Politiske dramaer og thrillere er uden tvivl en undergenre for sig selv, hvor en blanding af fiktion og virkelighed ofte spiller sammen om at levere et realistisk billede af, hvordan verden til tider kan være drevet af korruption. Denne undergenre er meget alsidig, og kan indebærer alt fra halvanden timers knastøre, juridiske dialoger til en mere hårdkogt, urealistisk thriller. Broken City balancerer fornemt mellem disse to modpoler og leverer en overraskende, underholdende handling med en solid dybde.
Mark Wahlberg og Russell Crowe står i fronten for denne politiske action-thriller, som går i dybden med samfundets korruption og skyggesider op til et borgmestervalg. Borgmester Hostetler(Crowe) styrer byen med hård hånd, og alle der kommer med modspil, bliver ryddet af vejen. Politibetjent Billy Taggart(Wahlberg) slår en voldtægtsmand ihjel på egen bekostning, men slap væk fra retten med skinnet i behold, da borgmesterens mænd sørgede for, at beviserne forsvandt. Syv år efter retssagen arbejder Taggart som privatdetektiv, indtil han bliver tilbudt 50.000 dollars af borgmesteren for at skygge konen, som muligvis har en affære. Taggart bliver indviklet i mere end bare personlige forhold, da et kæmpe regeringskomplot pludselig dukker frem under hans undersøgelse af konens privatliv.
Filmens handling drøner ind over skærmen hurtigt fra start, og man har nogle problemer med at finde hoved og hale i hele historien. Man får hele baggrundhistorien for personerne på meget kort tid, hvilket ikke giver det store overblik til resten af filmen. Hele virvarets forvirring skyldes et utal af forskellige personers navne, som man skal forholde sig til. Halvdelen har man slet ikke set endnu, og man forsøger ihærdigt at danne sig et overblik over karaktererne. Heldigvis bliver de løse ender hurtigt samlet op undervejs, og forvirringen i starten forsvinder heldigvis, jo dybere seeren dykker ned i filmens alvor. Heldigvis får man et dybt portræt af de to hovedpersoner, og de leverer en præstation, som langt fra nærmer sig de klassiske stereotyper. Der er ikke nogen helt eller skurk, men blot en masse mennesker, som befinder sig i en gråzone, hvor deres valg afgør deres skæbne. Mark Wahlberg leverer en hårdkogt præstation som eksalkoholiker og retfærdighedssøger, og Russel Crowe gør det formidabelt som en ussel, koldblodig politiker med fingeren i honningkrukken.
På trods af forvirringen i starten slutter filmen af med et kæmpebrag. Når man først har fundet hoved og hale i hele systemet, kan man pludselig åbne øjnene op for den djævelsk velskruede sammensætning. Filmen går i dybden med politikernes korrupte virkemidler i valgkampagnerne, og vi får et stort indblik i, hvordan tingene foregår bag lukkede døre. Vi ser en side af politikken, som man normalt ikke får mulighed for på det store lærred, og med en række vilde plottwists i handlingen, bliver intensiteten i filmen overraskende positiv. Hele filmens image er dystert, råt og ucensureret, hvilket giver et barskt, men realistisk billede af en korrumperet verden. Filmen viser et fornemt eksempel på, hvordan medierne mange gange kun får en brøkdel af sandheden til folket, mens en nøje velovervejet løgn holder samfundets borgere fra at kende til den frygtelige sandhed.
Filmen er ikke blot et politisk magtspil, men fungerer også som en solid action-thriller. Handlingen er spækket med intens spionage, vilde biljagter og ikke mindst en masse macho-slagsmål fra Mark Wahlbergs side. Filmen skiller sig fra hjernedøde actionfilm gennem de velovervejede karakterdannelser, da filmen som sagt ikke kategoriserer i helte og skurke. Alkoholproblemer, følelsesmæssige involveringer og en masse hverdagsproblemer vikles ind i historien, så filmen til sidst får en rigtig god mængde substans. Forvirringen strækker sig dog lidt længere, end man havde håbet på, hvilket gør, at en stor brøkdel af filmen ligger meget ustabil i hukommelsen. Men ser man på filmen som en samlet helhed, kan jeg varmt anbefale den. Filmen dvæler ikke ved kedelige forhandlinger og langtrukne politiske taler, men går lige til kernen, løfter sløret bag det charmerende ydre og viser i stedet de mørke bagmænd. Den fornemme cocktail af politisk magtspil og action giver i sidste ende en solid omgang underholdning, med en masse hjælp fra nogle dygtige skuespillere.
Bonusmateriale
På bonusområdet finder man ikke særlig meget ekstra guf, men blot nogle slettede scener fra filmen, som giver os et indtryk af, hvordan filmen kunne have set anderledes ud. Derudover er der en lille kort sammenklipning, som fortæller, hvordan filmen er blevet lavet så indviklet som muligt.
Konklusion
Samlet set er Broken City ikke årets helt store overraskelse, men giver alligevel en fornem fortælling om korruption, politik og hårdkogte personligheder. Russell Crowe har aldrig leveret så modbydelig en præstation og Mark Wahlberg er altid en stenhård bad-ass på det store lærred. Filmen henter forholdsvis hurtigt op på forvirringen i starten, og i sidste ende sidder man tilbage med tilfredshed i kroppen.
Pris og tilgængelighed
Release: 10-10-13 på DVD
Find forhandler og den bedste pris på Broken City
Broken City Trailer
[youtube id=”Q3HgYu1atOo” width=”600″ height=”350″]
