mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Carbon back aluminium bumper til iPhone 5

Anmeldelse: Carbon back aluminium bumper til iPhone 5

Fra Lux-Case.dk har vi modtaget 3 forskellige covers til iPhone 5 vi skal se nærmere på i den nærmeste fremtid. I dag skal vi se på det sidste cover i rækken, et de kalder Carbon Back Aluminium Bumper. Lad os se hvad der gemmer sig bag det navn.

Design og funktionalitet

Coveret er faktisk en bumper og en selvklæbende bagside. Bumperen er lavet i sort og rødt aluminium og er lavet i to dele. Man monterer den på telefonen ved at man skubber den ind i den sorte ramme, og skruer den røde side på med 4 skruer. Der medfølger, på bedste IKEA-facon, en lille skruenøgle til montagen.

LLO_6771_Lars

Bagsiden er en tynd plade selvklæbende kulfiber. Det er helt klart lettest at sætte den på, efter man har sat rammen på telefonen.

LLO_6776_Lars

Der er sat bløde gummi stykker inderst i rammen, så den ikke ridser telefonen, og for at rammen ikke skal “kortslutte” antennen og give dårlig dækning. Bagsiden klæber godt fast, og så ser den faktisk ret godt ud. Det er tydeligt at det ikke er plastik der ligner kulfiber, men den ægte vare der er brugt her.

LLO_6887_Lars

Der er gode udskæringer til knapperne på siden, og knappen øverst er dækket af en løs knap der sidder i rammen, så den er også meget nem bruge. Coveret virker rigtig solidt og robust, og med sit noget industrielle design skiller det sig ud fra mængden.

Konklusion

Carbon Back Aluminium Bumper coveret fra Lux-Case ser godt ud og virker rigtig solidt, og det industrielle look er er flot, og en god afveksling fra de plastik covers man oftest ser. Det er nemt at komme til knapperne, og det var nemt at sætte bagsiden på. Dog har jeg gjort et par negative observationer. Den første er at med coveret monteret, så faldt min signalstyrke på Wifi. Den faldt faktisk så meget at steder i huset med dårligt signal, var det pludselig ikke muligt at komme på Wifi, så selv om der er gummi på indersiden af coveret, så blokerer det altså alligevel for noget af signalet. Jeg er ikke sikker på om det samme gør sig gældende med 3G signalet, det svinger normalt meget hvor jeg bruger min telefon så jeg kunne ikke 100% se om coveret gjorde det værre. Men det er i hvert fald noget man skal have i tankerne når man vælger cover. Det andet, noget mindre, kritikpunkt er at bagsiden efterlod en del klister da jeg tog den af. Ikke mere end at jeg kunne gnubbe det af, men det tog noget tid. Kan man leve med to punkter, så får man altså et flot og anderledes cover, der fungerer rigtigt godt i den daglige brug.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 369,-
Kan købes hos Lux-Case.dk

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Fra Lux-Case.dk har vi modtaget 3 forskellige covers til iPhone 5 vi skal se nærmere på i den nærmeste fremtid. I dag skal vi se på det sidste cover i rækken, et de kalder Carbon Back Aluminium Bumper. Lad os se hvad der gemmer...Anmeldelse: Carbon back aluminium bumper til iPhone 5