Superheltefilm er på alle måder min favorit guilty-pleasure. De rummer helteskikkelsen, moralerne, vittighederne og ikke mindst en røvfuld hæsblæsende drengerøvselementer og vanvittige, visuelle effekter. Marvel har vist sig at være den helt store vinder på denne front med deres filmatiseringer af tegneserier, og Avengers-gruppen har længe været undervejs gennem forskellige opstartsfilm. Med etterens enorme succes var forventningerne til toeren tårnhøje – jeg vil forsøge at sætte et par ord på, hvorvidt den formår at udfylde skoene fra sin forgænger.
Filmen følger Avengers-gruppen, som forsøger at få fat i Lokes scepter og udslette resterne af den gamle spionverden, HYDRA. Under deres seneste mission faldt de over nogle data, som muligvis være den sidste brik i Stark og Banners plan om at skabe fredsprogrammet, Ultron. Tingene går dog ikke efter planen, og vores helte er pludselig ude, hvor de ikke kan bunde i en hektisk kamp mod den fjende, som de selv skabte som et fredssymbol.
I optakten til filmen blev jeg blot endnu mere forventningsfuld til denne eftertragtede efterfølger – og med de solide trailers såvel som små hints på nettet fik den bygget et så vanvittigt et forventningsplot op, at den fløj for tæt på solen. Ikke at den blev en fiasko, men den kunne ikke leve 100 procent op til sit eget hype. Man havde forventet ud fra optakten, at Age of Ultron ville blive den klassiske ’mørke toer’, som man så ofte har set tidligere i franchises – The Dark Knight, Star Wars V og Terminator 2 for blot at nævne nogle få eksempler.
Det formår Avengers-efterfølgeren ikke helt at følge trop på, og bliver en om noget lidt ufokuseret fortælling. Marvel-film har efterhånden et omdømme, som går ud på, at deres handlinger og filmoplevelser altid rammer plet, og derfor er niveauet så uhyggeligt højt, at der ikke skal meget til, før filmen vakler i skyggen af sine store ’forfærdre’. Jeg blev ikke skuffet over Avengers 2, men fik heller ikke udfriet mine højeste forventninger – that’s it. Etteren har ’mødet’ mellem alle heltene såvel som en meget velkomponeret struktur i handlingens opbygning af et momentum – Toeren forsøger at ramme dette gyldne snit, men er på visse punkter lidt en springbræt til en større historie, frem for et selvstændigt historieunivers, som etteren var.
Når man nu har den beskedne negative instans på plads, kan man heldigvis vende fokusset mod overflødighedshornet af de succesfulde elementer. Toeren rummer den samme klassiske humor, som gør konceptet mindre højtideligt og mere nede på jorden på trods af de meget urealistiske faktorer. Bromance-elementet mellem de mandlige helte er kommet langt mere til udtryk i denne film, og det skyldes ikke mindst en Robert Downey Jr. i solid topform. Historien rammer et punkt i Marvels univers, hvor man tydeligt skal have været med vognen fra starten, da alle de forskellige film forinden begynder at spille ind på samme tid og på forskellige niveauer. Det giver en solid dybde, som ikke blot gør universet mere vidtrækkende og dybdegående, men også formår at indflette de forskellige historier på en meget overskuelig måde. Toeren er desuden gået meget mere all-in på effekterne i en herlig kavalkade af velkoreograferede bevægelser, som integrerer alle figurerne i en episk montage af tæsk, lasere og grønne monstre. 3D-effekten er efter min smag ikke favoritvalget på udgivelsen, da man på trods af nogle flotte dybder og skarpe konturer på figurerne, alligevel ikke rigtig når at få den tredimensionelle effekt med i beregningen – tingene går så hurtigt, og der skal man bare holde fast i sofakanten og håbe på, at man kan fange de vigtigste punkter.
Instruktør Joss Whedon har dog også beholdt tålmodigheden i de sagte optagelser, hvor man langsomt men effektivt bygger klimakspunkter op gennem karaktererne. Den er skarp, vittig og djævelsk godt lavet, hvilket gør den noget nært den perfekte superheltefilm. Man får mere fra godteposen, som man har snust lidt til i de forgående film, uden at man bliver træt af konceptet. Tværtimod. Samlet set rammer den dog ikke helt rent hjem som den første film, da den har de vigtigste grundelementer i retten, men alligevel mangler den hemmelige ingrediens til at få alle elementerne til at spille sammen i glorværdig harmoni. The Avengers er en halv stjerne fra at være et eksempel på, hvordan jeg gerne vil underholdes – og det er egentlig ret godt gået! Nu ser vi blot frem til de næste film, som denne episke fortælling har skudt afsted mod horisonten.
Bonusmateriale
Her får man de klassiske featurettes og nogle fede, slettede scener samt et dybdegående indblik i filmens proces. Der er desværre ikke noget nyt og unikt på udgivelsen – så det må vi vente på, til der engang kommer en episk samleboks med hele Marvels univers!
Pris og tilgængelighed
Release: 17-09-15 på Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
