fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Betasphere HR-800 Diamond

Anmeldelse: Betasphere HR-800 Diamond

160975_01 (1)

Det er længe siden bluetooth-teknologien var forbeholdt almindelige et-øres headset beregnet til samtaler. I kraft af nok især Apples iPhones udbredelse blev højtalere til trådløs musikafspilning en gadget som blev købt flittigt ind rundt omkring. Dette skyldes naturligvis den lettilgængelige afspilning af musik, den transportable funktionalitet og muligheden for opladning samtidig. HR-800 er dog ikke sådan en dockingstation, men stadig en transportabel højtaler med mulighed for at føre samtaler igennem den indbyggede mikrofon og opkaldsknapperne på fronten.

Design

HR-800 kaldes også for Diamond, hvilket kan være svært at se umiddelbart efter udpakningen. Ved en lidt nærmere betragtning er der dog noget diamantlignende mønster på selve gitteret over højtalerenhederne, der kan retfærdiggøre navnet Ellers er højtaleren udformet i et rektangulært design, der ikke er hverken pompøst eller prangende. Selve udformning af højtaleren gør den meget solid, hvilket er en stor fordel når man ser dens brug i en kontekst. Den blev testet til en privatfest, som primær afspilningsenhed og der blev der både spildt på den, den blev tabt på gulvet og spillede (naturligvis) på maksimal lydstyrke hele aftenen – uden at kny og uden så meget som at blive skrammet. Solidt og den føles også solid at have i hænderne. Men noget æstetisk mesterværk er det ikke.

Se vores unboxing og hands-on video med Betasphere HR-800 Diamond nedenfor.

[youtube id=”NOqmPHxbcDo” width=”600″ height=”350″]

Funktionalitet

HR-800 forbindes indledningsvist (det vender vi tilbage til) nemt til testens smartphone, Samsung Galaxy S III. Måske en anelse for nemt, da der nemlig ikke er nogen kode nødvendig når der parres. Dette er noget af et minus, da det flere gange blev oplevet at naboen i lejligheden ved siden af koblede sig på for en kort musikafspilning, når undertegnedes telefon var koblet fra. Dette var et ret stort irritationsmoment. Samtidig viste det sig at højtalere har store problemer med at koble sig på telefoner – i hvert fald periodisk. En anden Galaxy S III skulle således prøve på til 15 (!) gange før HR-800 gad blive forbundet og flere iPhones kunne slet ikke få lov. Det er lidt for ringe.
Lydmæssigt er HR-800 til gengæld god. Der leveres virkelig god musikafspilning for pengene. Klar lyd og ganske dyb bas, størrelsen taget i betragtning. Ved samtaler har højtalere dog en underlig tendens til at få den man snakker med til at lyde meget nasal og man skal desuden sidde ret tæt på mikrofonen for at kunne høres.

Konklusion

Prisbillig alternativ til andre højtalere, men med meget skrabet ydelse og funktionalitet. Dog er musikafspilningen god. Hvis man har brug for en højtaler til en skiferie eller festival som bare skal brændes af derefter smides ud, er HR-800 et godt valg. Som et seriøst alternativ til lidt dyrere højtalere fejler den på samtaledelen, forbindelse og den generelle kvalitet.

[checklist]

  • Holder udmærket strøm
  • God musikafspilning
  • Solid

[/checklist]
[badlist]

  • Svær at forbinde til
  • Ingen kode
  • Dårlig samtale kvalitet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 449,-
Find forhandler og den bedste pris på Betasphere HR-800 Diamond

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er længe siden bluetooth-teknologien var forbeholdt almindelige et-øres headset beregnet til samtaler. I kraft af nok især Apples iPhones udbredelse blev højtalere til trådløs musikafspilning en gadget som blev købt flittigt ind rundt omkring. Dette skyldes naturligvis den lettilgængelige afspilning af musik, den...Anmeldelse: Betasphere HR-800 Diamond