret med en pude på undersiden som støtter ens hovedbund. Det er dog ikke kun på grund af disse at Creative Tactic3D Rage USB er komfortable, men også deres vægt, som er meget lav når man tager størrelse i betragtning. Den omsluttende case eller ramme af Creative Tactic3D Rage USB er i plastik, men det til trods føles headsettet ikke som værende billigt stykket sammen. Tværtimod er den metallisk røde farve med til at sende et positivt signal, som kun bliver forstærket af at indersiden af den justerbare bøjle er af metal, hvilket giver både udholdenhed, men også at headsettet bevarer sin robusthed i længere tid og har også nemmere ved at tilpasse sig den enkelte hovedform. Hvis det nemlig stod til den sorte plastik alene ville man klart få et indtryk af at Rage var et budget-produkt fra Creative, især fordi det rasler en smule når man ryster det. Den sort/røde farvekombination går igennem hele headsettet og selv kablet er tofarvet. Ydresiden af ørebøfferne er ligeledes i rød, men her har man med softwaren installeret mulighed for at tilpasse SB Prism funktionerne, så man kan lade sit Creative Tactic3D Rage USB lyse i den farve man foretrækker og dermed gøre det til unikt/personligt.

I bunden af sin venstre hovedtelefon er Creative Tactic3D Rage USB udstyret med to indgange foruden mikrofonen og det er altså til enten USB eller 3.5mm jackstik, så man kan vælge hvilken tilslutning man vil gå videre med, men de softwaremæssige funktioner vil kun være mulige med USB-tilslutning. På bagsiden af selvsamme hovedtelefon finder man også en diskret-placeret volumenknap. Diskret i den forstand at den ikke springer i øjnene, men den er ganske nem at lokalisere når man har Creative Tactic3D Rage USB i brug og skal justere lydstyrken hurtigt.

Funktionalitet

I brug

Nu er vi kommet ind på komforten af Creative Tactic3D Rage USB så lad os da endeligt få den ud af verden med det samme. Den bløde polstring de steder hvor hovedet kommer i berøring med headsettet samt lave vægt er ikke det eneste som gør at Creative Tactic3D Rage USB rent faktisk er ganske behagelige at have på. Øretelefonerne kan dreje så man kan smide dem om hovedet når man ikke anvender dem og eftersom kablet er aftageligt kan man også unhooke sig fra computeren og smutte ud efter en sodavand, men denne fleksibilitet er også det som gør at Creative Tactic3D Rage USB former sig efter hovedet og dermed giver det lille ekstra i komfort. Efter noget tid strammer Creative Tactic3D Rage USB om hovedet lige over ørerne i mit eget tilfælde, hvilket er en udfordring jeg ofte støder på med headsets og hovedtelefoner, fordi jeg har et lidt bredt hoved i denne region, som andre altså kan være opmærksomme på, hvis de ved at de har samme udfordring. I værste fald kommer jeg ud for at det decideret gør ondt, men med Creative Tactic3D Rage USB nåede det kun at blive ubehageligt og jeg skulle holde en pause for at det gik væk igen.

Lydoplevelsen

Det er denne del jeg egentlig har glædet mig til, velvidende nemlig at Creative efter mange års erfaring har udviklet deres produkter selv og med samtidigt implementeret de seneste teknologier. Creative Tactic3D Rage USB understøttes som et plug-n-play headset, men ønsker man at få en smule mere for sine penge gør man klogt i at hente den seneste softwarepakke til sin PC eller Mac, hvor man bliver præsenteret for et hav af tilpasningsmuligheder og vigtigst af alt forvandler sit stereo-headset til et virtuelt surround et af slagsen. Denne konvertering er ganske enorm, som man også kender det fra andre løsninger naturligvis, men blandet med Creative Tactic3D Rage USBs 50mm store drivere og en rigtig god og ren lyd så får man lidt mere end man ventede sig. Bassen er som standard, efter min smag, alt for høj til almindeligt brug, men det er netop essensen med softwaren, som lader brugeren justere efter ønske og behov. Efter at have leget lidt med diverse indstillinger fandt jeg mine egne favoritter og lavede profiler til forskellige musikarter og spil. Creative Tactic3D Rage USB kan sagtens bruges til den brede bølge af forskellig lyd, men de er en smule basstunge og det kan mærkes, så det anbefales til gamere med en mere bass-heavy musiksmag også. Softwaren og SBX Pro Studio spiller sammen for at give dig tilpasningsmulighederne og redskaberne til at tilpasse din lydoplevelse og det virker helt igennem perfekt præsenteret, men der mangler lidt nemmere og tydeligere forklaring på hvad de enkelte ting gør forskel på for at man kan lytte efter den og justere herefter.

//media.ereviews.dk/#!album-153

Afslutningsvist

Creative har også fyldt Creative Tactic3D Rage USB med features der er nice to have mere end need to have og det er noget som Scout Mode, Voice FX og LED-belysning i siden af øretelefonerne. Personligt er disse gimmicks for mig, hvor Scout Mode rigtigt nok lader dig høre de lyde der kan fortælle dig hvor dine fjender befinder sig hurtigere, men det ødelægger realismen i lyden for mit eget vedkommende, mens Voice FX lader dig ændre din stemme og jeg kan egentlig kun se dette underholdende i en enkelt aften eller to. LED-belysningen kan naturligvis bruges til profilidentifikation og personalisering af ens headset, så den er egentlig meget velkommen selvom den praktiske værdi er begrænset. Den feature som dog aldeles ikke er uvæsentlig er dual-mode som gøres muligt ved at Creative Tactic3D Rage USB kan forbindes med 3.5mm jackstik og dermed bruges med ens mobiltelefon eller endda PlayStation 4 over controllerens indgang. Dermed kan man have et headset til flere platforme lige ved hånden.

Konklusion

Hvis man er på udkig efter et gaming headset og budgettet er relativt beskedent, men hvor man samtidigt ikke ønsker at gå på kompromis med den lydmæssige oplevelse så er Creative Tactic3D Rage USB et rigtig værdigt kig man ikke må gå udenom. Det budgetmæssige i headsettet kan sagtens mærkes da det ikke sprudler med så mange kvalitetsdetaljer som nogle af konkurrenterne, men til gengæld er lyden og softwaren med til at give det features du som spiller kan få gavn af og så må man veje op med sig selv, hvad der i sidste ende er vigtigst. Til prisen er Creative Tactic3D Rage USB både komfortabelt, godt lydende og funktionelt.

[checklist]

  • Lydoplevelse
  • USB og 3.5mm tilslutning
  • Software
  • Komfortabel

[/checklist]
[badlist]

  • Byggekvaliteten
  • Design en smule uinspirerende

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 528,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Creative har benyttet deres mangeårige erfaring indenfor branchen til at bringe os et Gaming headset ved navn Creative Tactic3D Rage, som er spækfyldt med features til en overkommelig pris. Mange gange går man på kompromis med de forkerte ting når man sparer, hvilket vi...Anmeldelse: Creative Tactic3D Rage USB v2.0 Gaming headset