HBO-serier er i de seneste par år blevet min helt store favoritbeskæftigelse, da de fra starten af har været banebrydende i deres koncepter, manglende censur og ikke mindst benhårde handlinger. Alt fra Sopranos til True Detective har været en sand fornøjelse, og jeg har derfor begravet mig i en lang række andre, småserier fra samme producent. Denne gang faldt fokusset på anden sæson af serien Banshee, som faktisk er ganske undervurderet.
Sæsonen starter op, hvor sæson 1 sluttede og kaster tilskueren ind i endnu et hektisk handlingsforløb for vores uheldsramte hovedpersoner. I forsøget på at slette fortiden blev en masse skeletter rodet frem, og tingene er ikke helt, som de burde være. Nogle folk virker til at være sværere at dræbe end først antaget, mens nye trusler ramler ned over den lille flække Banshee.
Ved synet af sæson 2 kan man tydeligt se, at man lige skulle vænne sig til den første sæson. Man var efter første sæson bange for, at originaliteten og de små, finurlige historier ville stoppe efter de første 10 afsnit, hvorefter et unødvendigt og kedeligt historietillæg ville holde den levende i 10 afsnit mere. Heldigvis blev dette aldrig aktuelt, da den formår at rotere om den samme historie, og anerkende, at den fylder meget mere end bare 10 afsnit og kan ydermere slet ikke afsluttes på det nævnte antal afsnit. På den måde bliver sæson 2 en form for øjenåbner, da man erkender plottets originalitet og sprængfarlighed, og serien bliver for alvor kickstartet i denne omgang.
Et af de mere bemærkelsesværdige elementer i sæsonen sker, når plottet bruger klicheerne mod serien selv. For eksempel i afsnit 3 bevæger handlingen sig henimod en klassisk kliché med pengeafpresning og tomme trusler – men den dystre stemning afbrydes helt uventet af en kølig reaktion fra en af parterne, og handlingen bevæger sig mod en komplet uforudsigelig drejning. Det sætter jeg utrolig stor pris på, da det kræver en djævelsk skarphed på manuskriptbordet for at kunne dingle kliche-bøffen foran næsen på den kritiserende tilskuer, og så derefter tage os ved næsen.
Det gode ved Banshee er, at den genreblander helt vanvittig meget, men formår alligevel at få alle elementerne til at spille sammen til et hårdkogt system af underholdning. Alting foregår udenfor retsbogen og tingene bliver gjort old-school med næverne – det er et fantastisk afbræk. Jeg har altid været stor fan af fængselsfilm eller små fængselshistorier indlejret i handlingen, og det bliver der også taget vare for i denne sæson. Den er spækket med lækre krydsklipninger til fængselsmiljøet, og skaber en god dynamik mellem frihedens barskhed og den klaustrofobiske fornemmelse bag tremmer. Jeg kan ikke understrege nok gange, hvor vanvittigt velkoreograferede slagsmålet i filmen er. Hvis man vil se teknik, skal man kigge nærmere på kampsportsfilm, men hvis man vil se benhård, realistisk og nervepirrende slagsmål, så skal man nappe et afsnit af Banshee. Med uforudsigelighed og tilfældighed som grundprincip i kampens hede bliver slagsmålstypen frygtelig underholdende og adrenalinfremkaldende.
Seriens tema rummer en lækker modsætning mellem gudfrygtige mennesker og mennesker, som bryder alle regler i livet. Alle karakterer er nærmest rebelske, og det er symbolet for hele serien. Her kommer dansk dynamit ind i billedet, da Ulrich Thomsen er som skabt til sin rolle som den modbydelige boss. Han formår virkelig at udnytte sit udseende og sin attitude til at skabe en skrækindjagende skikkelse, som virkelig indrammer serien i en mørk atmosfære. Den har selvfølgelig sine klicheer af og til og kan ikke hele tiden bryde med konventionerne – der er bl.a. den rebelske datter og selve udviklingen i den ’lykkelige’ familie, som uden tvivl er en ret stor kliché. Udover det er 2. sæson den perfekte cocktail af sex, vold og grænseløs søgen efter nye måder at bryde seriesystemet, klicheerne og generelt alle regler.
Sæson 2 er meget mere præget af en lækker scenografi og formidabel kvalitet på billedsiden end sin forgænger. Lyden er overvældende fantastisk i forhold til seriebudgettet, og hele sammenspillet med det visuelle og lydmæssige skaber noget helt unikt. Banshee er efterhånden definitionen på en rigtig bad-ass action-serie, som minder om en kulmination af True Detective og Strike Back. Sæson 2 er ikke lige så original som etteren, men formår at udbygge en uventet underholdende handling og man har fået endnu mere blod på tanden i forhold til seriens muligheder.
Pris og tilgængelighed
Release: 19-01-15 på DVD og Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
Banshee – Sæson 2 Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=-fNj5e5BLTA
