Sci-fi-genren har altid været en meget udbredt genre i gennem tiden og har leveret nogle ganske underholdende kreationer. Genrens grundprincipper tillader sammenblandinger af fiktion og virkelighed i et alternativt univers, og på den måde oplever vi en formidabel dualitet i konstruktionen – i hvert fald i de mest succesfulde produktioner. Jeg har kigget nærmere på den spanskproducerede sci-fi-fortælling ’Automata’.
Filmen følger en verden i 2044, hvor solens stråler har taget overhånd og dræbt omkring 99,7 procent af verdens befolkning. De resterende mennesker forsøger at leve i en lidt kluntet verden med hjemmelavede regn-systemer og ubrugelige omgivelser. Dog har de støtte i form af Automata-robotterne, som skal hjælpe mennesket med alt. Forsikringsagenten Jacq Vaucan (Antonio Banderas) er blandt de overlevende, og sørger dagligt for, at robotterne overholder deres regler. Pludselig viser flere maskiner sig at kunne tænke selv og denne nye opdagelse kaster Vaucan ind i en hektisk kamp mod den ukendte fremtid og ikke mindst mod sin egen race.
Filmen bygger en fornem stemning op med introens utroligt realistiske billedkompositioner af mennesker og robotter i fællesskab om en bedre fremtid. Selve filmen udlægger en lovende præmis med det dystopiske verdensbillede, og menneskets paniske forsøg på at finde svaret i teknologien. Det primære fokus er det klassiske dilemma i forhold til robotter vs. mennesker – hvem vil i sidste ende have magten, når man bliver ved med at forbedre teknologien? Det gør, at filmen er præget af en herlig mørk scenografi. Den følger den klassiske forestilling om et dystopisk verdensbillede med den ene forskel, at det ikke er mennesket selv, som har forårsaget katastrofen.
Filmen gør brug af nogle ret old-school roboteffekter og derfor bliver handlingen meget rå, realistisk og ikke mindst ganske flot. Filmen har egentlig også nogle få horror-effekter i konceptet, da robotterne ofte er skræmmende og bizarre. Den forsøger lidt at ramme samme stemning som f.eks. Blade Runner, men når desværre ikke det intellektuelle niveau til sokkeholderne. Handlingen bygger tydeligvis på de samme grundprincipper som f.eks. I, Robot, hvor menneskets robotkreationer er bundet til et kodeks, som forhindrer dem i visse ting. Derfor føler man lidt, at man allerede har set denne historie før – og endda i en yderst vellykket Will Smith-film. Den kommer dog på banen med en anderledes tilgang til konceptet, og hele filmen er mere præget af grænsesøgende virkemidler og barske undergrundselementer.
Handlingsudviklingen er af og til lidt for sløv i forhold til genren og forventningerne, da fokusset ofte dvæler ved nogle unødvendige, kedelige forestillinger om moralitet. Handlingen forsøger at balancere lidt for mange bolde i luften på samme tid – dystopisk verdensbillede, moralske livsspekter, menneskets møde med vildmarken og ikke mindst en masse kunstneriske virkemidler. Efter min mening burde filmen have lokaliseret filmens hovedfokus på én tematik, da den som sagt har et godt udgangspunkt, men til sidst mister grebet om sig selv. Den ender med at sejle i dødvande henimod slutningen, og selve konklusionen efterlader en meget vag fornemmelse af, at dette kunne være blevet forbedret på så mange måder.
Samlet set er Automata en spændende produktion, som rummer nogle gode grundprincipper, men i sidste ende mister grebet om sit eget fokus. Banderas passer perfekt til rollen i denne dystopiske teknologifortælling, men han er ikke nok til at gøre den til en unik fortælling. Historien starter godt ud, men ender i et langtrukkent virvar af forskellige følelser, og i sidste ende bliver filmen en ganske overfladisk oplevelse.
Pris og tilgængelighed
Release: 29-01-15 på DVD og Blu-ray.
Se aktuel pris hos PriceRunner
