Hvis man skulle nævne visse karakterer, der har været filmatiseret utroligt mange gange på det store lærred, så er det bestemt Batman og Superman, som ligger blandt toppen af listen. De har været i alle forskellige størrelser og udgaver – hvor Christopher Nolan for alvor har vist Batman fra sin bedste side med Dark Knight-trilogien, har Zack Snyder svært ved at finde rytmen med sin Superman. Jeg har fået fingrene i boksen med alle de klassiske Superman og Batman-film for at se, hvordan tingene har udviklet sig.
Batman-filmene
Efter Adam Wests lettere bizarre portrætter af Batman kom Tim Burton på banen med en Michael Keaton i en meget impressionistisk filmunivers – fyldt med farve, svulstige bygninger og voldsomme personligheder. Udover at være en velsammenskruet film om hævn, kærlighed, magt og identitet, så er filmen fyldt med stærke præstationer – specielt fra Jack Nicholson som The Joker. Og så er det en af de første gange, at Batman rent faktisk begår mord – så den er meget mørk! Men ikke desto mindre en spændende begyndelse på en Batman-epoke på det store lærred.
Efterfølgeren var i samme facon med Keaton i front, dog med lidt mere bizarre kreationer og mærkværdige idéer fra Burtons krøllede hjerne. Svulstige historier og voldsomme teatralske effekter, som efter min smag måske går lidt for kunstnerisk til værks på konceptet. Den er gennemtænkt, farverig og underholdende, men lidt for bizar til at sidde lige i skabet.
Herefter tog Joel Schumacher over på instruktørfronten og fik konceptet til at stikke helt af. Her snakker vi nærmest tåkrummende scener med alt for meget 90’er-tjubang i konceptet, som bliver et farverigt makværk af uheldige dialoger og dårligt skuespil. Men alligevel får man lidt en comicbook-fix ved at se alle de meget karikerede karakterer fra universet, som for alvor får lov til at skabe sig, som de lyster.
Jim Carrey og Tommy Lee Jones overfor Val Kilmer i Batman Forever er en skønherlig lørdagsfilm, hvor man kan nyde 90’er-nostalgi og en ‘læg hjernen på hylden’-film. Batman & Robin er lidt en gentagelse af den foregående film – bare ti gange værre. Filmen sparker lige i solar plexus i forhold til tåkrummende virkemidler – filmen er en lang rutsjebanetur af grin over, hvor ringe filmen er. Den er af den støbning, at den nærmest bliver “dårlig-god”!
Superman-filmene
Christopher Reeves er efter min mening den helt rette støbning til at være skurk – han har det ærkeamerikanske udseende, en gennemført dragt og en masse 70’er-spænding på programmet i den første film. Her er Lex Luthor spillet af Gene Hackman og deres dyst er ret interessant, da Lex Luthor meget nede på jorden og hele konceptet er blevet meget realistisk og spændingspræget. Den er gennemtænkt, underholdende og ikke mindst en af de bedste portrætter på grund af Richard Donners måde at bygge myten om Superman op på en fantastisk måde.
Efterfølgeren fortsætter i samme spor, men formår ikke helt at indkapsle samme stemning og intensitet som sin forgænger. Vi får lidt mere nede-på-jorden-fortælling med fokus på Clark Kent, men skurkene og måden handlingen er skruet sammen på rammer ikke helt plet. Den er underholdende og interessant, men lidt mere en triviel superheltefilm.
Treeren er en lidt bizar størrelse, som med tilføjelsen af Richard Prior og en mærkværdig dualisme mellem en god og dårlig Superman gør det alt for plat. Den forsøger lidt at hente indhold fra 80’er-tidens populærkultur som en lappeløsning, men det undergraver Supermans koncept og den nærmest mytiske måde at etteren blev bygget op på. Fireren er efterfølgende nærmest endnu værre, da den begynder at bevæge sig i en lidt mere børnevenlig udgave, som nærmest vækker associationer til Adam Wests Batman. Overordnet set kan man godt mærke, at fireren markerer et øjeblik, hvor Reeves ikke dyr som Superman længere.
Det skulle så gå helt fra 1987 til 2006, før man så ham igen – denne gang i form af Brandon Routh, som faktisk gør det ganske godt. Filmen blev en smule overset i sin tid, men er med tiden blevet lidt bedre anset i forhold til at være anderledes, nytænkende og meget mørk i sin tilgang. Og så var Kevin Spacey genial som Lex Luthor!
Samlet set er man fordelt på disse 9 film klar på at få en grundviden omkring superheltefilmenens alvorlige begyndelse på det store lærred – der er gode og dårlige eksempler hele vejen igennem, men hvis man er superhelte-fan, så er boksen et musthave til hylden i hjemmebiografen!
Pris og tilgængelighed
Release: 09-10-17 på Blu-ray.